1. Papir, papir, papir…
I Danmark er vi vant til, at alting kan klares digitalt – men i Schweiz lever papirarbejdet i bedste velgående. Da vi skulle oprette en bankkonto til vores søn, troede vi, at det ville være en simpel proces. Men nej. Vi skulle møde op personligt, udfylde en stak formularer, underskrive gentagne gange og vente på en bekræftelse… som selvfølgelig kom med posten.
Det samme gælder kontrakter, myndighedssager og selv de mest simple aftaler. Digitalisering eksisterer, men papir er stadig kongen. Det er en kontrast til Danmark, hvor vi ikke har set en fysisk lønseddel i årevis.
2. It’s a man’s world
Jeg har aldrig tænkt over, hvor nemt det er i Danmark at ringe til et teleselskab og få ændret en aftale. I Schweiz blev jeg chokeret over, at jeg umiddelbart ikke kunne få hjælp til vores internetforbindelse, fordi kontrakten stod i min mands navn!
“Vi kan kun tale med ham,” lød beskeden. Problemet? Han var på forretningsrejse i en anden tidszone. Jeg måtte bare vente. Det føltes som en tidsrejse tilbage til en verden, hvor manden stod for alle aftaler, og kvinden… ja, ikke gjorde. Det handler nok mere om rigidt bureaukrati end gammeldags kønsroller, men absurd var det i hvert fald.
3. Konfliktskyhed og indirekte kommunikation
Hvis du træder lidt ved siden af, kan du ikke altid forvente, at folk siger det direkte til dig. Hvor vi i Danmark har en meget direkte omgangstone – der kan virke meget kontant – er det anderledes her. Mange schweizere er konfliktsky og undgår helst en direkte konfrontation.
Jeg oplevede det selv, da jeg i månedsvis havde smidt grønt affald i en kompostbunke, jeg havde fået at vide, at jeg måtte bruge. Alle naboer havde set mig gøre det. Selv gartneren, der passede området. Men ingen sagde noget. I stedet modtog alle beboere pludselig et fælles brev, hvor der stod, at bunken ikke var til grønt affald. Der var ingen tvivl om, at beskeden var rettet mod mig – men hvorfor sagde de det ikke bare direkte?!
4. Ruhe, bitte!
Schweizere værdsætter stilhed, så selv mindre støj kan føles markant. Larmende naboer mødes med løftede øjenbryn, og høj musik er sjældent velset.
Jeg har hørt om folk, der først deltog i en fest og hyggede sig – for så at gå hjem og ringe til politiet, fordi festen fortsatte til efter kl. 22! Til tider føles det, som om der er en uskreven regel om, at stilhed værdsættes højere end spontan sjov. Det tog tid at vænne sig til, men jeg må indrømme, at jeg nu også er så integreret, at jeg også selv rynker lidt på næsen, f.eks. når en gammel sportsvogn brøler op ad vejen en søndag morgen.
Der er dog én dag om året, hvor Schweiz bryder med sin sædvanlige orden og stilhed – til Fasnacht. I Basel begynder fejringen af fastelavn mandag kl. 04:00 og varer til torsdag morgen. Byen fyldes med larm og konfetti i enorme mængder, som dækker gaderne, mens festlighederne fortsætter uafbrudt.
5. Lange dage – firkantede regler
I Schweiz arbejder man længere end i Danmark. En 41-timers arbejdsuge er standard, og pauserne tælles med i arbejdstiden, hvilket betyder, at du ofte har meget lange dage.
Det er også en mere hierarkisk arbejdskultur. Regler er regler, og hvis en arbejdsproces er beskrevet på en bestemt måde, så følges den – også selvom der findes en nemmere løsning. Mine schweiziske kolleger er ekstremt regelorienterede, mens jeg som dansker ofte tænker: “Kan vi ikke bare gøre det smartere?” Svaret? Nej. Sådan gør vi her! Der er heldigvis masser af undtagelser, men jeg har helt klart kunne mærke at der er forskel på dansk og schweizisk tilgang til regler og fleksibilitet.
6. Skolen holder mor hjemme
Schweiz har et mere gammeldags skolesystem. Børnene går hjem midt på dagen for at spise frokost, hvilket betyder, at én forælder – ofte moren – enten arbejder deltid eller er hjemmegående. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er det meget typisk at lave aftaler med bedsteforældre eller veninder.
Det gør det svært at have to fuldtidsindkomster, og det er en af grundene til, at mange kvinder i Schweiz får børn senere end i Danmark. Barselsorloven er kort, og pasning er dyr. Mange venter derfor med at få børn, indtil de er veletablerede økonomisk – hvis de overhovedet har råd.
7. Affaldssortering
I Schweiz betaler du ikke for affaldshåndtering via skatten. I stedet skal du købe specielle skraldeposer, som du betaler for pr. styk. Smider du noget ud på genbrugsstationen, bliver det vejet, og du betaler efter vægt.
Og nej, du kan ikke bare bruge en tilfældig pose. Den skal være officiel – og tro mig, det opdages, hvis du prøver at snyde. Jeg har ikke hørt om nogen, der er blevet politianmeldt for en forkert pose, men jeg ville ikke udelukke, at det kunne ske.
Brug guiden “På vej ud”
I vores guide finder du alt, hvad du har brug for at vide, når du skal flytte til udlandet. Vi giver dig overblikket, så du kan glæde dig til dit nye eventyr.
8. Søndagen er hellig
Danmark er vi vant til, at butikkerne er åbne det meste af ugen, men i Schweiz er søndag en hviledag. De fleste butikker holder lukket, medmindre du bor tæt på en togstation, hvor nogle supermarkeder har dispensation.
Det betyder, at man skal være forberedt og handle ind i tide – for det er typisk kun caféer, bagere, tankstationer og lignende der holder søndags åbent. Til gengæld er det også lidt hyggeligt, fordi det tvinger en til at slappe af og lave noget andet end at shoppe. Mange bruger søndagen på at tage ud i naturen, hvor især vandring er et stort hit.
9. Naturligvis
Jeg vidste godt, at Schweiz var smukt, men jeg havde ikke forstået, hvor meget naturen er en integreret del af hverdagen.
Selv de ældste mennesker går på lange vandreture, børn vokser op med at bestige bjerge, og friluftsliv er en del af kulturen. Det er ikke bare noget, man gør i weekenden – det er en livsstil. Jeg ser ældre damer i vandrestøvler og mænd med trekkingstave overalt. Jeg er også selv blevet smittet og elsker nu at tage ud og gå i bjergene.
Selvom der er mange ting, der har overrasket mig ved at flytte til Schweiz, så er naturen en af de ting, jeg aldrig bliver træt af.
