Sagen kort
Sagen handlede om en egyptisk mand og hans søn. Faren havde søgt om dansk statsborgerskab ved naturalisation og fik i 1979 meddelt dansk statsborgerskab ved lov – men på betingelse af, at han dokumenterede, at han havde opgivet sit egyptiske statsborgerskab.
Det viste sig mange år senere, at han aldrig var blevet løst fra sit egyptiske statsborgerskab, og derfor fastslog Udlændinge- og Integrationsministeriet i 2017, at hverken han eller sønnen nogensinde havde været danske statsborgere.
Faren og sønnen mente, at de i god tro havde haft berettigede forventninger om, at de var danske, og at det var urimeligt, at staten næsten 40 år senere kunne omgøre sagen.
Dommens indhold
Sagen handler om, hvorvidt de danske myndigheder lovligt kunne omgøre en gammel afgørelse om statsborgerskab, der viste sig at være givet på et forkert grundlag.
I 2017 søgte mandens søn om bevarelse af dansk statsborgerskab, da han mente, at han var født dansk statsborger i Egypten. I sagsbehandlingen af ansøgningen om bevarelse, opdagede ministeriet, at faren aldrig havde opfyldt betingelsen om at blive løst fra det egyptiske statsborgerskab. Udlændinge- og Integrationsministeriet konkluderede derfor, at manden aldrig havde været dansk statsborger – og at hans søn heller ikke var dansk statsborger, da sønnens danske statsborgerskab var baseret på faderens.
Far og søn mente, at ministeriet ikke kunne omgøre afgørelsen om farens danske statsborgerskab så mange år efter, og at de i god tro havde haft berettigede forventninger om at være danske statsborgere.
Rettens afgørelse
Højesteret kom frem til, at myndighederne kan omgøre en afgørelse om statsborgerskab, hvis det viser sig, at lovens betingelser ikke var opfyldt – også selvom der er gået mange år siden afgørelsen. Domstolen understregede dog, at der i helt særlige tilfælde kan være grund til at lade det danske statsborgerskab bestå, hvis borgeren i god tro har indrettet sig som dansk, og hvis en omgørelse vil være uforholdsmæssigt indgribende.
I netop denne sag vurderede Højesteret, at faren ikke havde været i god tro, da han vidste, at han fortsat var egyptisk statsborger – blandt andet fordi han havde oplyst det på sin vielsesattest, på sønnens fødselsattest og fået udstedt et nyt, egyptisk pas. Ministeriets afgørelse blev derfor ikke anset for uproportionel. Højesteret vurderede desuden, at det heller ikke var særligt indgribende i faren og sønnens liv ikke at være danske statsborgere, da de havde været bosiddende i Egypten og godt kunne rejse til Danmark på besøg.
Da faderen faktisk aldrig havde opnået gyldigt dansk statsborgerskab, var sønnen aldrig født med dansk statsborgerskab og kunne derfor heller ikke bevare det.
Hvilken betydning får dommen i praksis?
Højesterets dom slår fast, at danske myndigheder kan omgøre en statsborgerskabsafgørelse, hvis statsborgerskabet oprindeligt blev givet på et forkert grundlag – også selvom der er gået mange år siden afgørelsen. Det afgørende er, om betingelserne for at få statsborgerskab faktisk var opfyldt på tildelingstidspunktet.
Samtidig præciserer dommen, at der i særlige tilfælde skal tages hensyn til proportionalitet og god tro. Hvis en person reelt har levet som dansk statsborger i mange år, og omgørelsen vil få alvorlige konsekvenser – eksempelvis tab af unionsborgerskab og opholdsrettigheder i EU – skal myndighederne foretage en individuel vurdering af, om indgrebet er rimeligt.
Hvem bliver påvirket af dommen?
Dommen har først og fremmest betydning for personer, som:
- Har fået dansk statsborgerskab på forkert grundlag
- Er blevet registreret som dansk statsborger eller har fået en anden indikation af dansk indfødsret, som fx et dansk pas, på grundlag af en forælders ugyldige danske statsborgerskab.
Den kan også få betydning for fremtidige sager, hvor der opstår tvivl om gyldigheden af tidligere statsborgerskabsafgørelser, især i tilfælde hvor der er fejl eller mangelfuld dokumentation i gamle sager.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ret til at genoptage og omgøre gamle sager, hvis der er fejl i grundlaget for tildelingen af det danske statsborgerskab. Ministeriet skal dog vurdere, om borgeren har været i god tro om det danske statsborgerskab, og om en omgørelse vil være uforholdsmæssigt indgribende – især i sager, hvor tabet også medfører tab af unionsborgerskab og de rettigheder, der følger med det.
I praksis betyder det, at personer, som har fået dansk statsborgerskab på et fejlagtigt grundlag, kan miste det, medmindre de kan bevise, at de i mange år har levet som danske i god tro, og at det vil være uforholdsmæssigt at fratage dem statsborgerskabet i dag.
Kan jeg få genoptaget min sag?
Hvis der er en særlig god grund til at din sag skal revurderes, herunder nye oplysninger, samt dokumentation for at tabet af dit danske statsborgerskab har været ekstra indgribende i dit liv, så kan du søge om at få din sag genoptaget. For at få genoptaget din sag skal du kontakte Indfødsretskontoret og bede om genoptagelse.
Udlændinge- og Integrationsministeren har den 11. september 2025 meddelt Folketinget, at ministeriet sætter alle lignende sager i bero, indtil man kan tage den nye afgørelse fra Højesteret til efterretning. Det er ikke afklaret, om afsluttede sager vil blive genoptaget automatisk eller om man selv skal give besked herom.
Vi anbefaler, at du søger professionel juridisk rådgivning og få vurderet din særlige situation, da dette område er meget kompliceret. Som medlem kan du skrive til jura@danes.dk.
Hvis du selv giver dig i kast med at få genoptaget sagen, kan du finde information om dansk statsborgerskab på www.uim.dk.
OBS: Vi gør opmærksom på, at hvis man har mistet sit statsborgerskab af legitime årsager, som f.eks. at man ikke opfyldte betingelserne for at kunne bevare det danske statsborgerskab, så vil den situation ikke høre inde under denne kategori.
Kontakt rådgivningen
Vores jurister kan hjælpe med rådgivning og sagsbehandling indenfor fx familiesammenføring, statsborgerskab, skat, pension og flytning ind og ud af Danmark.
