Fastelavn, er mit navn, boller vil jeg have. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade!
Mon ikke de fleste danskere på et-eller-andet tidspunkt i deres barndom har sunget med på ”truslen” om ballade, hvis ikke der vankede fastelavnsboller? (Hvis du har glemt sangen, kan du se både hele teksten med akkorder og noder til fastelavnsmelodien her.)
Selvom vores fastelavn i dag har fået benhård konkurrence af amerikanske halloween, klæder børn sig stadig ud, laver fastelavnsris og slår katten af tønden i danske børnehaver og skoler. Ligesom mange danskere ude i verden holder fastelavnstraditionen i hævd.
Fastelavn kommer af det plattyske “vaste lavent” eller “fastelabend”, som er aftenen inden fastelavnssøndag – syv uger før påskedag.
Helt katolsk
Men hvad er fastelavn for noget? Og hvor stammer den fra?
Jo, her skal vi pænt langt tilbage i historien – til før Reformationen i 1536, hvor Danmark var katolsk. For fastelavn hænger sammen med den katolske kirke og kristendommen.
Fastelavn kommer af det plattyske “vaste lavent” eller “fastelabend”, som er aftenen inden fastelavnssøndag – syv uger før påskedag. (Du kan altid huske, hvornår det er påske ved hjælp af følgende remse med de fire f’er: første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.)
De 40 dage
Da begyndte fasten, og den varede 40 dage – lige så længe som Jesus fastede i ørkenen. I den periode måtte man ikke spise kød, æg, hvidt brød og sukker.
Derfor åd og drak man til fastelavnsfesten, som varede helt fra lørdag til den følgende onsdag – askeonsdag – hvor fasten officielt begyndte. Ud over at indtage rigelige mængder alkohol, åd mange sig næsten syge og dårlige i den gode og fede mad, man nu skulle forsage i over en måned. Heriblandt fastelavnsbollerne.
I festlighederne indgik også brug af fastelavnsriset, at slå katten af tønden og at klæde sig ud.
Visse forældre brugte riset til slå deres børn med Langfredag.
Fastelavnsriset
Et fastelavnsris er et bundt grene, som er pyntet med slik, papirklip, kulørte fjer og ofte en sort papirkat – sådan kender vi det i dag. Men oprindeligt var det et nøgent ris, som blev brugt på forskellige måder rent symbolsk.
Visse forældre brugte riset til slå deres børn med Langfredag.
Det skulle minde dem om de piskeslag, Jesus fik af romerne, inden han måtte bære sit kors til Golgatha for at blive korsfæstet.
For andre havde riset den nærmest stik modsatte betydning – nemlig som et symbol på frugtbarhed. Unge mennesker ”risede hinanden op” om morgenen fastelavns søndag, og bladknopperne på grenene overførte frugtbarheden til den, der blev slået med riset. Nogle risede også deres husdyr for at sikre afkom næste år.
At slå katten af tønden er en ældgammel skik, som oprindeligt var ret så makaber. For tønden indeholdt faktisk en levende, sort kat, som man bogstavelig talt slog ud af tønden – og oftest også pryglede ihjel bagefter!
I Danmark har fastelavnsriset været i brug siden 1700-tallet, men tjener i dag et noget mere fredeligt formål som gave til børnene.
Her kan du se, hvordan du laver dit eget flotte fastelavnsris.
Slå katten af tønden
At slå katten af tønden er en ældgammel skik, som oprindeligt var ret så makaber. For tønden indeholdt faktisk en levende, sort kat, som man bogstavelig talt slog ud af tønden – og oftest også pryglede ihjel bagefter!
Ret så makabert, ja – men katten symboliserede dengang både Den Onde – altså Fanden selv – og det onde i al almindelighed. Alt det ville man gerne beskytte sig imod, og derfor slog man bogstavelig talt katten af tønden for at fordrive ondskaben.
Det er først i nyere tid, hvor fastelavn er blevet børnenes fest, at tønden indeholder slik og andre gode sager.
Omkring 1830-40 afskaffede man den barbariske skik med at lade det gå ud over en stakkels levende kat, som blev erstattet af en attrap lavet af halm og gamle klude. Det er først i nyere tid, hvor fastelavn er blevet børnenes fest, at tønden indeholder slik og andre gode sager.
For i gamle dage var fastelavnsløjerne – også det at slå katten af tønden – kun for de voksne. Men også dengang blev der kåret både en kattekonge og en kattedronning præcis som i dag.
Der findes forskellige regler for, hvad der skal til for at modtage en af de royale titler – er det den, der slår det første bræt af tønden? Eller det sidste bræt? Eller bunden – så slikket i tønden ryger ud?
Hvis du overvejer at arrangere en fastelavnsfest, er det vigtigt, at du har fastsat helt entydige og klare regler for, hvordan man bliver kattekonge eller –dronning, inden I går i gang med at slå katten af tønden.
Fastelavn har ofte været forbundet med karnevaller.
Hvilke regler, du vælger, betyder ikke så meget, bare børnene ved præcis, hvad de går ind til!
Læs fx med her, hvis du vil vide mere om fastelavn i gamle dage.
Karneval
Fastelavn har ofte været forbundet med karnevaller. Karneval hedder på latin “carne vale”, der betyder “farvel til kødet” – altså igen en henvisning til den 40 dage lange faste, som også omfattede forbud mod forlystelser, sjov og ballade. Dengang bestod karnevallet af optog med pyntede vogne og maskerede mennesker, som dansede i gaderne.
I dag er et karneval en udklædningsfest, som ofte afholdes i forbindelse med fastelavn – tit med et tema: fx et årti (20’erne, 50’erne, 80’erne), zoologisk have, blomster og planter eller lignende, men mange gange er det op til gæsterne selv at udtænke et kostume. Det er dog et must, at man har maske på – i hvert fald i begyndelsen af festen.
Så her må du grave dybt i klædeskabet og kommodeskufferne eller hive symaskinen frem. Og så ellers bare se at få kridtet danseskoene!
Få masser af fordele som medlem
Som medlem af Danes Worldwide støtter du vores politiske arbejde for dine interesser som global dansker
Medlemsfordele
- Gratis juridisk rådgivning og vidensbank
- Rabat på bl.a. online danskundervisning og sommerskole
- Eksklusive arrangementer og lokale netværk
- Kun 70 kr. om måneden for hele familien
Fastelavnsboller
Når man siger fastelavn, er det svært at komme uden om fastelavnsbollerne. Dem har vi spist siden middelalderen ved fastelavnsfesterne inden fasteperioden – og derfor ofte i rå og rigelige mængder.
Det var først, da folk fik bedre råd, og ikke mindst da komfuret i midten af 1800-tallet holdt sit indtog i de danske hjem, at man fik mulighed for at bage fastelavnsbollerne.
Det første ”bevis” for fastelavnsbollernes tilstedeværelse er på et dansk kirkemaleri fra 1250. Dengang så de ganske vist ikke ud som i dag, for i de gode, gamle dage blev dejen kogt, så den faktisk kunne holde sig i op til et år. Men da den var fremstillet af det dyre, hvide hvedemel, var det kun overklassen, der havde råd til fastelavnsboller.
Det var først, da folk fik bedre råd, og ikke mindst da komfuret i midten af 1800-tallet holdt sit indtog i de danske hjem, at man fik mulighed for at bage fastelavnsbollerne. I Madam Mangors kogebog ”Opskrifter for smaa Husholdninger” fra 1837, finder vi den første opskrift på fastelavnsboller. Det var dog i virkeligheden bare en helt almindelig hvedebolle.
Variationen med wienerbrødsdej og flødeskumsfyld er af endnu nyere dato. Det var nemlig den legendariske Frk. Jensen, som havde opskriften med i sin kogebog fra 1909.
Hvis du bor i udlandet, hvor der ikke er tradition for fastelavnsboller, har du ikke noget valg: du må selv i gang med dej og fyld.
I dag findes der tre varianter af fastelavnsbollen:
Bag dem selv
Hvilken model, du foretrækker, er naturligvis en smagssag. Men du kan sagtens selv bage alle tre slags. Og i betragtning af at en fastelavnsbolle i den dyre ende nu kan sælges til 75 kroner (2024-priser), er der penge at spare ved selv at gå i køkkenet.
Hvis du bor i udlandet, hvor der ikke er tradition for fastelavnsboller, har du ikke noget valg: du må selv i gang med dej og fyld.
God fornøjelse!
