Hvis du er blevet gift i udlandet, kan du få dit ægteskab registreret på dit CPR-nummer i CPR. Herefter vil de danske myndigheder kunne se i systemerne, at du er gift.
Få adgang nu
Bliv medlem af Danes Worldwide
Medlemsfordele
- Adgang til alle artikler og vidensbank
- Juridisk rådgivning og rabat på sagsbehandling
- Rabat på bl.a. online danskundervisning og sommerskole
- Adgang til events og lokale netværk
- Kun 70 kr. om måneden
Allerede medlem?
Log indHvis din ægtefælle også har et dansk CPR-nummer, uanset om vedkommende er dansk statsborger eller ej, kan han eller hun tilsvarende få registreret dig som ægtefælle på sit CPR-nummer.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at registrering af ægteskabet i folkeregistret ikke er et krav – det er en mulighed. Registreringen er ikke ensbetydende med, at ægteskabet er juridisk anerkendt i Danmark. Dette skal man i stedet søge om hos Familieretshuset.
Registreringen kan dog i nogle tilfælde være en fordel, da den skaber klarhed over din civilstand og kan gøre det lettere at håndtere sager, hvor myndighederne har brug for oplysninger om din ægteskabelige status.
Hvis du ønsker at få ægteskabet registreret, skal du indsende dokumentation for vielsen, som typisk skal være oversat til dansk eller engelsk og eventuelt være legaliseret eller forsynet med apostille, afhængigt af hvilket land ægteskabet er indgået i. Du skal kontakte din seneste bopælskommune i Danmark for at få ægteskabet registreret.
Hvis dit ægteskab er registreret i CPR, og du efterfølgende bliver skilt, er det selvfølgelig vigtigt, at dette bliver rettet i CPR. Det kan fx have betydning for udbetalingen af din folkepension, eller hvis du på ny er blevet gift i udlandet og ønsker dette registreret.
Læs mere om ægteskab og skilsmisse i vores vidensbank
Børn
Den eneste måde, man kan få registreret sine børn i CPR på, er ved, at børnene flytter til Danmark i minimum tre måneder og bliver bopælsregistreret.
Desværre kan man som dansk statsborger ikke få registreret sine børn, der er født i udlandet, på sin egen CPR-profil.
Hvis barnet flytter til Danmark uden den danske forælder, fx i en alder af 20 år for at studere i Danmark, skal barnet ved den første CPR-registrering gøre opmærksom på, at dets CPR-nummer eller “profil” skal kædes sammen med den danske forælders CPR-nummer eller “profil”.
Læs mere om, hvordan man får et CPR-nummer i vores vidensbank.
Adresse i udlandet
Selvom man bor i udlandet, er det muligt at få registreret sin udenlandske adresse i CPR. Når man flytter ud af Danmark og afmelder sig CPR, er mange blevet registreret med “udrejst” eller “udrejst til [x-land]”. Hvis man fx er flyttet til Tyskland, og der står “udrejst til Tyskland”, skal man selv sørge for at få det rettet i CPR, når man efterfølgende er flyttet til Frankrig.
Ligeledes skal man selv sørge for at få rettet CPR til den nye adresse, hvis man har fået registreret, at man er flyttet til USA og oprindeligt boede på adressen “Green Street 123”, men senere er flyttet til “Blue Boulevard 321”.
De danske myndigheder vil bruge din digitale e-Boks til at sende dig digital post, men hvis du ikke har en e-Boks, vil de i nogle ganske særlige tilfælde sende dig fysisk post, hvis de har din udenlandske adresse.
Navneændring
Har du skiftet navn, mens du har været bosiddende i udlandet? Det kan fx være i forbindelse med ægteskab, at du har taget din ægtefælles efternavn, eller fordi du blev træt af, at folk ikke kunne udtale “Henrik” og derfor ændrede det til “Henry”. Hvis dit gamle navn stadig fremgår af CPR, vil det være dét navn, som de danske myndigheder bruger. Det gælder blandt andet på skattepapirer, ved udbetaling af folkepension og ved fornyelse af pas. Derfor er det vigtigt, at du får rettet dit navn i CPR.
Ellers kan du risikere enten at få udstedt et nyt dansk pas med det forkerte navn, eller at den danske repræsentation eller kommune nægter at udstede et nyt dansk pas til dig, indtil dit navn er rettet i CPR.
I tilfælde af navneændring skal man sende dokumentation for navneskift til sin sidste danske bopælskommune, som herefter vil rette det i CPR.

Kontakt rådgivningen
Vores jurister kan hjælpe med rådgivning og sagsbehandling indenfor fx familiesammenføring, statsborgerskab, skat, pension og flytning ind og ud af Danmark.
Folkepension
Retten til folkepension er som udgangspunkt baseret på, hvor længe man har været bosiddende i Danmark fra det fyldte 15. år, og indtil man når pensionsalderen. Når du ansøger om folkepension, vil Udbetaling Danmark derfor trække oplysninger fra CPR og basere årene for optjening af folkepension på de registrerede bopælsperioder. Hvis du derfor har været fejlregistreret gennem årene, er det vigtigt, at dette bliver rettet.
Læs mere om folkepension i vores vidensbank
Skattepligt
Når du er registreret i CPR som bosiddende i Danmark, er du som udgangspunkt også fuldt skattepligtig til Danmark. Dette vil betyde, at din globalindkomst, dvs. al indkomst fra hele verden, vil være skattepligtig til Danmark. Hvis du er flyttet ud af Danmark, er det derfor vigtigt, at du får afmeldt dig CPR-registeret.
Læs mere om skattepligt i vores vidensbank

Det danske CPR-nummer
At man har et CPR-nummer er ikke lig med, at man også er dansk statsborger. Her i artiklen bliver du klogere på, hvad CPR-nummer egentlig er, hvem kan få det, hvordan får man det, og hvad man helt præcist kan bruge det til.
Statsborgerskab
Har du tjekket dit statsborgerskab i CPR? Hvis du på et tidspunkt har fremvist et udenlandsk pas hos kommunens borgerservice, eller hvis en af dine forældre ikke er dansk, eller du er født i udlandet, kan det være, at du fejlagtigt er blevet registreret i CPR med et fremmed statsborgerskab i stedet for dansk. Dette kan skabe problemer senere hen, fx i forbindelse med fornyelse af et dansk pas. Vi anbefaler derfor, at du får tjekket, om dit statsborgerskab er korrekt registreret i CPR.
OBS: Vi gør opmærksom på, at hvis der står i CPR, at du er dansk statsborger, men du aktivt har søgt om og fået et fremmed statsborgerskab før den 1. september 2015, så har du mistet dit danske statsborgerskab og har mulighed for at søge om generhvervelse. Registrering i CPR som dansk statsborger er derfor ikke en garanti for, at oplysningerne er korrekte.
Læs mere om statsborgerskab i vores vidensbank
Vil du vide, hvad der registreret om dig i CPR?
Du kan logge ind med dit MitID og se alle oplysningerne på borger.dk. Hvis du ikke har et fungerende MitID, kan du kontakte din sidste bopælskommune i Danmark, og så kan de hjælpe dig videre.

