DR og udlandsdanskere

Selvom du sidder i udlandet, vil du som dansker gerne følge med i, hvad der forgår derhjemme. Derfor får vi ofte henvendelser fra medlemmer, som gerne vil have adgang til DR og deres programmer.

Tastatur

Når du ikke kan se DR’s udsendelser live, er det et spørgsmål om rettigheder.

Selvom du sidder i udlandet, vil du som dansker gerne følge med i, hvad der forgår derhjemme. Derfor får vi ofte henvendelser fra medlemmer, som gerne vil have adgang til DR og deres programmer.

Mange af de programmer, som DR sender i Danmark, bliver også lagt op på deres hjemmeside, men indholdet er desværre ikke tilgængeligt for personer, som befinder sig i udlandet. Det skyldes rettigheder – eller mangel på samme. Kort sagt, så har DR rettighederne til at sende programmerne i Danmark, men ikke ret til at vise programmerne uden for Danmarks grænser.

Udgangspunktet er derfor, at DR’s programmer er tilgængelige for personer, som har en dansk folkeregisteradresse eller er bosiddende i et EØS-land og har et fungerende MitID, som skal bruges til at logge ind på DR’s hjemmeside.  

Få masser af fordele som medlem

Som medlem af Danes Worldwide støtter du vores politiske arbejde for dine interesser som global dansker

Medlemsfordele

  • Gratis juridisk rådgivning og vidensbank
  • Rabat på bl.a. online danskundervisning, sommerskole og sagsbehandling
  • Eksklusive arrangementer og webinarer
  • Lokalt netværk med andre danskere i dit område
  • Kun 70,- pr. mdr. for hele familien

Hvis du som udlandsdansker er bosiddende eller befinder dig i et land, som ikke er en del af EØS, så vil der være begrænsning på, hvad du har adgang til på DRTV. Derfor har du i udlandet ikke adgang til at se live-tv og udenlandsk producerede serier og film, men du vil have adgang til mange af DR’s egenproducerede programmer, når de har været sendt live.

Der kan dog fortsat være begrænsninger, hvor du fra udlandet ikke har adgang til fx TV-avisen som live-tv, fordi den ofte indeholder klip, som ikke må vises i lande, som ikke er omfattet af EØS-aftalen. TV-avisen bliver dog efterfølgende lagt op på DR’s hjemmeside, hvor de førnævnte klip er fjernet fra online-udgaven.

For at kunne se live-tv på DR’s hjemmeside, vil det kræve en dansk IP-adresse. Det betyder, at du enten skal have en internetforbindelse fra en dansk udbyder eller en VPN, så du kan sætte IP-adressen til at fremstå som værende i Danmark. Dette gælder også muligheden for at gense udsendelser på DRTV, som DR ikke selv har produceret og derfor har begrænsede rettigheder til.

Kernen af problemet er derfor et spørgsmål om DR’s rettigheder til de forskellige programmer og hvilket indhold, de derfor kan gøre tilgængeligt for udlandsdanskere rundt om i verden.