Sommerskolen

Et uforglemmeligt ophold med dansk sprog og kultur

Den danske sommerskole
to unge drenge

Lær dansk og få venner fra hele verden

Den Danske Sommerskole for udlandsdanske børn og unge er en unik oplevelse hver eneste sommer.

Her tilbyder vi undervisning i dansk sprog og kultur til børn og unge i alderen 10-17 år, som til daglig bor uden for Danmarks grænser. Det er en enestående mulighed for at styrke kendskabet til Danmark og det danske sprog samt blive venner med andre danske børn i samme situation.

Vores sommerskole i 2023 finder sted 5.-21. juli i Danmark.

Det byder vores sommerskole på i 2023

dansk flag

Dansk sprog og kultur

På vores sommerskole bliver eleverne undervist i dansk sprog og kultur, og vi lægger vægt på at inddrage elementer fra andre skolefag som historie, religion, samfundsfag og naturfagene. På den måde får eleverne mulighed for på et senere tidspunkt at indgå i det danske skole- og uddannelsessystem på lige fod med danske elever.
skrive på papir

Intensiv undervisning

I løbet af sommerskoleopholdet får eleverne ca. 75 lektioner i dansk sprog og kultur, og da vores sommerskole jo er en skole – og hverken en ”camp” eller en sommerlejr – bliver der stillet krav til eleverne.
Lærerne er uddannet med speciale i dansk, og børnene får et godt indblik i danske undervisningsformer, hvor samarbejde og gruppearbejde er nøgleord. På samme måde bliver der i undervisningen bliver lagt op til at debat og diskussion, hvor eleverne øver sig i at argumentere for egne holdninger.
sportsaktivitet

Aktiviteter og fritid

Ud over danskundervisningen om formiddagen tilbyder vores sommerskole også en række spændende aktiviteter om eftermiddagen. Det kan være alt fra idræt, drama og musik til kreative værksteder og friluftsliv. Vi lægger også vægt på, at eleverne har tid til at hygge sig med hinanden omkring et bål eller med en film om aftenen. Desuden kommer eleverne på ekskursioner og mindre ture. Her tager vi til stranden, besøger lokale landmænd, plukker jordbær og meget andet.
Fælles overnatning

Vidste du, at 70 % af eleverne på vores sommerskole kommer igen året efter?

Sommerskolens historie

Sådan bor vi på Sommerskolen

Vores sommerskole lejer sig ind på forskellige efterskoler på Fyn og i Jylland. Eleverne bor på to- og tremandsværelser.

De voksne står til rådighed døgnet rundt. Lærere og aktivitetsledere er tilknyttet en soveafdeling og tager sig af eleverne på afdelingen – fx i tilfælde af hjemve.

Vil du med på vores sommerskole i 2023?
undervisning

Vi finder det rigtige sprogniveau

Det vigtigste på vores sommerskole er, at eleverne bliver bedre til dansk. Samtidig er der også plads til at være sammen med vennerne – både de nye og de gamle – undervejs.

For at sikre, at alle elever bliver placeret på det rigtige danskundervisnings-niveau, foretager dansklærerne en sprogscreening af alle elever den første skoledag, og eleverne bliver herefter inddelt i tre danskhold: Begynderdansk, Dansk for øvede og Skoledansk.

Danskundervisningen

Sommerskoleopholdet består af 75 lektioner, afhængig af elevernes alder.

Vi lægger vægt på, at undervisningen kommer til at foregå på en kreativ måde. Det skaber en alsidig, varieret og kreativ undervisning.

øvelser
lærere

Lærere på Sommerskolen

Alle lærere på vores sommerskole har dansk og/eller dansk som fremmedsprog som speciale i deres uddannelse. Derfor kan de tilbyde spændende og varierede undervisningsforløb med fokus på den enkelte elevs læring og udbytte.

Aktivitetsledere på Sommerskolen

Aktivitetslederne er ofte faguddannede inden for idræt, musik og design. De står for aktiviteter i elevernes fritid om eftermiddagen, om aftenen og i weekenderne: lige fra sport og friluftsliv over madlavning og drama til spilcafé og kreative værksteder.

Her i videoen kan du møde Kasper, der er aktivitetsleder på vores sommerskole.

Lær vores sommerskole endnu bedre at kende

Kom med helt tæt på, og få et indblik i Sommerskolen med en 360 graders rundvisning.

Videoen er bedst egnet til at blive set gennem Virtual Reality-briller på en smartphone, men du kan også sagtens se den ved at trække musen rundt fra din computer.

Vil du med på vores sommerskole i juli 2023?


Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål om Sommerskolen.

Du er også altid velkommen til at kontakte skolesekretær Tina Andersen eller sommerskoleleder Jan Mikkelsen:

Den Danske Sommerskole er en særskilt juridisk enhed (en erhvervsdrivende fond), som Danes Worldwide udfører sekretariatsopgaver for.