Det danske CPR-nummer

Historien om det danske CPR-nummer 

I 1968 blev Det Centrale Personregister (også forkortet CPR) indført i Danmark med det formål at samle alle nødvendige og grundlæggende personoplysninger – herunder særligt borgernes bopælsoplysninger – i ét system i stedet for de tidligere kirkebøger. Det betød, at hvert enkelt bosiddende person og alle nyfødte børn i Danmark fik tildelt et personnummer eller CPR-nummer, som består af en række tal på i alt 10 cifre. De første 6 cifre oplyser personens fødselsdag, og de sidste 4 cifre er det såkaldte løbenummer og er opbygget således: DDMMÅÅ-0000. Hvis det sidste tal i rækken er lige, tilhører CPR-nummeret en kvinde, og hvis tallet er ulige, tilhører nummeret en mand.

Et CPR-nummer kan også betegnes, som et “identifikationsnummer”, da de 10 fulde cifre kan identificere hver nuværende eller tidligere bosiddende person i Danmark samt alle de personoplysninger, som er tilknyttet det pågældende CPR-nummer. Det er f.eks. oplysninger om personens fulde navn, fødselsregistrering, bopæls- eller opholdsadresse, statsborgerskab, civiltilstand m.m. Det betyder, at alle ens personlige oplysninger gennem livet er forbundet med ens CPR-nummer. Man skal derfor altid sørge for at passe godt på oplysningerne om sit fulde CPR-nummer, da det indeholder og kan give adgang til en masse personlige informationer om dig.

I september 1992 blev det centrale personregister digitaliseret, og alt hvad der tidligere var skrevet i kirkebøgerne, blev nu registreret hos kommunen. Dermed blev alle oplysninger fra de offentlige myndigheder samlet et sted, hvor du den dag i dag kan logge ind med din digitale signatur på www.borger.dk og se alle informationer og oplysninger om dig selv, som det offentlige Danmark nogensinde har registreret om dig. Det fremgår også, hvilken myndighed der har registreret hvad. Du skal dog ikke fortvivle, hvis der står ”ukendt myndighed”, da det betyder, at oplysningen er blevet registreret før september 1992, og dengang var man ikke helt så god til at skrive, om oplysningen kom fra kirkebogen, SKAT eller en anden myndighed.

Hvornår, og til hvad, kan du bruge dit CPR-nummer? 

CPR-nummeret har udelukkende betydning inden for Danmarks grænser, og da de offentlige myndigheder i Danmark i stigende grad digitaliseres, er CPR-nummeret også nøglen, der åbner dørene til alt, hvad du som bosiddende i Danmark kunne have brug for, hvor der er kontakt med de offentlige myndigheder. CPR-nummeret kan bruges til at gå til lægen, betale skat, søge om offentlige ydelser (SU, kontanthjælp, folkepension osv.), låne bøger på biblioteket og registrere flytning. CPR-nummeret bruges også, hvis du får udbetalt løn fra en offentlig arbejdsplads, til at oprette en dansk bankkonto, få et dansk telefonnummer eller en dansk forsikring.

Det vil dog kræve, at det er et aktivt CPR-nummer! Det betyder, at hvis du er flyttet ud af Danmark og har registreret dig som udrejst, jf. § 24, så vil CPR-nummeret kun virke i begrænset omfang. Når du ikke er bosiddende i Danmark, har du ikke f.eks. længere ret til at få gratis lægehjælp, men du kan stadig betale skat. Et CPR-nummer, som ikke er aktivt, kan i mange tilfælde sammenlignes med et administrativt personnummer.

Undgå at give dit CPR-nummer til nogen (eller angive det offentligt på sociale medier, e-mails eller lignende), medmindre det er en offentlig myndighed, som specifikt har efterspurgt det!

Hvem kan få et CPR-nummer? 

Det fremgår af CPR-lovens § 3, stk. 1, hvornår en person har mulighed for at få et CPR-nummer, hvilket er ved fødsel, tilflytning, inddragelse under ATP og betaling af skat. Det væsentligste er, at tildeling af CPR-nummer er betinget af, at man har bopæl i Danmark. Det har altså ingenting at gøre med det (danske) statsborgerskab.

De fleste danskere, som både er født og opvokset i Danmark, har et CPR-nummer uden måske helt at vide, hvorfor og hvordan de har fået det. Oftest er det sådan, at når et barn bliver født på et hospital i Danmark af en mor, som selv bor og er bopælsregistreret her i landet, bliver barnet automatisk bopælsregistreret og tildelt et CPR-nummer. Men hvis et barn er født og opvokset i udlandet af en eller to danske forældre, får barnet ikke automatisk tildelt et CPR-nummer, da det er betinget af dansk bopæl. 

Det betyder dog ikke, at man udelukkende skal fødes her i landet af en bosiddende mor for at få et CPR-nummer.

I vores vidensbank kan du som medlem af foreningen blandt andet finde svar på spørgsmålene:

• Hvordan får jeg et CPR-nummer?
• Kan jeg få et CPR-nummer?
• Kan mit barn med dansk statsborgerskab få et CPR-nummer, selvom det er født og bor i udlandet?

Administrativt personnummer

Der er tilfælde, hvor man i stedet for et CPR-nummer tildeles et såkaldt administrativt personnummer. Det kan f.eks. være, at man er født i udlandet, men bliver døbt i Danmark, eller at man skal betale SKAT til Danmark, selvom man bor i udlandet. De offentlige myndigheder vil i deres sagsbehandling have behov for at kunne registrere personen på lige fod med personer bosiddende i Danmark med et CPR-nummer, og derfor opretter myndighederne det administrative personnummer. Et administrativt personnummer er udformet på samme måde som et CPR-nummer, så på papiret kan man ikke se forskel, men det offentlige vil i deres systemer kunne se, at der er tale om et administrativt personnummer.

Her kan du læse, hvem der kan få et administrativt personnummer

Hvordan får du et CPR-nummer ifm. bopælsregistrering? 

Det er de enkelte kommuner rundt omkring i Danmark, som bopælsregistrerer i det centrale personregister og ajourfører til- og fraflyttende borgere inden for deres respektive kommunegrænser. 

Du skal både være opmærksom på tidsfrister og nødvendig dokumentation. Læs nærmere i vidensbanken her.

Hvis du allerede har et administrativt personnummer, vil dette blive konverteret til et CPR-nummer under registreringsprocessen

Vi får ofte spørgsmål om, hvorvidt det er muligt at registrere umyndige børn som bosiddende i Danmark, så de kan få et dansk CPR-nummer, selvom forældrene ikke registrerer sig. Det korte svar er ja, det kan man godt, jf. § 16.