1. De, Dem og doktorgraden
Tyskerne er generelt meget mere formelle, især på arbejdet, og tiltaleformen “De” lever i bedste velgående. Glemmer du det, risikerer du at få blikket, der minder dig om, at du har trådt en smule ved siden af. Jeg lærte det på den hårde måde, da jeg som tjener på en restaurant i Düsseldorf kom til at sige “du” til en gruppe gæster. Det resulterede prompte i en dårlig anmeldelse dagen efter!
I e-mails skal titler som Herr, Doktor og Professor helst også med, hvis de findes. Det handler om respekt, og det kan tage lidt tid at vænne sig til som dansker, der er vant til en mere uformel og afslappet omgangstone.
2. Når en e-mail bliver besvaret med et brev
I Tyskland foregår mange ting stadig overraskende analogt, og digitaliseringen er ikke nået meget længere end til mailboksen. Da jeg skulle melde flytning i Hamburg, måtte jeg bestille en tid en måned i forvejen, møde personligt op på rådhuset med alle mine papirer og derefter vente tålmodigt, mens min adresseændring blev behandlet. Jeg fik beskeden pr. Brev. Det føltes lidt som at rejse 20 år tilbage i tiden, men man lærer hurtigt at væbne sig med tålmodighed. Jeg har også lært at sætte pris på den ordentlighed og grundighed, som brevene og papirarbejdet også er udtryk for.
3. Cash ist König
Jeg havde næsten glemt, hvordan kontanter føltes mellem fingrene, indtil jeg flyttede til Tyskland. Her er kortbetalinger stadig noget, man primært bruger i større butikker eller turistområder. Hvis du vil købe en øl på en lokal bar eller kiosk, skal du have eurosedler klar.
Tyskerne kan godt lide, at banken ikke kan følge med i deres forbrug, og jeg måtte hurtigt vænne mig til altid at have kontanter på mig. Det føltes først lidt gammeldags, men nu forstår jeg charmen ved det – og jeg ved præcis, hvordan min far havde det, da han var ung.
4. Prost! Øl er ikke bare øl
Tyskland har en lang og stolt tradition for ølbrygning. Der findes hundredevis af lokale bryggerier, og det er ikke ligegyldigt hvad der er i glasset.
Hamburgs lokale øl, Astra, forbindes med det venstreorienterede og hippe St. Pauli-kvarter, mens Holsten Pils mere forbindes med en borgerlig og konservativ kultur. Ironisk nok, ejes begge ølmærker af Carlsberg, men tyskerne holder fast i symbolikken. Denne ølkultur handler om lokalpatriotisme, hvilket fodboldhold man støtter og politik – du kan næsten læse en tyskers identitet og værdier ud fra, hvilken flaske han vælger.
5. Hamburger først, dernæst tysker
Noget, der hurtigt slog mig, var, at tyskerne i højere grad identificerer sig med deres by eller område end med Tyskland som helhed. Hvor vi i Danmark gerne hejser Dannebrog og synger nationalsangen med stolthed, er tyskerne langt mere tilbageholdende med deres nationale symboler og historie. Bevidstheden om Tysklands historie i 30’erne og 40’erne sidder stadig dybt i mange. I stedet bliver stoltheden kanaliseret lokalt – til byen og den lokale identitet. Når man bor i Hamburg, er man hamburger først og tysker bagefter.
6. Fodbold er hjerteblod
Fodbold i Tyskland er mere end blot en sport; det er en passion, der næsten er på niveau med religion. Når Hamburger SV spiller mod St. Pauli eller Werder Bremen, er det ikke bare lokalopgør – det handler om ære, identitet og stolthed. Hele byen koger, stadion er altid fyldt, og stemningen er elektrisk – uanset holdenes placering i ligaen. Det er en helt anden kultur end i Danmark, hvor antallet af tilskuere på stadion ofte hænger sammen med holdets aktuelle succes. I Tyskland er kærligheden til klubben evig, og det smitter hurtigt af.
7. Formelle udenpå, loyale indeni
Det kan tage tid at komme tæt på tyskerne, men når du først er inde i varmen, er det venskaber for livet. Mine tyske venner fra Düsseldorf og Hamburg har vist en utroligt stærk loyalitet, og selvom der går lang tid imellem, vi ses, mærker jeg, at venskaberne består. Det handler nok også om den særlige tyske ordentlighed, der også viser sig i, hvordan man husker hinandens fødselsdage og små detaljer. Så man skal ikke lade sig afskrække af den lidt formelle og stive facade – der gemmer sig varme og loyalitet bagved.
