Det’ cool, det’ jul

At vi fejrer dansk jul i Danmark giver sig selv. Udlandsdanskerne har naturligvis taget de danske juletraditioner med sig. Men i virkeligheden er det kun ganske få traditioner, vi selv har fundet på til at fejre Jesu fødselsdag.

Artiklen er oprindeligt bragt i Danes Worldwides trykte medlemsmagasin DANES i december 2016.

”Det’ jul, det’ cool, det’ nu man hygger sig bedst. Det er julebal i Nisseland, familiernes fest. Med fornøjet glimt i øjet, trækker folk i vintertøjet til den årlige folkevandring op og ned ad Strøget…”

Sådan lød det fra hip-hop-gruppen MC Einar i 1988, og i de snart 30 år, der er gået, er nummeret blevet en musikalsk juleklassiker. Ifølge en opgørelse fra Koda, organisationen for danske komponister og tekstforfattere, var sangen den mest spillede i radioen i perioden 2008-12.

En moderne dansk julesang, altså? Nej, alligevel ikke. For MC Einar-drengene havde lånt noget af musikken fra melodien ”Sleigh Ride” skrevet af den amerikanske komponist Leroy Anderson. Så – rigtig dansk er ”Jul, det’ cool” altså ikke.

Juletræet, fx – dét er dansk! Og dog.

Juletræet med sin pynt

Men der er heldigvis så meget andet dansk, der hører julen til. Det ved ikke mindst de mange udlandsdanskere, som holder fast i de danske juletraditioner. Juletræet, fx – dét er dansk! Og dog. Juletræet er faktisk en tysk opfindelse, som først i begyndelsen af 1800-tallet nåede til Danmark.

Det første danske juletræ blev tændt på Holsteinborg i 1808, og først senere henne i det 19. århundrede blev det skik og brug i almindelige familier at hente et grantræ ind i stuen for så at hænge lys og pynt på det og danse omkring det.

Adventskransen – den fine grankrans hængt op i silkebånd og med lys, som tændes de fire søndage i advent – dén er da dansk! Beklager. Også den har vi importeret fra Tyskland. Det samme gælder fx papir-julekalenderen, julekortet og julesalmen ”Glade jul”, der på originalsproget hedder ”Stille nacht”.

Du kære gamle julemand

Og nu vi er i gang, må vi hellere straks se en anden sandhed i øjnene: Heller ikke julemanden er dansk, selv om han ikke stammer fra Tyskland. Han er af hollandsk afstamning og hedder Sankt Nikolaus.

Siden har Coca-Cola og Walt Disney gjort Julemanden til ham, vi kender i dag: den tykke mand med hvidt skæg iført en rød dragt.

Til gengæld er det nemt at holde sig gode venner med husnisserne: de skal blot serveres en skål risengrød til højtiderne.

Men selv om finnerne gør krav på Finland som Julemandens bopæl, så ved langt de fleste af klodens børn, at Julemanden selvfølgelig bor i Grønland. Derom vidner de tusindvis af breve (med ønskesedler), som hvert år i december sendes til adressen ”Julemanden, Grønland”. Lidt dansk er han derfor trods alt.

Kravlenisserne

Nogle tror på julemanden – andre tror på nisser. De hørte til på landet, hvor de boede på loftet i stalden eller laden. Hvis nisserne ikke blev behandlet ordentligt, kunne de i værste fald blive ondskabsfulde; i bedste fald drillede de bare gårdens beboere. Til gengæld er det nemt at holde sig gode venner med husnisserne: de skal blot serveres en skål risengrød til højtiderne. Skikken har overlevet til vore dage, og mange familier sætter stadig risengrød op på loftet til nisserne juleaften.

Nisserne dannede udgangspunkt for kravlenisserne. De trykte ark med farvestrålende nisser, som man selv kan klippe ud og hænge op på fx billedrammer og dørkarme, er ganske danske og kom i handlen i 1947. Kravlenisserne var tegnet af Kaj Bramming, som gjorde dem til drilske spilopmagere – helt i overensstemmelse med de oprindelige nisser.

De flettede hjerter

Som tidligere nævnt kom juletræet til Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Men den julepynt, vi hænger på træet, afspejler noget rent dansk. Et eksempel er at hænge en guirlande med Dannebrogsflag på juletræet. Skikken er muligvis ikke så udbredt længere, men langt op i det 20. århundrede hørte flagene til den danske juletræspynt. Skikken går tilbage til tiden efter krigene i 1848 og 1864, hvor nationalfølelsen var særlig stærk.

Ikke færre end tre gange har Danes Worldwides protektor, Dronning Margrethe, tegnet årets julemærke.

Det er også på det tidspunkt, at de flettede papir-julehjerter holder deres indtog. Det var ingen ringere end H.C. Andersen, der jo var papirklippets mester, der efter sigende flettede det første hjerte i 1860erne – i rødt og guld. Først senere kom en hank på, så hjertet kunne hænges på juletræet og fyldes med pebernødder eller andre godter.

Jule(fri)mærket

Skikken med at skrive julekort har vi som nævnt også hentet syd for den danske grænse. Men det er ikke nok at skrive dem. De skal selvfølgelig sendes afsted. Det sørger postvæsenet for, hvis man husker at sætte frimærker på. Nu nærmer vi os noget, som rent faktisk er dansk.

I 1904 fik den sønderjyske postmester Einar Holbøll den idé at trykke et særligt julefrimærke, som kunne sættes på julekortene sammen med det ”rigtige” frimærke. På den måde kunne man samle ind til ildestedte børn. Det har man gjort lige siden.

I dag er det Julemærkefonden, der hvert år udgiver et nyt julemærkeark, og ikke færre end tre gange har Danes Worldwides protektor, Dronning Margrethe, tegnet årets julemærke (i 1970, 2003 og 2015). Overskuddet fra salget går bl.a. til at drive de fire Julemærkehjem, hvor især børn med vægtproblemer får mulighed for at tabe sig og få et sundere liv.

Den dag lyset brænder ud, er det jul – og træet tændes.

Nedtælling til jul

For børnene kan de 24 decemberdage frem til juleaften være svære at klare eller for den sags skyld holde styr på – hvor mange dage er det nu liiige, der er tilbage? Og hvad gør man så?

I 1935 udkom Lis Byrdals bog Smaa Fester – glade Gæster, hvor hun skrev: “En idé til børnene er at dele et lille tykt lys med 23 tynde, sorte tuschcirkler, som man kan lægge farver imellem, hvis man vil. Hver aften lige fra d. 1. december brænder man så et stykke ned – hele tiden til den næste streg. Den dag lyset brænder ud, er det jul – og træet tændes.”

Først syv år efter kom de første fabriksfremstillede kalenderlys i handlen.

Anden og mandlen

Og så er der jo julemaden, som for langt de fleste danskeres vedkommende består af and og/eller flæskesteg. Som bekendt serveres begge dele med brun sovs og selvfølgelig med den sursøde rødkål og de (sukker)brunede kartofler som tilbehør. Ikke mindst sidstnævnte har vi for os selv.

Førhen spiste man varm risengrød juleaften – med sukker og kanel og smørklat i midten.

Da støbejernskomfuret holdt sit indtog i de danske borgerhjem ca. 1870 – hvorfra det siden bredte sig til resten af befolkningen – blev det muligt at stege flæskesteg og fx også ænder og gæs i ovnen. Hvis man da ikke – som i familien i historien om Peters Jul fra samme tid – sender gåsen til bageren og lader ham have besværet.

Dessert skal der naturligvis også til juleaften, og hos ca. ni ud af 10 danskere står den på risalamande. Det lyder unægtelig fransk, men det er faktisk en dansk opfindelse. Førhen spiste man varm risengrød juleaften – med sukker og kanel og smørklat i midten. Men omkring år 1900 fik risengrøden lov til ’at læse videre’: Den blev kølet af og blandet op med hakkede mandler, vanilje og flødeskum og serveret med en sød kirsebærsauce.

At drikke jul

Mad og drikke i rigelige mængder har hørt julen til, så længe vi har fejret, at året omsider ’vender’, og vi igen går mod lysere tider. Julefrokosten er vores danske julebord med sild og snaps, lune fiskefileter med remoulade, frikadeller, mørbradbøffer, ribbenssteg og alle de andre variationer over temaet ’død gris’. Plus øl og snaps i mængder. Det er heller ikke noget nyt. Vikingerne fejrede vintersolhverv ved ”at drikke jul”, og den skik holder vi stadig i hævd.

Der bliver brygget et hav af juleøl i dagens Danmark, og for bryggerierne gælder det selvfølgelig om at få solgt så mange så muligt.

Men uanset hvad fejrer langt de fleste danskere jul, hvad enten det sker i Danmark eller i udlandet.

I 1990 introducerede Tuborg en ny juleøl med en etiket, der viste en øl-bil i snevejr. Den kom i folkemunde til at hedde ”snebajer”. Ganske snedigt fandt man på at lancere den på en ganske særlig dag, som kaldtes ”J-dag” – J for ”Julebryg”, forstås. Det skete den 2. november kl. 20:59.

Siden har J-dagen holdt flyttedag, bl.a. fordi landets unge mennesker havde svært ved at komme op og i skole dagen efter. Nu rammer snebajeren de mange udskænkningssteder i kongeriget den første fredag i november. Det vækker stor begejstring for ikke mindst unge mennesker, som man senere på natten kan møde i ofte voldsomt overrislet tilstand på gader og stræder. Om det er en tradition, som er værd at tage med sig uden for Danmarks grænser, er et åbent spørgsmål.

Men uanset hvad fejrer langt de fleste danskere jul, hvad enten det sker i Danmark eller i udlandet. Om ikke andet så fordi ”det’ jul, det’ cool – det’ nu man hygger sig bedst”.