Jorn Poulsen betaler skat i Danmark, men han må ikke stemme: Jeg føler mig som en andenrangsborger

Over 200.000 danskere over 18 år bor i udlandet, og mange af dem har ikke stemmeret. Det er Jorn Poulsen, der bor i Frankrig, utilfreds med. Men det er ikke nemt at lave reglerne om, siger professor.

56-årige Jorn Poulsen bor i den franske by Orléans lidt uden for Paris med sin hustru. Han har en søn og datter på 19 og 21 år. Begge har gået på sommerskole i Danmark.

Forleden var Jorn Poulsen på besøg i Danmark for at hjælpe sin datter med at flytte, og da han så valgplakaterne i de københavnske lygtepæle, blev han mindet om en rettighed, han ikke har. Han kan ikke stemme ved folketingsvalget

På alle mulige måder føler jeg mig dansk, men når der er valg til Folketinget, føler jeg mig som en andenrangsborger, siger Jorn Poulsen, som har boet i Frankrig i næsten 30 år.

Omtrent 200.000 danskere over 18 år bor ligesom ham i udlandet, og mange af dem har ikke ret til at stemme ved valg til Folketinget, fordi de ifølge valgreglerne har opholdt sig uden for Danmark for længe.

Det er urimeligt, at man mister en grundlæggende demokratisk rettighed, fordi man vælger at bosætte sig et andet sted.

I flere år har den tidligere Venstre-minister Bertel Haarder talt for at udvide deres stemmeret. Også SVM-regeringen mener, at reglerne er for rigide.

Derfor blev et valgretsudvalg nedsat sidste år. Det skulle give svar på, hvordan flere udlandsdanskere kan få stemmeret inden for Grundlovens rammer. Men tidsplanen skred på grund af tekniske udfordringer, og så blev valget udskrevet. Arbejdet fortsætter kun, hvis den kommende regering ønsker det.

Vi håbede, at vi kunne fremlægge vores forslag inden valget. Sådan gik det desværre ikke, siger Jørgen Albæk Jensen, som er juraprofessor emeritus på Aarhus Universitet og medlem af valgretsudvalget.

Stramme danske regler

På nær nogle få undtagelser er reglen følgende: Har man boet i udlandet i mere end to år, mister man stemmeretten.

Det vides dog ikke, hvor mange af de 200.000 udlandsdanskere, der har oversteget grænsen og altså ikke har stemmeret.

Stemmeretten er en måde at knytte dem tættere til Danmark, og de bør selvfølgelig ikke straffes for at tage ud ved at få frataget deres stemmeret.

Jorn Poulsen mistede den, fordi han i slutningen af 1990’erne rejste til Frankrig. I alle årene har han arbejdet med eksport af varer for danske virksomheder, og derfor mener han, at han har bidraget til den danske økonomi.

Selvom han ikke i samme omfang som herboende danskere påvirkes af de politiske beslutninger i Folketinget, insisterer han på, at han bør have ret til at stemme.

Mine børn har lært dansk, og de studerer nu i Danmark. Min hustru og jeg har et sommerhus i Danmark, og vi betaler derfor skat i landet. Vi har begge familie i Danmark. Samtidig føler jeg, at jeg er en del af det danske fællesskab, så jeg er selvfølgelig interesseret i, hvordan det danske samfund udvikler sig. Det er urimeligt, at man mister en grundlæggende demokratisk rettighed, fordi man vælger at bosætte sig et andet sted, siger han.

Jorn Poulsen er medlem af bestyrelsen i Danes Worldwide, der repræsenterer 20.000 danskere i udlandet. For to år siden lavede organisationen en undersøgelse, der viste, at 70 procent af de 3050 adspurgte udlandsdanskere ville stemme ved folketingsvalg, hvis de kunne.

Danes Worldwides generalsekretær, Michael Bach Petersen, mener, at alle danske statsborgere skal kunne stemme ved folketingsvalg.

Det er i høj grad i Danmarks interesse, at der er danskere i udlandet, der arbejder for Danmark. Stemmeretten er en måde at knytte dem tættere til Danmark, og de bør selvfølgelig ikke straffes for at tage ud ved at få frataget deres stemmeret, siger han og påpeger, at reglerne i Danmark er særligt restriktive.

I Frankrig kan alle statsborgere uden for landets grænser stemme ved parlamentsvalg, uanset hvor længe de har boet i udlandet. I Norge er reglerne de samme, bortset fra at man efter 10 år i udlandet elektronisk skal registrere sig som vælger, når der udskrives valg til Stortinget.

Svært at ændre

Reglen for stemmeret blev fastsat i Grundloven i 1849. I den fremgår det, at man skal have fast bopæl i riget for at kunne stemme ved folketingsvalg. Siden 1970 er det dog blevet løsnet en smule op.

I princippet vil man kunne hæve grænsen, så den i stedet er tre eller fire år. Men da et udvalg sidste gang i 2003 undersøgte muligheden for at ændre valgretten, var konklusionen, at man ikke kunne hæve grænsen uden at komme i strid med Grundloven.

Det betyder, at en gruppe af udlandsdanskere beholder stemmeretten i op til otte år, for eksempel ambassadeansatte eller studerende.

For at kunne stemme skal de søge om optagelse på folketingsvalglisten, og på den er der i år 1851 personer, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge professor emeritus Jørgen Albæk Jensen fra valgretsudvalget kan deres stemmeret muligvis udvides fra otte år til 12 år.

Men hvad med de andre? Danskere som Jorn Poulsen i Frankrig, der helt har mistet stemmeretten, fordi de har boet uden for Danmark i over to år.

I princippet vil man kunne hæve grænsen, så den i stedet er tre eller fire år. Men da et udvalg sidste gang i 2003 undersøgte muligheden for at ændre valgretten, var konklusionen, at man ikke kunne hæve grænsen uden at komme i strid med Grundloven, siger Jørgen Albæk Jensen og understreger, at han ikke udtaler sig på vegne af udvalget.

Derfor står ét spørgsmål tilbage: Skal Grundloven ændres?

Det er meget svært at forestille sig, at man vil ændre Grundloven med det ene formål at gøre det muligt for flere udlandsdanskere at stemme til folketingsvalg, siger Jørgen Albæk Jensen.

Det var Lars Løkke Rasmussen, der sidste år annoncerede, at man igen skulle undersøge muligheden for at udvide valgretten for udlandsdanskere. Han sagde, at stod det til ham, skulle alle udlandsdanskere have lov at afgive deres stemme ved folketingsvalget. Han indrømmede samtidig, at det var et vidtgående synspunkt.

Moderaternes politiske ordfører, Monika Rubin, har ikke haft mulighed for at stille op til interview. Hun skriver i en sms, at ordningen er grundlæggende for firkantet, som den er nu.

Balancerne er svære, og derfor tager vi det i den rækkefølge, at vi har nedsat valgretsudvalget. Vi ser frem til deres anbefalinger, og vi er klar til at tage konkret stilling, så snart vi har dem foran os, skriver hun.