International mærkedagskalender

Januar kan være kold, trist og en smule deprimerende. Derfor tog amerikaneren Kevin Zaborney i 1986 initiativ til at oprette den Internationale Krammedag, som fejres den 21. januar. Han mente, at man kunne bekæmpe den triste stemning ved at opfordre alle til at kramme deres familie og venner – især på denne dag.

Siden 2004, har den anden tirsdag i februar været dedikeret til at fremme en sikrere og mere ansvarlig brug af online-teknologi for børn og unge verden over.

Dagen startede som et initiativ fra EU SafeBoarders projektet i 2004, og har nu spredt sig til mere end 180 lande.

I Danmark markeres dagen hvert år med et bestemt fokus. I 2024 var temaet gaming og den forbindelse udkom Medierådet for Børn og Unge med en opdateret version af guiden ”BØRN GAMER! – en guide til forældre”.

Dagen blev vedtaget af UNESCO i 1999 med det formål at fremme sproglig og kulturel mangfoldighed samt flersprogethed. For at markere dagen bringer vi derfor syv gode grunde til at vedligeholde det danske sprog, mens du bor i udlandet.

Den internationale tænkedag stammer fra en verdensspejderkonference tilbage i 1932. Datoen, den 22. februar, markerer fødselsdagen for Robert og Olave Baden Powell, grundlæggerne af spejderbevægelsen.

Historien fortæller, at de modtog en masse fødselsdagsgaver på dagen, men i stedet ønskede at opfordre folk til at donere penge til vigtigere formål. Dagen er derfor dedikeret til at tænke på sine medmennesker rundt om i verden og støtte dem, der har brug for hjælp.

Faktisk falder skuddag den 24. februar og ikke den 29. februar. Årsagen kan spores tilbage til det gamle Rom, hvor februar kun havde 23 dage og var årets sidste måned. Derfor gav det mening at tilføje den ekstra dag her for at synkronisere kalenderen med det astronomiske år.

Siden da har man gjort flere justeringer i tidsregningen for at få de forskellige kalendere verden over til at stemme overens.

I den traditionelle kristne tro markerer dagen den sidste dag inden de 40 dages faste op til påske.

Navnet Hvide tirsdag stammer fra en gammel skik, hvor man, på denne dag, spiste “æggesøbe” – en ret lavet af mel, sukker, mælk, æg og øl. Disse ingredienser måtte nemlig ikke indtages under fasten, og de fleste af dem er hvide, hvilket gav dagen dens navn.

I England brugte man de hvide ingredienser til at lave pandekager, og derfor kaldes dagen også for Pandekagedagen.

For mange er dagen nu mest en undskyldning for at nyde et par pandekager.

Dagen blev oprettet i 1988 af Dr. Madan Kataria, grundlæggeren af latteryoga-bevægelsen. Dr. Kataria var inspireret af den såkaldte “facial feedback hypothesis,” som bygger på, at menneskers ansigtsmimik ikke kun udtrykker deres følelser, men også er med til at forme dem.

Dagen fungerer som en positiv påmindelse om verdensfred og har til formål at skabe opmærksomhed omkring venskab og medmenneskelighed gennem latter.

Europadagen den 9. maj fejrer fred og fællesskab i Europa. Dagen markerer årsdagen for den historiske “Schuman-erklæring“. En erklæring præsenteret af den franske udenrigsminister Robert Schuman, der byggede på hans vision om et nyt politisk samarbejde i Europa, som skulle gøre krig mellem europæiske lande utænkelig. Schumans idé regnes i dag for at være begyndelsen på det, vi kender som EU.

Verdens befolkningsdagen markerer dagen da verdens befolkning nåede fem milliarder, nærmere bestemt 11. juli 1987. Derfor bliver dagen også kaldt Femmilliardersdagen. Siden 1987 har 11. juli fokuseret på at øge bevidstheden om vigtige udfordringer knyttet til den globale befolkningsudvikling og dens indvirkning på sundhed og bæredygtig udvikling verden over.

Mortensaften har sine rødder i en gammel legende om den hellige Martin af Tours, en fransk biskop fra 300-tallet. Martin var kendt for sin beskedenhed og ønskede ikke at blive biskop. Så da han blev udvalgt til stillingen, gemte han sig blandt en flok gæs. Desværre afslørede gæssene ham med deres højlydte skræppen, og Martin blev fundet og indsat som biskop.

Efterfølgende er det blevet en tradition at spise and eller gås på Mortens aften.

Lucia-fejringen, som vi kender den i Danmark har rødder i både katolske og nordiske traditioner. Mærkedagen stammer fra historien om Sankt Lucia, en kristen helgen fra den italienske ø Syrakus, som levede i det 3. århundrede. Lucia nægtede at gifte sig med en hedensk mand og ville heller dedikere sit liv til Gud. Navnet Lucia betyder “lys,” og traditionen med lys spiller en stor rolle på dagen.

Lucia-optoget med piger klædt i hvidt og én pige som bærer en krans med lys, symboliserer lys i mørket og forbindes ofte med længslen efter lyset midt i vinterens mørke. Dette er blevet en populær tradition i skoler, kirker og på arbejdspladser.

Der er også en nordisk skik forbundet med Luciadagen, hvor det var en markering af vintersolhverv, og derfor kom fejringen af lyset i den mørke tid til at passe ind.