Debatindlæg i Børsen af Kinga Szabo Christensen, rådgivningsdirektør i DI, Michael Bach Petersen, generalsekretær i Danes Worldwide og Sara Vergo, formand for Djøf.
Et stigende antal danskere flytter i dag naturligt ind og ud af Danmark i forbindelse med arbejde, studier eller familie. Danes Worldwide vurderer, at ca. 250.000 danskere bor uden for landets grænser. Det er mere end befolkningstallet i Odense, Danmarks tredjestørste by.
Tilmed bor der i Danmark ifølge samme udregning ca. 500.000 danskere, der på et eller andet tidspunkt i deres liv har boet i udlandet.
Fælles for disse mange mennesker er, at de påvirkes negativt af dansk lovgivning – alene fordi de enten bor eller har boet i udlandet.
Det er unfair og uhensigtsmæssigt over for en gruppe danskere, som vi betragter som en stor ressource for vores land.
Derfor bør regeringen fremover tænke danskere i udlandet ind i al ny lovgivning, der berører dem.
Danske familier skal ikke straffes for at tage til udlandet
Danske statsborgere i udlandet er ikke nævnt i dansk lovgivning overhovedet, selv om de påvirkes af lovgivningen på mange områder.
Danmark fik eksempelvis sidste år nye kontanthjælpsregler, hvor indvandrere til Danmark kan risikere at blive omfattet af en arbejdspligt, hvis man ender på kontanthjælp. Det er selvfølgelig helt legitimt, at politikerne vil stille krav om, at også indvandrere skal bidrage, hvis de gerne vil modtage.
Problemet er bare, at loven rammer skævt. For arbejdspligten kommer også til at gælde for danskere, som er født i udlandet, f.eks. fordi deres forældre har været udstationeret for en dansk virksomhed.
Det kan synes som en mindre ting, men det har stor symbolsk betydning og giver unødig ængstelse i mange familier.
Arbejdspligten må ikke gøre det mindre attraktivt for medarbejdere i internationale virksomheder at tage til udlandet i forbindelse med deres arbejde, fordi deres børn potentielt kan blive ramt af den nye arbejdspligt. Det må vi kunne løse, så både danske børn født eller delvist opvokset i udlandet bliver en del af de nye regler. Det kræver blot et andet kriterie end at være indrejst i Danmark og kunne f.eks. hægtes op på tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse i Danmark.
I første omgang lykkedes det at overbevise politikerne om et ændringsforslag til det oprindelige lovforslag om som betød, at adopterede og børn af udsendte for den danske stat ikke skal rammes af loven. Børn af udstationerede medarbejdere fra danske virksomheder bør selvfølgelig også undtages. De to grupper bør ligestilles – og undtagelserne burde have været tænkt ind i lovgivningen fra begyndelsen.
Ingen hjælp at hente med MitID
Et andet eksempel på, at danskere i udlandet ikke blev tænkt ind fra begyndelsen, var ved overgangen til MitID. Dette førte til store og langvarige problemer for mange udlandsdanskere med at identificere sig digitalt og få adgang til offentlige og private tjenester i Danmark.
MitID benyttes af stort set alle danskere, og uden MitID kan man ikke gøre brug af selvbetjeningen på offentlige og mange private hjemmesider. Det gælder selvfølgelig for danskere i Danmark, men også for alle de danskere, der bor uden for Danmark, som forsat har tætte økonomiske, praktiske og familiemæssige forbindelser til Danmark.
Forstil dig at miste adgangen til din netbank og e-Boks, ikke kunne bruge dit rejsekort, tjekke dit telefonforbrug eller bestille tid hos kommunens borgerservice for at få nyt pas.
Dette var og er virkeligheden for mange danskere bosiddende i udlandet, som i månedsvis ikke kunne læse digital post fra danske myndigheder eller betale el- og vandregninger fra sommerhuset.
Udlandsdanskerne var ikke indtænkt i myndighedernes hjælpeindsats og derfor blev mange danske statsborgere over hele kloden henvist til at rejse til et borgerservicecenter i Danmark for at få deres MitID til at fungere.
Danskere i udlandet står ofte med følelsen af at være glemt af Danmark, så oplevelsen af at være afskåret fra det digitale Danmark ramte derfor ekstra hårdt. Situationen understreger også, hvor skrøbeligt det højt digitaliserede danske system er, når det ikke tager højde for deres egne borgere, der lever, arbejder eller studerer uden for landets grænser.
Og der kunne nævnes flere andre eksempler.
Eksemplerne stemmer ikke overens med den globale verden, hvor mange danskere helt naturligt flytter ind og ud af Danmark. De fleste kender nogen, som er taget til udlandet for at studere, som tager et spring i karrieren ved at blive udstationeret eller dygtiggøre sig på en udenlandsk forskningsinstitution. Danmark skal være en bro til udlandsdanskerne, ikke en mur, som repræsentanter fra flere af Folketingets partier udtrykte det på De Globale Danskeres Parlament, der blev afholdt på Christiansborg i august 2026.
Udsendte for Danmark
Lad os ikke glemme, at mange af disse udrejste danskere er udsendt for den danske stat eller for danske virksomheder og forskningsinstitutioner og på den måde bidrager til vækst og velstand i det danske samfund gennem deres arbejde. Over halvdelen betaler stadig skat i Danmark, viser en ny undersøgelse.
Når danske statsborgere i udlandet ikke er nævnt i hovedparten af den danske lovgivning, skyldes det måske, at Danmark som det eneste vestlige land, ud over Irland, ikke giver deres egne statsborgere i udlandet stemmeret og dermed ingen indflydelse i deres hjemland.
Folketinget træder sammen, når det nye folketingsår 2026/2027 skydes i gang tirsdag den 7. oktober 2026.
Det er en god anledning til at starte på en frisk og sørge for, at nuværende og tidligere udlandsdanskere tænkes ind i al ny lovgivning, der berører dem.
Vi opfordrer derfor regeringen og Folketingets øvrige partier til fremover systematisk at vurdere, hvordan ny lovgivning vil påvirke danske statsborgere bosiddende i udlandet og danskere i Danmark, som tidligere har boet i udlandet.
Som land er vi dybt afhængig af mobilitet ud og ind af Danmark. Det skal lovgivningen tilskynde, ikke modarbejde.
