Jørn Utzon-boliger til hjemvendte danskere
Fredensborghusene er en selvejende institution stiftet af Danes Worldwide med henblik på at skabe en boligbebyggelse for hjemvendte danskere. Husene er tegnet af arkitekten Jørn Utzon, der også er arkitekten bag operahuset i Sydney.
Komplekset ligger, som navnet antyder, i Fredensborg, Nordsjælland i naturskønne omgivelser. Husene blev bygget på foranledning af Jørgen Saxild fra Kampsax A/S og stod færdige i 1963. Bebyggelsen består af 30 rækkehuse, 47 vinkelbyggede gårdhavehuse og et fælleshus med restaurant, selskabslokaler og ni gæsteværelser. Du kan læse mere på www.fredensborghusene.com.






Betingelser for lejemål i Fredensborghusene
Danes Worldwide administrerer ventelisten, og for at komme i betragtning skal du være medlem af foreningen. Tilbuddet er rettet mod hjemvendte danskere, der ikke længere har hjemmeboende børn.
- Fredensborghusene udlejes kun på langtidsbasis.
- Ansøgere må maksimalt være 60 år gammel ved opskrivning på ventelisten.
- Ansøgere skal have boet og arbejdet i udlandet i mindst fem år.
- Lejere er forpligtet til at aftage 12 spisebilletter til institutionens restaurant pr. måned pr. beboer og til at følge institutionens husorden.
Fredensborghusene er meget attraktive, og det er nødvendigt, at du og din familie skriver jer op i endog meget god tid, hvis I er interesserede. Ventetiden på et hus er i øjeblikket +12 år.
Fem hustyper
Der findes fem forskellige typer Fredensborghuse, som varierer i pris og størrelse. Nogle har have, nogle har garage – nogle har begge dele – og nogle har udestue.
- Type A: Vinkelhus med gårdhave, 111,3 m2
- Type B: Vinkelhus med gårdhave og garage, 111,3 m2
- Type C: Vinkelhus med gårdhave, 129,5 m2
- Type D: Vinkelhus med gårdhave og garage, 129,5 m2
- Type E: Rækkehus med udestue, 73,3 m2
Du kan se plantegninger over husene indretning samt deres placering i folderen, som du kan downloade her:
Du kan desuden få et overblik over de gennemsnitlige boligudgifter her:
Hustype | A Gårdhavehus 111,3 kvm | B Gårdhavehus 111,3 kvm | C Gårdhavehus 129,5 kvm | D Gårdhavehus 129,5 kvm | E Rækkehus 73,3 kvm |
DKK | DKK | DKK | DKK | DKK | |
Husleje årligt | 130.000 | 130.000 | 136.000 | 145.000 | 82.000 |
Antenne-afgift (TV) | 1.800 | 1.800 | 1.800 | 1.800 | 1.800 |
I alt | 131.800 | 131.800 | 137.800 | 146.800 | 83.800 |
A’conto varme | 18.000 | 18.000 | 20.400 | 20.400 | 10.200 |
Boligudgift i alt | 149.800 | 149.800 | 158.200 | 167.200 | 94.000 |
Spisekuponer (pr. person):
Prisen for 12 måltider pr. måned: 1.200 kr.
Emballagegebyr ved udbringning: 15 kr. pr. måltid.
Hvordan tilmelder jeg mig ventelisten?
Du kan tilmelde dig ventelisten til Fredensborghusene i vores Webshop. OBS! Det kræver et medlemslogin at tilmelde sig ventelisten.
Kontakt os
Kontakt vores medlemskoordinator, hvis du ønsker mere information om Fredensborghusene eller vil høre om mulighederne for at komme på venteliste.