Et unikt system
Det danske skolesystem adskiller sig markant fra mange andre skolesystemer verden over, ikke kun i sin struktur, men også i dets overordnede formål. Hvor mange lande fokuserer på akademiske færdigheder og eksamensresultater, lægger Danmark vægt på elevernes alsidige udvikling og dannelse. Dette betyder, at eleverne ikke blot skal opnå kundskaber og færdigheder, men også udvikle evner til at reflektere, tage ansvar for deres egen læring og forholde sig kritisk til deres omverden. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad der gør det danske skolesystem særligt, og hvilke kompetencer det fremmer hos eleverne.
Formålet med undervisningen i folkeskolen
En grundsten i det danske skolesystem er formålsparagraffen for folkeskolen, som sætter rammerne for undervisningen. Ifølge paragraffen skal folkeskolen, i samarbejde med forældrene, ikke blot give eleverne kundskaber og færdigheder, men også forberede dem til videre uddannelse og give dem lyst til at lære mere. Skolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, men samtidig også udvikle deres forståelse for andre lande og kulturer. Folkeskolen har til formål at give eleverne en bred forståelse for samfundet, naturen og deres rolle i denne sammenhæng.
Folkeskolens formålsparagraf
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Kilde: uvm.dk
Det er bemærkelsesværdigt, at kundskaber og færdigheder ikke fylder lige så meget i formålet som elevernes personlige og alsidige udvikling. Dette står i kontrast til mange andre landes skolesystemer, hvor fokus ofte er rettet mod at forberede eleverne til arbejdsmarkedet eller videregående uddannelser. I Danmark er undervisningens indhold i stedet almen dannende og sigter mod at udvikle elevernes tilværelsesforståelse, handlekompetence og samfundsindsigt. På den måde bliver de i stand til at deltage aktivt i et demokratisk samfund.
I England er vi meget mere fokuserede på at huske detaljer og gengive fakta. Da jeg skulle lave min første opgave i Danmark, hvor jeg skulle finde argumenter og perspektiver, følte jeg mig virkelig usikker. Jeg var vant til, at der var et rigtigt svar, men her var der mange måder at tænke på.
Maria, 16 år
Selvstændighed og kritisk tænkning
En af de mest markante forskelle mellem det danske skolesystem og mange andre uddannelsessystemer er den vægt, der lægges på elevernes evne til selvstændig tænkning, kritisk analyse og perspektivering. Allerede i folkeskolen opfordres eleverne til at stille spørgsmål, arbejde analytisk og tage stilling til de emner, de arbejder med. Dette gør, at danske elever tidligt udvikler en evne til at argumentere for deres holdninger og reflektere kritisk over verden omkring dem.
Denne tilgang til undervisning bygger på en tradition for dialog og aktiv deltagelse. Eleverne forventes ikke blot at reproducere viden, men også at tage ansvar for deres egen læring. De skal være i stand til at anvende det, de lærer, i en bredere samfundsmæssig kontekst og se sammenhænge mellem fagene. For eksempel kan elever blive bedt om at diskutere et aktuelt samfundsmæssigt problem eller analysere, hvordan et sprogligt virkemiddel bliver brugt i en tekst for at fremme en bestemt pointe.
Online Skoledansk 0.-9. klasse
Giv dit barn mulighed for at komme tilbage til skolesystemet i Danmark på aldersvarende niveau. Samtidig får dit barn undervisning i dansk kultur og hverdagsliv gennem de forskellige opgaver og videoer. Vi laver fire nye film om året, så emnerne altid er aktuelle.
Vi er støttet af Børne- og Undervisningsministeriet og har erfarne dansklærere, som udvikler undervisningen.
Det er ikke nok blot at forstå, hvad teksten handler om; eleverne skal også tage stilling til teksten, argumentere for deres synspunkter og perspektivere til deres egen tid og virkelighed. Dette kræver en høj grad af selvstændighed, og det er noget, der forventes både i grundskolen og i gymnasiet.
Anja Kjær, Undervisningschef
Indskoling
I indskolingen trænes færdigheder som læsning og retskrivning, og der er særlig fokus på de danske bogstavers lyde. De 120 mest almindelige ord har en central rolle i undervisningen. Allerede fra indskolingen præsenteres eleverne for danske klassikere, men også helt nye danske rim og remser, børnebøger og tv-programmer. Der arbejdes også med forskellige danskfaglige discipliner som figurdigte, eventyr, kortfilm, ordsprog og talemåder, rap, faglitteratur, kunstbilleder og forfatterskaber.
Mellemtrin
På mellemtrinnet forventes det, at eleverne har lært at læse, og de skal nu i gang med at læse for at lære. Sagt med andre ord læser de nu tekster for at få information og viden. Fokus på mellemtrinnet er derfor i høj grad på elevernes læseforståelse og på at gøre dem aktive i læseprocessen og i stand til at bruge forskellige forståelsesstrategier, fx stille spørgsmål til teksten, digte videre eller blive opmærksomme på, om der indgår ord i teksterne, som de ikke forstår. Eleverne præsenteres for en bred vifte af ældre og helt nye genrer og teksttype, som de lærer at analysere og fortolke. De arbejder fx med klassiske eventyr af H. C. Andersen, reklamefilm, graphic novels og podcast. De arbejder desuden aktivt med deres skrivning og lærer konkrete skriveredskaber til at udvikle deres egne tekster – de lærer fx at skrive forskellige typer anslag til tekster og bruge beskrivende virkemidler.
Udskoling
I udskolingen fremhæves det særligt danske også. Både i forhold til litterære klassikere, men endnu mere i forhold til nyere danskfaglige genrer som kort- og spillefilm, avisartikler, tv-programmer, podcast, SoMe-opslag, pressefoto, webdocs osv. Eleverne skal her arbejde med analyse, fortolkning og perspektivering af de forskellige danskfaglige genrer, men de skal også lære at beherske de danske skriftsprog korrekt og nuanceret, ligesom de skal lære at sætte sig ind i forskellige skrivesituationer med blik for både afsender, modtager og særlige fremstillingsformer. Herunder indgår også krav om at kunne beherske andre modaliteter funktionelt og sikkert. Der er naturligvis også fokus på at eleverne læser hurtigt og sikkert, ligesom de skal kunne læse højt på en tydelig og velartikuleret måde.
Køb resten af skoleåret 24/25 nu og spar 20%
Gælder kun for medlemmer
