Generhvervelse af dansk statsborgerskab

Statsborgerskab er et fænomen med stor betydning. Det handler om nationalitetsfølelse og tilknytning og går typisk i arv gennem generationer. Det kan være svært at skifte statsborgerskab, og det kan være hårdt at miste et statsborgerskab. Og så rummer et statsborgerskab såvel rettigheder som forpligtelser.

Artiklen er skrevet af Danes Worldwides jurist, Karoline Blyt, og blev oprindeligt udgivet i DANES 1, 2020.

Et dansk statsborgerskab og dansk indfødsret er det samme, men for at undgå forvirring kalder vi det nedenfor ”dansk statsborgerskab”. Mange danske statsborgere mistede deres danske statsborgerskab, da de blev statsborgere i et andet land. Det er deres store ønske at kunne genvinde det og således være statsborgere i bopælslandet og i Danmark (dobbelt statsborgerskab). Siden 1. september 2015 har Danmark accepteret dobbelt statsborgerskab, og sammen med denne lovændring indførte det brede folketingsflertal en 5-årig overgangsperiode for at give personer, der havde mistet deres danske statsborgerskab før 2015, mulighed for at generhverve det. Denne overgangsperiode udløber 31. august 2020.

Generhvervelse af det danske statsborgerskab kræver naturligvis, at det andet land, hvori man også er statsborger, ligeledes accepterer, at deres statsborgere kan have dobbelt statsborgerskab. For at generhverve et dansk statsborgerskab skal en række betingelser være opfyldt, alt efter om man bor i Danmark eller i udlandet. Den første og afgørende betingelse er, at man tidligere har været dansk statsborger. Det følgende gælder derfor ikke for personer, som ikke på noget tidspunkt tidligere har haft dansk statsborgerskab.

Personer, som bor i Danmark

Hvis man bor i Danmark, kan man generhverve sit danske statsborgerskab, hvis man opfylder følgende tre betingelser på ansøgningstidspunktet:

  • Havde dansk statsborgerskab ved fødslen;
  • Har boet i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland) indtil det fyldte 18 år;
    og
  • Har haft fast bopæl uafbrudt i riget de sidste to år

Hvis man har boet i et andet nordisk land, indtil man fyldte 12 år, ligestilles dette med bopæl i riget. Man kan også generhverve sit danske statsborgerskab, hvis man:

  • Efter at have mistet det danske statsborgerskab fortsat har været statsborger i et andet nordisk land (Finland, Norge, Sverige, Island) og
  • Har bopæl i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland).

Personer, som bor i udlandet

Hvis du bor i udlandet, kan generhvervelse af dit danske statsborgerskab ske, hvis du opfylder følgende betingelser:

  • Tidligere har du været dansk statsborger (uanset om du er født i Danmark eller i udlandet).
  • Du mistede dit danske statsborgerskab efter de tidligere regler (Indfødsretslovens § 7) før 2015 i forbindelse med ansøgning om og opnåelse af et udenlandskstatsborgerskab.
  • Du erhvervede aktivt ved ansøgning eller udtrykkeligt samtykke et fremmed statsborgerskab (§ 7, nr. 1); du erhvervede statsborgerskab ved at indtræde i offentlig tjeneste i et andet land (§7, nr. 2); eller du blev som barn under 18 år fremmed statsborger ved, at en forælder erhvervede fremmed statsborgerskab ved ansøgning eller samtykke (§7, nr. 3).

Ovenstående gælder således ikke for børn, som fx har fremmed statsborgerskab ved det såkaldte territorialprincip – hvorigennem man opnåede statsborgerskab ved at blive født i landet eller fik fremmed statsborgerskab fra en forælder. Man skal med andre ord aktivt have erhvervet fremmed statsborgerskab.

Børn under/over 18 år

Når du søger om generhvervelse af dansk statsborgerskab, vil du i din ansøgning kunne tilføje dine børn under 18 år. De vil automatisk modtage dansk statsborgerskab, hvis du gør det. Hvis de er over 18 år, kan de kun søge om generhvervelse, hvis de opfylder betingelserne ovenfor.


Danes Worldwide har udvidet sit rådgivningstilbud, så medlemmer mod en fordelagtig pris kan bede om hjælp til bl.a. ansøgning af generhvervelse. Vil du vide mere? Find yderligere information om sagsbehandling her.