Rør blot ikke ved min gamle jul…

På søndag tænder vi traditionen tro det første lys i adventskransen, som fortæller, at nu begynder vi indflyvningen til juletiden. Og netop traditionerne er noget af det, vi holder fast i. Men er der alligevel tegn på forandringer? Vi har spurgt chefredaktør på livsstilsmagasinet ISABELLAS, Thea Lind Thomsen.

julepynt

Spørgsmålet til chefredaktøren lyder: Hvordan ser julen anno 2022 ud – midt i en post-Coronatid med inflation, energikrise og krig i Ukraine?

”Generelt kan man sige, at julen er traditionel og klassisk – også i år,” siger Thea Lind Thomsen, ”og det gælder både julepynten og julemaden. Men samtidig ser vi så også en tendens til små ændringer eller tilføjelser. Fx når det gælder julemenuen.

Langt de fleste spiser ganske vist stadig and eller flæskesteg med brune kartofler og rødkål – og får risalamande til dessert. Men efterhånden er der i mange familier en vegetar eller veganer – eller allergiker – som naturligvis også skal kunne være med. Så derfor ser vi både rødkålssalat og nøddepostej snige sig ind i menuen som alternativt supplement,” fortæller Thea Lind Thomsen.

Vi ser en tendens, der peger i retning af, at flere og flere går i genbrugsbutikkerne for at købe julegaver.

Thea Lind Thomsen, chefredaktør på ISABELLAS

Også risalamanden med dens sødmælkskogte risengrød tilsat rigelige mængder af flødeskum suppleres måske af en lækker og svampet chokoladekage – uden æg og mel. Og det er stadig muligt at placere en mandel i kagen, så mandelgaven er sikret.

Men hvad så med julegaverne? Ja, ifølge chefredaktøren kan man også her spore små ændringer. Hun siger:

”Vi ser en tendens, der peger i retning af, at flere og flere går i genbrugsbutikkerne for at købe julegaver. I mange af butikkerne er både ting og tøj efterhånden af så høj en standard, at man sagtens kan være bekendt at komme med en julegave, som er købt hér. Samtidig er det god stil at genbruge i stedet for bare at smide væk.

Andre dropper den velkendte pakkeleg for at gøre op med overforbruget og alle de ting, som ingen alligevel er glade for eller kan bruge til noget.

Nogle laver også selv julegaverne, så det er hjemmestrikkede eller -hæklede sweatre, huer og vanter, der bliver lagt under træet. En trend, som begyndte allerede i forbindelse med Corona-pandemien, hvor der for alvor kom gang i strikkepindene og hæklenålen.”

Nu finder man i stedet for symaskinen frem og fremstiller fx hjerter af gamle stofrester – måske med en hæklet bort omkring.

Thea Lind Thomsen, chefredaktør på ISABELLAS

Og så er der jo julepynten. Hvordan ser den ud i år?

”Den tid, hvor trenden var, at man hvert år skiftede al sin julepynt ud, så juletræet kun var dekoreret i én farve – rød eller blå eller guld – er forbi”, siger Thea Lind Thomsen. ”Nu finder man i stedet for symaskinen frem og fremstiller fx hjerter af gamle stofrester – måske med en hæklet bort omkring.

Og det gør ikke noget, at de ikke er helt perfekte; det må gerne kunne ses, at de er hjemmelavede. Det viser, at der er brugt tid på arbejdet – og det signalerer samtidig overskud og bæredygtighed.”

Få masser af fordele som medlem

Som medlem af Danes Worldwide støtter du vores politiske arbejde for dine interesser som global dansker

Medlemsfordele

  • Gratis juridisk rådgivning og vidensbank
  • Rabat på bl.a. online danskundervisning, sommerskole og sagsbehandling
  • Eksklusive arrangementer og webinarer
  • Lokalt netværk med andre danskere i dit område
  • Kun 70,- pr. mdr. for hele familien

I det hele taget må det, vi pynter op med, generelt gerne være hjemmelavet. Og gerne lavet af naturmaterialer som karton og papir. Det er også naturen, der leverer ingredienserne til dørkranse og juledekorationer: gran, kogler, mos osv. er de foretrukne materialer. Og der er prestige i at have samlet det selv på en tur i skoven med familien.

julepyntning
Foto: Broste | PR

Men hvad så med julelysene? Undlader vi at pynte huset og haven op med elektrisk lys i år? Ja, nogle gør. I København har Hotel d’Angleterre fx droppet deres traditionelle og spektakulære lysudsmykning af facaden i år – bl.a. for at spare på den dyre elektricitet. Men i virkeligheden hører besparelsen til i småtingsafdelingen.

Skifter du de gamle glødepærer ude med en lyskæde med 5 watt LED-pærer, koster det – ifølge Sparenergi.dk – kun 20 kroner at have lysene tændt 24 timer i døgnet i tre måneder!

Så måske kan julen 2022 bedst beskrives med det amerikanske begreb newstalgia.

Thea Lind Thomsen, chefredaktør på ISABELLAS

Og ifølge Energistyrelsen kan du spare 70 % af energiforbruget ved, at lyskæderne lyser fra kl. 16-23 i stedet for døgnet rundt. Der er altså mest tale om signalværdi, hvis du vælger at droppe lyskæden på huset eller i haven.

Så måske kan julen 2022 bedst beskrives med det amerikanske begreb newstalgia. Og hvad er så det for en størrelse? Thea Lind Thomsen forklarer: ”Newstalgia er – som det fremgår – en sammentrækning af ”new” og ”nostalgia”. Altså en kombination af noget nyt og noget gammelt.

Og når det handler om julepynt, betyder det ganske enkelt, at du både kan dykke ned i juletræskassen med mormors julehjerter og hænger dem på træet sammen med helt nye af slagsen. Eller at du laver den gammeldags julepynt på en moderne måde – fx klipper englen i rødt papir i stedet for hvidt – eller måske strikker et kræmmerhus i stedet for at lave det af karton. Det er samme princip, der også gælder for det hjemmesyede og hjemmefoldede: Klassiske dyder i en moderne setting,” slutter chefredaktøren.

Så på trods af små forskydninger ser det altså ud til, at julen i år stort set vil ligne den jul, vi kender. Og mon ikke de fleste er godt tilfredse med det? For som Peter Faber skrev allerede i 1848 i sin sang ”Sikken voldsom trængsel og alarm”: Rør blot ikke ved min gamle jul.

Thea Lind Thomsen

Thea Lind Thomsen

Chefredaktør på ISABELLAS

Foto: Carina Krüger