Danske forældre er bekymrede for deres børns statsborgerskab

Forestil dig, at dit barn står nede på borgerservice og skal have fornyet sit danske pas, fordi I skal på ferie til USA, og pludselig får et nej. Dit barn er nemlig født i udlandet, og skal derfor søge om at beholde sit danske statsborgerskab og dermed det danske pas.

Statsborgerskab 22 årsreglen

Debatindlæg i Berlingske, 5. marts 2023


Farvel til sommerferien i Californien – sagsbehandlingstiden for sådan en ansøgning er nemlig på 12 måneder. For mange danskere, som bor i udlandet, er dette ikke en forestillingsleg, men en realitet, og konsekvenserne er langt mere omfattende end en aflyst ferie.

Reglen om bevarelse af det danske statsborgerskab har eksisteret siden 1925, men det er de færreste danskere, som kender til den. I Danes Worldwides juridiske rådgivning er det et af de emner, som vi får allerflest spørgsmål om, da mange forældre er bekymrede for, at deres børn en dag mister det danske statsborgerskab – og desværre med god grund. Indfødsretslovens § 8 fastlægger, at hvis man som dansk statsborger er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark, eller har opholdt sig her tilstrækkeligt til at have en tilknytning til landet, vil man automatisk miste sit statsborgerskab, når man fylder 22 år. Unge kan undgå at miste statsborgerskabet, men kun hvis de aktivt søger om det. Det lyder jo forholdsvis enkelt, men det er det ikke altid.

For det første kan man først søge om at bevare statsborgerskabet, når man er fyldt 21 år. Til gengæld er det vigtigt, at man søger inden, man fylder 22 år, ellers kan det blive ret besværligt. Det er derfor, at man populært kalder reglen for »22-årsreglen«. At ansøge er ikke i sig selv nok. For sammen med ansøgningen skal man fremsende beviser for, at ansøgeren har et tilstrækkeligt tilknytningsforhold til Danmark.

Det er altså vigtigt, at man husker at gemme gamle flybilletter, beviser for eventuelt efterskoleophold i Danmark osv.

På baggrund af ansøgningen og dokumentationsmaterialet går de danske myndigheder i gang med sagsbehandlingen, som desværre kan vare op til et år eller længere.

Derfor opfordrer vi til, at man politisk prioriterer dette område og tilfører flere ressourcer til sagsbehandlingen af ansøgningerne, så sagsbehandlingstiden kan blive nedbragt betydeligt. Vi synes også, at man skal ændre administrationen af 22-årsreglen – for eksempel udvide selve »ansøgningsvinduet«, så det bliver muligt at søge, fra man fylder 18 år eller tidligere, når man for eksempel flytter hjem til Danmark.

Forestil dig, at dit barn i stedet for står på den danske ambassade i Washington, D. C., hvor barnet til dagligt bor og studerer, og vil forny sit pas – og får et nej. Så er det ikke kun en ferie, der ikke bliver til noget, men derimod opholdstilladelsen, fordi man altid skal have et gyldigt pas, når man opholder sig i udlandet. Det kan få næsten uoverskuelige konsekvenser i forhold til diverse immigrationsmyndigheder, uddannelsesinstitutioner mv. og en billet ud af USA midt på skoleåret.

Så kan man sidde i ingenmandsland det næste år og vente på svar, om man har bevaret sit danske statsborgerskab eller ej.