Et Learning Center er et tilbud til børn i byer, hvor det er muligt at samle nok børn til at lave klasseundervisning i dansk, og hvor en lokal lærer står for undervisningen.

Undervisningsmaterialerne er udviklet til undervisning af danske børn i udlandet af Danes Worldwide. Det er et aktuelt og motiverende materiale, som kan bruges til undervisning af børn, der ligger på forskellige danskniveauer, men som godt kan lide at mødes og lære sammen.

Hvad skal vi bruge for at lave et Learning Center?

  • Minimum 5 børn i samme område
  • En dansklærer
  • En person, der kan stå for tilmeldinger og administration
  • Lokaler til undervisning

Materialepakkerne:

Hos Danes Worldwide tilbyder vi tre forskellige materialepakker til vores Learning Center. Dem kan du læse mere om her:

Gruppeundervisning (0.-8. klasse)

Sprogniveau: Skoledansk

Alder: 6-17 år

Gruppeundervisning Skoledansk er for børn, der gerne vil undervises i en gruppe og med en lærer i klasselokalet. 8 gange om året vil børnene få tilsendt et opgavesæt i papir, som de skal arbejde med. Opgavesættene består af forskellige opgaver inden for fx dansk litteratur, grammatik og stavning. Børnene samles typisk på danskhold én gang om ugen sammen med en dansklærer. Undervisningen tager udgangspunkt i materialets indhold.

Børnene opnår et godt kendskab til det danske sprog og opnår mange danskfaglige færdigheder. Man må dog forvente visse ”huller” i barnets danskkundskaber ift vores Online Skoledansk, da mængden af opgaver er mindre og tidsforbruget derfor ligeså. Undervisningen på Gruppeundervisning lægger sig heller ikke op ad Undervisningsministeriets Fælles Mål, hvorfor undervisningen foregår på et orienterende niveau, frem for et kompetencegivende niveau der findes på Online Skoledansk.

På Gruppeundervisningen får du adgang til:

  • 8 opgavesæt om året udviklet af lærerne hos Danes Worldwide (0.-8.klasse)
  • En lokal lærer, som står for undervisningen
  • Niveautest: Alle børnene bliver testet og placeret på et passende klassetrin
  • Egenproducerede Danes-film om dansk kultur, natur og historie 
  • Stave- og læseprøve i løbet af året
  • UNI-login med adgang til læsebøger på www.frilæsning.dk og Gyldendals ordbog
  • Kursusbevis efter endt skoleår

Priser pr. barn pr. år:

BørnPris
5-103.800 DKK
11-253.300 DKK
26-402.700 DKK
+ 402.150 DKK

Online Skoledansk (0.-9. klasse)

Sprogniveau: Skoledansk

Alder: 6-17 år

Online Skoledansk er for børn fra 0.-9. klasse, som ønsker at kunne dansk på folkeskoleniveau. Undervisningen er kompetencegivende og er udviklet ud fra Undervisningsministeriets Fælles Mål på alle klassetrin.

Undervisningen foregår online, og barnet vil have en lærer i Danmark, der giver tilbagemeldinger på alle opgaver. Børn, der er tilmeldt Online Skoledansk i et Learning Center, indgår som regel i klasseundervisning sammen med gruppeundervisningseleverne (se ovenfor), og får derved fordelene ved både at have en lærer i Danmark, der giver tilbagemeldinger på alle besvarelser, som er til stede via film og kan kontaktes, plus en fysisk lærer i klasseværelset, der sætter undervisningen i gang, og sørger for dialog.

På Online Skoledansk får du adgang til:

  • 1,5-3 timers ugentlig online danskundervisning i 40 uger ud fra Undervisningsministeriets Fælles Mål
  • En online lærer, der udvikler opgaver og giver feedback + en lokal lærer, som står for undervisningen
  • Niveautest: Alle elever bliver testet og placeret på et passende klassetrin
  • Egenproducerede Danes-film om dansk kultur, natur og historie 
  • Stave- og læseprøve i løbet af året
  • UNI-login med adgang til fx læsebøger på www.frilæsning.dk, grammatikopgaver på grammatip og Gyldendals ordbog
  • Kursusbevis efter endt skoleår

Priser pr. elev:

ElevPris
Første barn7.150 DKK
Søskende6.375 DKK

Gruppeundervisning Begynderdansk

Sprogniveau: Begynderdansk

Alder: 6-17 år

Begynderdansk er for elever, der har meget lidt eller intet kendskab til det danske sprog.

Gruppeundervisning Begynderdansk foregår i klassen, og læreren vil undervise i forskellige emner, der tager udgangspunkt i Danes Worldwides to onlineprogrammer:

  • Begynderdansk 6-12
  • Begynderdansk 13+

Mellem undervisningstimerne kan eleven bruge onlineprogrammet til at træne og øve sig hjemme. Eleven vil i undervisningen og i det tilknyttede onlineprogram blive trænet i at læse, lytte til, skrive og tale dansk.

Priser pr. elev pr. år:

ElevPris
Begynderdansk 6-12 år1.800 DKK
Begynderdansk 13+ år2.100 DKK

Spørgsmål?

Vil du vide mere om Learning Centers og muligheden for at oprette et i din by? Kontakt lærer Frederik Markussen på tlf. (+45) 3332 09 13 eller frederik@danes.dk.