Bogen for videbegærlige internationale danskere

Få et indblik i Morten Schølers bog ‘Danmark og Verden – finurlige forskelle’, der samler en række fascinerende betragtninger fra hans færden i mere end 88 lande.

bog

TEKST: ØIVIND HOLTERMANN, REDAKTØR
ILLUSTRATIONER: NIELS ROLAND

En dansk ingeniør bosat i Schweiz, Morten Schøler, har i mere end 40 år boet og rejst i sammenlagt 88 lande. Undervejs har han noteret sig en meget stor mængde interessante fakta på vidt forskellige områder. Noterne er netop udgivet i den unikke bog Danmark og Verden – finurlige forskelle.

Her følger enkelte eksempler:

Teknik

Når vi i Danmark tænder for lyset eller for et elektrisk apparat, trykker vi på den nederste del af kontakten eller vipper knappen ned. I de fleste andre lande gør man det modsatte – man tænder ved at trykke øverst eller løfte knappen.

At kunne slukke for strømmen ved at slå knappen ned må siges at være det mest hensigtsmæssige – ikke mindst i en nødsituation hvor det kan haste med at slukke for en brand eller en maskine der er løbet løbsk. Det haster sjældent når man skal starte en maskine eller bare tænde for lyset.

figur

Og sprogligt siger vi jo også, at noget lyser op, og at vi lukker op for noget – i modsætning til at lukke ned.

MORTEN SCHØLER
Forfatteren bor med sin danske hustru i Schweiz (hvor han repræsenterer Danes Worldwide). Han voksede op på Als med ”Dannebrog i forhaven og Højskolesangbogen i baglommen”.

Han er civilingeniør fra DTU og økonom fra CBS og har arbejdet for FLSmidth, European Investment Bank, Investeringsfonden for Udviklingslande samt International Trade Centre i Geneve. Han har boet og rejst i sammenlagt 88 lande.

I 2018 udkom hans prisbelønnede Coffee and Wine – Two Worlds Compared.

Danmark og Verden udkom oktober 2022 på forlaget CanPublish (kan bestilles hos trykvaerket.dk). Bogen er illustreret af Niels Roland (Weekendavisen).

Hvis man er modstander af Kongehuset, er pengene det sidste argument man skal trække frem.

Europæiske kongehuses budgetter

Hvis man er modstander af Kongehuset, er pengene det sidste argument man skal trække frem.

Budgettet er 120 millioner kroner årligt, eller 20 kroner per dansker. Det er mindre end prisen for en caffe latte eller en halv pakke cigaretter. (…) Kongehusets indflydelse på nationens indtægter er vanskeligere at opgøre. Den ligger primært i form af turistindtægter og eksport ved fremstød med kongelig deltagelse. Og så er Kongehuset jo også et element i ‘livets teater’ – og det skal ikke opfattes nedsættende.

tabel

Afrunding af tal – vi regner forkert

Ifølge de danske regler for afrunding af tal rundes 5 op. Eksempel: 12,965 meter afrundes til 12,97 meter. Fra 12,965 er der lige langt til 12,960 og 12,970, men vi vælger altså det højeste tal, 12,970, og skriver 12,97 når der skal rundes af til to decimaler.

Denne afrundingsregel er uhensigtsmæssig, da man ved sammenlægning af mange afrundede tal får et for højt tal. En amerikaner (og mange andre) afrunder til nærmeste lige tal. I eksemplet her afrunder en amerikaner til 12,96 fordi 12,97 er et ulige tal (7 er ulige).

Derfor benytter eksempelvis landmålere (også de danske) det amerikanske princip for at undgå små skævheder i større vejanlæg og bygninger.

Få masser af fordele som medlem

Som medlem af Danes Worldwide støtter du vores politiske arbejde for dine interesser som global dansker

Medlemsfordele

  • Gratis juridisk rådgivning og vidensbank
  • Rabat på bl.a. online danskundervisning, sommerskole og sagsbehandling
  • Eksklusive arrangementer og webinarer
  • Lokalt netværk med andre danskere i dit område
  • Kun 70,- pr. mdr. for hele familien

Flag og andre symboler

Sol, måne og stjerner er udbredte motiver i nationale flag. Omkring 60 lande har én eller flere stjerner – blandt dem er USA, Kina, Brasilien, Australien, Pakistan, Tyrkiet, Vietnam og Etiopien. I 14 lande har flaget en halvmåne, og i ti lande er der en sol eller noget der ligner.

Dannebrog er blandt verdens korteste flag – det er ‘næsten kvadratisk’.

Der er kun et dusin nationale flag med et kors. Alle fem nordiske lande har et kors i flaget, og paradoksalt nok er de blandt de mest sekulariserede lande hvor religionen har mindst indflydelse på det politisk-offentlige område og det personlige-eksistentielle.

dansk flag

Oprindelig var Dannebrog kvadratisk med et fyldigt hvidt kors, men efter Reformationen i 1500-tallet ændrede man dimensionerne så det dobbelt-symmetriske kors blev til et smallere galgekors.

Dannebrog er blandt verdens korteste flag – det er ‘næsten kvadratisk’. Længden i forhold til højden er den femte mindste blandt næsten 200 nationale flag.

En gruppe humorforskere på universiteter i flere lande har undersøgt graden af gelotofobi i 73 lande. Danskere viste sig at være det mindst gelotofobiske folkefærd. 

Omgangsform og adfærd

Gelotofobi er frygten for andres latterliggørelse, som kan opfattes ydmygende – altså en social fobi. Det kan være frygten for at blive grint af når man danser, synger karaoke eller taler et fremmedsprog foran flere tilhørere.

En gruppe humorforskere på universiteter i flere lande har undersøgt graden af gelotofobi i 73 lande. Danskere viste sig at være det mindst gelotofobiske folkefærd. Kun 2 procent af danskere lider i forskellig grad af gelotofobi og kan ikke bare sige Pyt hvis de bliver grint af. Gelotofober udgør 6 procent af befolkningen i Israel. I England og Tyskland er der 11 procent, og i Spanien 13 procent. I lande i Mellemøsten og Asien er der stor variation mellem 15 og 35 procent.

Danmarks indflydelse i EU’s organer

Danmarks knap 5,9 millioner indbyggere udgør 1,3 procent af EU’s befolkning. Sammen med andre små medlemslande nyder Danmark godt af at være tildelt en indflydelse, der er relativt større end 1,3 procent. Som et af de mere velstående lande betaler vi til gengæld også over gennemsnittet til budgettet og modtager under gennemsnittet.

tabel

I runde tal er netto-prisen for EU-medlemskabet 1.500 kroner om året per dansker.

Danskere har nok i sig selv bag ligusterhækken.

Diplomater på post i Danmark

Danmark scorer lavest af alle lande – dvs. nummer 65 af 65 – hvad angår privat social kontakt. Det er svært at ‘falde til’ og at komme til at kende sin nabo. Danskere har nok i sig selv bag ligusterhækken. Det er kun få diplomater der er blevet inviteret hjem til en dansk familie – officielt eller privat. De andre nordiske lande scorer også lavt: Finland 60/65, Norge 50/65 og Sverige 49/65.

Danmark ligger højt hvad angår sundhedssystemet og familielivet. Ægtefællen og børnenes trives godt, så hvad den del angår ligger Danmark nummer 4 af 45 lande.

Danmark kan være en god post for en nybegynder-ambassadør, eller det kan være sidste mulighed for at blive ambassadør før pensionen. Enkelte kan være sendt langt væk fra hjemlandet for ikke at gøre skade.

For nogle diplomater er Danmark attraktivt for familien – især børnene. Sikkerheden er høj, der er gode skoler og de fleste taler engelsk. (Kilde: På Mission i Danmark – Diplomatisk tiltrækningskraft til debat (bog udkommet på Djøf Forlag 2019 baseret på interviews af professor Martin Marcussen og ambassadør Svend Roed Nielsen))

kongekroner

Kongekronen

Kongekronen blev fremstillet i 1671 til Danmarks enevældige konge, Christian 5. Den har været benyttet af alle konger fra Christian 5. til Christian 8.

Den mere end to kilogram tunge krone er udført af den tyske guldsmed Paul Kurtz, som arbejdede i København. Kronen er i guld, smykket med taffelstene og emaljedekorationer. Dens form er inspireret af den franske kong Louis 14.s krone. Kronens lille globus eller rigsæble er et magt- og værdighedstegn for monarker, og det lille kors øverst i kronen viser, at kirken står over kongemagten.


boglayout

FRA BOGENS EFTERSKRIFT

”Dele af bogen kan ligne en nedgøren af Danmark og af det vi danskere siger og gør. Ja, der er flere kritiske observationer, men de er mere end opvejet af alt det positive i Danmark – og meget af dét er også nævnt.

De mange eksempler på forskelle mellem Danmark og Verden kan forhåbentlig inspirere andre til også at se på både Danmark og Verden med friske øjne – og måske også til at ændre på noget af det hjemlige, som man opdager at andre ‘derude’ siger eller gør lidt bedre.”

Artiklen er oprindeligt bragt i Danes Worldwides trykte medlemsmagasin DANES i november 2022.