/

Bevar dit danske statsborgerskab

Er dit barn født i udlandet, anbefaler Danes Worldwide, at I søger om bevarelse af dansk statsborgerskab, inden barnet fylder 22 år. Til dette webinar gennemgår vi reglerne, ansøgningsproces og svarer på spørgsmål.

Hvis man er født i udlandet, kan man risikere at miste sit danske statsborgerskab, når man fylder 22 år, hvis ikke man har ”opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark”. Danes Worldwide anbefaler, at alle danske børn født i udlandet søger om bevarelse af det danske statsborgerskab, når de fylder 20 år.

Til webinaret vil vores jurist fortælle om de grundlæggende betingelser for bevarelse af dansk statsborgerskab og de praktiske foranstaltninger ved ansøgningsprocessen.

Du kan læse mere om ”generhvervelse af dansk statsborgerskab” i vores vidensbank (kun for medlemmer).

Program

  • Hvad er bevarelse af dansk statsborgerskab, og er det relevant for dig eller dine børn?
  • Betingelserne for at kunne bevare det danske statsborgerskab
  • De relevante afgørelser fra EU-Domstolen, herunder Tjebbes- og X-dommen, og hvorfor disse har betydning for danske bevarelsessager
  • Tidsfrister og indgivelse af ansøgning

Efter et fælles oplæg vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Du kan møde

Karoline Blyt, juridisk rådgiver i Danes Worldwide

Tilmelding

Få adgang nu

Bliv medlem af Danes Worldwide

Medlemsfordele

  • Adgang til alle artikler og vidensbank
  • Juridisk rådgivning og rabat på sagsbehandling
  • Rabat på bl.a. online danskundervisning og sommerskole
  • Adgang til events og lokale netværk
  • Kun 70 kr. om måneden