Danes Worldwide takker for muligheden for at afgive høringssvar. Denne sag har meget stor principiel betydning for mange nuværende og tidligere udlandsdanskere, ikke mindst på deres børns vegne.
Indledningsvist hilser vi det meget velkomment, at man endnu en gang har udvidet gruppen af personer, som undtages fra kravet om arbejdspligten i de nye kontanthjælpsregler.
Vi finder det imidlertid stærkt beklageligt, at hovedparten af dem, der omfattes af arbejdspligten, ikke tilhører den målgruppe, som reglerne egentligt er tiltænkt. Det burde i vores optik have stået klart i det politiske beslutningsgrundlag.
Hvor mange nuværende og tidligere udlandsdanskere, der er omfattet af arbejdspligten, kan opgøres alt efter hvilke forudsætninger, der lægges til grund, men de aktuelle og faktuelle tal er følgende:
- Der bor ca. 250.000 danske statsborgere i udlandet
- Årligt rejser ca. 20.000 danske statsborgere ud af Danmark og ca. 20.000 vender hjem igen
- Der fødes årligt skønsmæssigt op mod 2.000 danske børn i udlandet
Disse tal har selvsagt varieret i perioden 1968-2025, men uanset hvilke forudsætninger, der opstilles, er der samlet tale om en endog ganske stor gruppe af danske statsborgere, der som indrejst i riget vil være omfattet af arbejdspligten – ikke de estimerede 10% af dem, der er på kontanthjælp, men op mod 10% af befolkningen.
De nye regler for kontanthjælp og arbejdspligten stiller de mange berørte danske statsborgere i en situation, hvor de føler sig ramt af konsekvenser i nutiden, som var umulige at forudse i fortiden, da man traf beslutningen om et udlandsophold, særligt i forhold til deres børn.
Mange af disse danskere har i øvrigt opretholdt deres skattepligt til Danmark under deres udlandsophold og dermed bidraget til opretholdelsen af det danske velfærdssamfund, for eksempel gennem dansk lønindkomst, SU eller sommerhus i Danmark. Man kan også have været fuld skattepligtig til Danmark i 35 år, og have haft et midlertidigt udlandsophold på kun tre år, for efterfølgende at vende hjem til Danmark.
De udsendte
De særlige persongrupper i den forslåede § 11, stk. 11, nr. 2, og 3, kan sammenlignes med udsendte fra private virksomheder, NGO’er, forskningsinstitutioner og lignende, samt deres partnere og børn.
Definitionen af en udsendt medarbejder er netop, at personen midlertidigt arbejder i et andet land, mens de forsat er ansat i hjemlandet. Derfor vil de privatudsendte – lige så vel som de statsudsendte – fortsat være i et dansk ansættelsesforhold, og derfor altid komme tilbage til Danmark. Endnu en fællesnævner mellem de statsudsendte og de privatudsendte kommer også til udtryk ved, at begge grupper bevarer skattepligten til Danmark under deres ophold i udlandet, og derved fortsat bidrager til opretholdelsen af det danske velfærdssamfund.
I henhold til Grundlovens § 75, stk. 2, fremgår det, at man er berettiget til hjælp fra det offentlige, hvis man ikke er i stand til at forsørge sig selv. Med andre ord er det den manglende forsørgelsesevne, der udgør den grundlæggende betingelse for offentlig hjælp, og eksempelvis ikke tidligere bidrag til velfærdssamfundet. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at retten til sociale ydelser af national lovgivning ikke afhænger af, hvordan ordningen finansieres, og hvad enten det sker gennem bidrag fra de berettigede eller via skatteindtægter. I kontrast hertil er for eksempel alle, der flytter til Danmark, omfattet af den danske sygesikring fra dag et.
Den politiske opfattelse af, at man aktivt skal have ydet til velfærdssamfundet før, at man kan modtage støtte herfra, stemmer ikke i overens med nævnte lovgivning. Det fremgår hverken sagligt eller velbegrundet, at der opstilles hindringer for egne statsborgeres adgang til hjælp, når de flytter tilbage til deres hjemland med en berettigetforventning om, at velfærdssamfundet er klar til at yde beskyttelse og støtte.
Denne begrundede og faktiske sammenlignelighed mellem stats- og privatudsendte understreger, at de to grupper bør behandles ens i henhold til ovennævnte objektive kriterier.
Danske børn født i udlandet
Danske børn født i udlandet af en eller to danske forældre befinder sig i en situation, der på flere måder kan sammenlignes med det, som adopterede børn oplever. Begge grupper er født uden for Danmark, ankommer senere i livettil riget, hvor de allerede har eller opnår danskstatsborgerskab.
Man anerkender, at de adopterede ikke selv bærer ansvaret for deres fødested og livsomstændigheder, og finder det dermed politisk rimeligt og anerkendelsesværdigt at undtage denne gruppe fra arbejdspligten, da hensigten med adoptionen var, at barnet skulle vokse op i Danmark, på lige fod med andre børn født i Danmark.
Ligeledes for danske børn født i udlandet, bærer disse heller ikke et ansvar for deres fødested. Det bør derfor ikke ligge de danske børn til last, at deres forældre – for eksempel på grund af midlertidig udstationering – har født dem under deres ophold i udlandet. Dette synspunkt formodes der at være politisk enighed om, da man med den forslåede lovændring blandt andet har et ønske om at undtage børn født underferieophold i udlandet.
Som allerede påpeget, er udstationering et udlandsophold af midlertidig karakter. Dermed kommer familien tilbage til riget, hvor de danske børn fortsætter deres opvækst i riget og ikke mindst forstærker deres tilknytning hertil. I lyset af ovenstående findes det derfor rimeligt og anerkendelsesværdigt, at danske børn født i udlandet, som efterfølgende indrejser til riget, også skal undtages arbejdspligten.
Danes Worldwide foreslår derfor, at man udvider § 11, stk. 12, med en ny nr. 3: “Personer, der er født udenfor riget, som har dansk indfødsret, og er indrejst i riget før deres fyldte 18. år“.
Afslutningsvist bør det nævnes, at hvis ønsket med de ændrede regler reelt var at forhindre borgere i at være på kontanthjælp i en længere årrække, ville andre objektive kriterier kunne opstilles som mere oplagte betingelser.
I tilfælde af, at borgeren ikke har udvist intention om at komme i beskæftigelse, kunne man her indføre et værn. Hvis man efter en periode på for eksempel 10 år ikke har taget uddannelse, ikke har haft beskæftigelse eller forbedret sine danskkundskaber, kunne man herefter rykke borgeren ned på mindstesatsen for kontanthjælp, samt lade personen blive omfattet af arbejdspligten. Dermed begrænses muligheden for at være på tidsubegrænset kontanthjælp, og i stedet regulerer man reglerne på baggrund af borgerens ageren.
At lovforslaget stadig indebærer, at tidligere og nuværende udlandsdanskere vil blive omfattet af arbejdspligten, hvis de en dag skulle ende på kontanthjælp, er i Danes Worldwides optik et meget uheldigt signal at sende til de mange danskere, der overvejer at tage et job i udlandet, da deres – og ikke mindst deres børns – rettigheder indskrænkes ved et midlertidigt udlandsophold.
Dette er også kommet til udtryk fra mange tidligere udlandsdanskere, som føler sig svigtet af regeringen, da deres udlandsophold nu får negative konsekvenser for dem og deres børn, uden at det på nogen måde var dem forudsigeligt på tidspunktet for udlandsopholdet. Disse mange familier føler sig lige så krænket, som adoptivfamilierne med rette gjorde.
Vores mærkesager
Danes Worldwide arbejder for at sikre de globale danskeres stemme på alle de politikområder, som påvirker danske statsborgere. Med debatindlæg og kommentarer i de store dagblade søger vi at skabe debat om de problemstillinger, som påvirker globale danskere.
