N.B. Hvis du eller dit barn skal lære dansk fra bunden, eller har et begrænset kendskab til dansk, anbefaler vi i stedet vores infomøde om Dansk for begyndere og Dansk for øvede.
Skoledansk 0.-9. klasse er for dig, der ønsker, at dit barn ikke bare taler, men også skriver og læser dansk på samme niveau som jævnaldrende børn i Danmark. Undervisningen henvender sig til børn og unge i alderen 6-17 år og er tilrettelagt, så det kan passes ind ved siden af skolegangen lokalt.
Vi starter nye klasser den 1. februar og derfor inviterer undervisningschef, Anja Kjær, til online infomøde, hvor du kan høre mere om:
- Hvordan undervisningen foregår
- Hvem er lærerne
- Det faglige udbytte og undervisningsministeriets faglige mål
- Faglig og sproglig feedback
- Gennemgang af vores undervisningsportal
- Vores ”Danes-film” – særlige undervisningsfilm, som handler om forskellige emner inden for dansk kultur, natur og historie.
- Vores læsevejleder og tilbud til elever med dysleksi og andre diagnosticerede læsehandicap
Anjas oplæg vil vare ca. 30 minutter. Herefter er der mulighed for at stille eventuelle spørgsmål.
Læs mere om Skoledansk 0.-9. klasse →
Du kan møde
Anja Kjær, undervisningschef
Tilmelding
Andre arrangementer, som kunne interessere dig
-
Vejen til permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab
For mange udenlandske partnere til danske statsborgere er permanent opholdstilladelse – og senere dansk statsborgerskab – et vigtigt mål. Reglerne kan dog være komplekse og afhænger af din konkrete situation. På dette webinar får du overblik over dine muligheder og de juridiske krav, du skal være opmærksom på
-
Danskere i udlandet – Indien, Bhutan, Nepal, Sri Lanka og Maldiverne
Danes Worldwide inviterer i samarbejde med den danske ambassade i New Delhi til et gratis online informationswebinar for danskere i Indien, Bhutan, Maldiverne, Nepal og Sri Lanka.
-
Here We Are – Sådan skaber I plads til to internationale karrierer
Når I flytter til udlandet som par, er der to karrierer at tage hensyn til – men ofte er det kun den ene, der har en ansættelseskontrakt på plads. På dette webinar får I konkrete strategier til at planlægge jeres internationale arbejdsliv sammen, så I begge kan fortsætte med at udvikle jer professionelt, uanset hvor i verden I bor.
-
Har du ret til dansk folkepension?
Hvis du har boet i udlandet, har det betydning for din danske folkepension. For retten til folkepension hænger sammen med, hvor længe du har boet i Danmark.

