Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret

Danes Worldwide har skrevet et høringsforslag til Udlændinge- og Integrationsministeriet vedrørende akt-ID. 2850911 (sagsnr. 2024-14545): Udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af erklæringsadgangen for nordiske statsborgere, ændring af reglerne vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab og ændring af gebyret, der betales ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation).

Danes Worldwide takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Ad nr. 2 – § 5 B

Danes Worldwide mener, at man med den foreslåede indsættelse af § 5 B bør tage højde for de mange personer, som enten har søgt generhvervelse af det danske statsborgerskab og fået afslag, eller afstået fra at søge, fordi de ikke selv mente at opfylde betingelserne.
I begge tilfælde vil de færreste selv opsøge yderligere information eller være opmærksom på lovændringer, da man vil have antagelsen af, at muligheden for generhvervelse af det danske statsborgerskab ikke er mulig. Derfor vil de færreste også blive opmærksomme på muligheden for at kunne søge om genoptagelse efter den nye § 5 B, hvis de tidligere fik afslag.

Da de danske myndigheder selv erkender, at de ikke har mulighed for at informere alle berørte personer om denne ændring, hvilket derved heller ikke vil kunne gøres inden den nuværende frist for at søge om generhvervelse af det danske statsborgerskab den 30. juni 2026, mener Danes Worldwide, at man helt bør ophæve tidsfristen, så det fremover altid vil være muligt at søge om generhvervelse af det danske statsborgerskab.

Ad nr. 3 – § 8

Da det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der bør opretholdes en ordning, hvorefter det danske statsborgerskab kan fortabes ved det 22. år, bør dette også gøres i en udstrækning, hvor ordningen ikke kommer danske statsborgere til last.
Når det følger af X-dommen, at det ikke vil være foreneligt med EU-retten, at en person fortaber sit danske statsborgerskab uden at der er foretaget en vurdering af, om følgerne heraf er proportionale i forhold til EU-retten, men ministeriet samtidig anerkender, at det ikke er muligt for de danske myndigheder at informere om reglen og de mulige konsekvenser heraf, opstilles derved kriterier, som kan være umulige at opfylde for den enkelte borger.

Selvom man med ændringen af § 8 giver en bredere mulighed for at bevare det danske statsborgerskab, når man i vurderingen skal foretage en proportionalitetsvurdering af en eventuel fortabelse af unionsborgerskabet, ændrer dette ikke på, at tilknytningen skal være opstået før det fyldte 22. år, men samtidig anerkender ministeriet, at personer måske først bliver informeret om reglen længe efter det fyldte 22. år. Dermed udvides muligheden for indgivelsen af ansøgningen og brugen af proportionalitetsvurdering i forhold til EU-retten efter det fyldte 22. år, men det hjælper ikke ansøger i forhold til at møde betingelserne før man fyldte 22 år, hvis man først bliver bekendt med reglen senere i livet.

Den foreslåede ændring af § 8 medfører derfor udelukkende en ændring i forhold til vurderingen af tilknytning for ansøgningstidspunktet, men ikke en ændring i forhold til kravet om, hvornår selve tilknytningen til Danmark er opstået.
Danes Worldwide mener derfor, at man burde have ændret § 8 i en bredere betragtning af bestemmelsens virkning i moderne kontekst og relevante tilknytningsmomenter fra efter den 22. års fødselsdag til også at kunne indgå i vurderingen ved ansøgning af bevis om bevarelse af dansk statsborgerskab.

Forslag til ændring af indfødsretslovens § 8

Bevarelsen af det danske statsborgerskab er i sagens natur meget vigtig for mange danskere født i udlandet. Der har med tiden udviklet sig en praksis med omfattende, rigide dokumentationskrav og lange sagsbehandlingstider, der har gjort processen med at bevare statsborgerskabet til en frustrerende proces for mange familier med dertilhørende usikkerhed og afmagt over for myndighederne.

Danes Worldwide foreslår, at man mere grundlæggende opdaterede lovgivningen til at passe ind i den globale tidsalder – på samme måde, som man allerede har gjort det i andre nordiske lande.
Danes Worldwide foreslår at ændre reglen, så man bevarer sit danske statsborgerskab ved at indføre en automatik i opfyldelsen af tilknytningen til Danmark, med et lovbestemt krav om at have haft bopæl i mindst 3 måneder.

§ 8 forslås derfor ændret til:

§ 8. Den, som er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, som tyder på samhørighed med Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Ved at have haft registreret bopæl her i riget, har man automatisk bevaret sit danske statsborgerskab.
Udlændinge- og integrationsministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning træffe afgørelse om, at indfødsretten er bevaret ved det fyldte 22. år, uanset hvornår ansøgningen er indgivet.

Ændringen vil også bidrage til større gennemsigtighed, idet den administrative praksis for vurdering af tilknytning vil være klart defineret i loven. Med udvidelsen af § 8 bliver bestemmelsen styrket, og definitionen af tilknytningskravet tydeligere, hvilket giver de berørte personer bedre forudsætninger for at forstå deres retsstilling og muligheden for at bevare deres danske statsborgerskab.

Ad nr. 6 – § 12, stk. 1

Ved den fremadrettede årlige regulering med satsreguleringsprocenten af gebyrerne i indfødsretsloven, bør man have in mente, at for ansøgninger, hvor ansøgere typisk er bosiddende i udlandet, vil ansøgers økonomi, lokal løn og udgifter ikke nødvendigvis følge den økonomiske udvikling og købekraft i Danmark.

Ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab kan således være en bekostelig affære for nogle, også fordi der i nogle tilfælde kan komme ekstra udgifter til i forhold til legalisering og oversættelse af dokumenter til brug for ansøgningen.