Børn leger sammen udenfor på græsset tæt på en bygning. En pige i en lyserød kjole smiler til kameraet. Datoen 9. december dækker en del af billedet.
/

Online infomøde: Familie-Sommerskolen og Mini-Sommerskolen

Skal dine børn have en sommer fyldt med dansk sprog, kultur og nye venskaber? Hør mere om sommerens sjoveste oplevelse for de yngste danskere i udlandet.

Infomødet er for jer, der overvejer:

  • Familie-Sommerskolen for børn på 6-13 år i følge med forældre eller bedsteforældre
  • Mini-Sommerskolen for børn på 8-9 år, der er klar til et kortere sommerskoleophold uden forældre

På Familie-Sommerskolen deltager børn i alderen 6-13 år sammen med deres forældre eller bedsteforældre. Her er dansk sprog og kultur omdrejningspunktet for et fælles familieophold med undervisning, aktiviteter og ekskursioner. Der er både tid til at lære dansk, være sammen som familie og møde andre udlandsdanske familier fra hele verden.

Mini-Sommerskolen er for 8-9-årige, som gerne vil prøve livet på Sommerskolen uden deres forældre. Opholdet er kortere end den almindelige Sommerskole og foregår i trygge rammer med faste voksne omkring børnene. Om formiddagen er der danskundervisning tilpasset alder og niveau, mens resten af dagen byder på leg, kreative aktiviteter, sport, udflugter og masser af klassisk Sommerskole-hygge.

På mødet kan du høre mere om hverdagen på de to tilbud, danskundervisningen, aktiviteterne, de praktiske rammer og forskellene mellem Familie-Sommerskolen og Mini-Sommerskolen. Der vil naturligvis også være god tid til at stille spørgsmål, inden I beslutter jer for, hvilket ophold der passer bedst til jeres familie.

Du kan møde

Jan Ladefoged Mikkelsen, leder af Sommerskolen

Tilmelding

Andre arrangementer om Sommerskolen