Forslag til ændring af indfødsretslovens § 8

Forslaget er sendt til Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek og folketingets partier den 17. februar 2025

Den såkaldte 22-års regel, § 8, blev indført i indfødsretsloven i 1925. Bestemmelsen bygger på et samarbejde mellem de nordiske lande, som på daværende tidspunkt var enige om, at afstamningsprincippet for statsborgerskabet ikke måtte betyde, at landenes statsborgerskab i en uendelighed kunne gå i arv i generation efter generation, som blev født i udlandet, og som ikke længere havde nogen reel tilknytning til landene.

Bevarelsen af det danske statsborgerskab er i sagens natur meget vigtig for mange danskere født i udlandet, der føler en tæt tilknytning til Danmark, og det giver mulighed for at flytte til Danmark senere i livet, hvilket også bliver en realitet for mange.

Der har med tiden udviklet sig en praksis med omfattende, rigide dokumentationskrav samt lange sagsbehandlingstider, der har gjort processen med at bevare statsborgerskabet til en frustrerende oplevelse for mange familier med dertilhørende usikkerhed og afmagt. Desuden er der en uens praksis hos de pasudstedende myndigheder i Danmark og i udlandet, hvor der ofte stilles krav om fremlæggelse af bevis for dansk statsborgerskab, selv når pasansøgeren opfylder betingelsen om bopæl i Danmark i minimum 3 måneder.

Alene i 2024 modtog Danes Worldwides rådgivning over 2.000 henvendelser om dansk statsborgerskab, og der skønnes i øjeblikket at være ca. 50.000 danske statsborgere under 22 år, som er berørt af reglen.
I foråret 2025 ændres indfødsretslovens § 8 som en nødvendig følge af ny retspraksis fra EU-domstolen. Udlændinge- og Integrationsministeriet har i lovforslaget lagt op til at ændre bestemmelsen for at implementere EU-retten.

Uafhængigt af denne lovændring foreslår Danes Worldwide, at man mere grundlæggende opdaterer lovgivningen til at passe ind i den globale tidsalder – på samme måde som man allerede har gjort det i andre nordiske lande.

I den nuværende § 8 skal fire betingelser være opfyldt for, at en dansk statsborger kan fortabe sit danske statsborgerskab som 22-årig. Vedkommende skal 1) være født i udlandet, 2) være statsborger i Danmark samt i et eller flere andre lande, 3) ikke have boet i Danmark inden sit fyldte 22. år og 4) ikke inden da have opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på ”samhørighed” med landet. Samhørighed anses for at foreligge, hvis den unge inden sit fyldte 22. år har opholdt sig i Danmark i mindst ét år eller efter omstændighederne op mod et år.

Den nuværende § 8 lyder:

§ 8. Den, som er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, som tyder på samhørighed med Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Udlændinge- og integrationsministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares.

Danes Worldwide foreslår at ændre reglen, så man bevarer sit danske statsborgerskab automatisk – uden behov for at ansøge herom – hvis man tidligere har fået udstedt dansk pas og har haft bopæl i Danmark mindst 3 måneder.
Herved vil ordlyden af bestemmelsen i modsætning til den nuværende bestemmelse (”taber”) være positivt rettet, men stadig indeholde et krav om at vedkommende aktivt har taget en interesse i Danmark og sit danske ophav, hvilket er det, som også oprindeligt var tiltænkt med indførelsen af bevarelsesreglen tilbage i 1925.

§ 8 forslås ændret til:

§ 8. Den, som er født i udlandet, tidligere har fået udstedt dansk pas og har haft registreret bopæl i riget i minimum tre måneder, har automatisk bevaret sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år og skal dermed ikke ansøge herom. Det samme gælder, hvis den pågældende ellers bliver statsløs.

Stk. 2. Den, som er født i udlandet, og har opholdt sig her i riget i sammenlagt 1 år eller på anden vis har vist samhørighed med riget inden det fyldte 22. år, bevarer også det danske statsborgerskab. Udlændinge- og integrationsministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan efter ansøgning træffe afgørelse om bevarelse, uanset hvornår ansøgningen er indgivet.

(de nuværende stk. 2 og 3 vil dermed ændres til stk. 3. og 4)

Den foreslåede ændring af § 8, stk. 1 er rettet mod personer, der tidligere har fået udstedt dansk pas og har opfyldt bopælskravet. Med dette forslag behøver en sådan person ikke længere at skulle ansøge om at bevare det dansk statsborgerskab for at få udstedt et dansk pas på Borgerservice i Danmark eller på en dansk repræsentation i udlandet efter det fyldte 22. år, som det er udbredt praksis i dag.

Det er en forudsætning for opfyldelsen af stk. 1, at ansøgeren tidligere har fået udstedt et dansk pas. Ved pasudstedelsen har relevante, danske myndigheder allerede taget stilling til, at ansøgeren er dansk statsborger, og derved er der ikke behov for endnu en bureaukratisk vurdering af dette i forhold til bevarelsen.

Den foreslåede § 8, stk. 2 er for alle andre, som ikke har haft samme mulighed for at bo i Danmark, men har vist tilknytning til Danmark på andre måder inden det fyldte 22. år, f.eks. ved hyppige ophold, danskkundskaber og interesse for dansk kultur, historie og samfund. Vurderingen af en ansøgning for disse personer vil være uændret, og skal som nu foretages af Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Den foreslåede ændring af § 8 vil bevirke, at mange danske unge, der er født i udlandet, ikke længere vil opleve at komme i klemme på grund af en forskelligartet forvaltningspraksis og lange sagsbehandlingstider, der for en stor gruppes vedkommende i dag resulterer i længerevarende perioder uden gyldigt, dansk pas. Konsekvenser heraf kan være at miste opholdstilladelse i bopælslandet, afbrydelse af studier på et udenlandsk universitet eller hindret adgang til at flytte til Danmark.

Derudover vil ændringen bidrage til større gennemsigtighed, enkelthed og mindre bureaukrati, idet opfyldelsen af tilknytning for manges vedkommende vil være klarere defineret i loven og nemmere at administrere for de pasudstedende myndigheder i og uden for Danmark. Endelig vil en del af målgruppen ikke længere skulle aktivt søge om bevarelse, hvilket vil spare ressourcer og medføre en hurtigere sagsbehandlingstid for dem, der skal ansøge.