Få styr på dine vigtige dokumenter!

Familieretlige dokumenter

Det er vigtigt altid at have styr på familieretlige dokumenter såsom fødsels- og vielsesattester, dokumentation for forældremyndighed og skilsmissepapirer. Sagt på en anden måde: Dokumenter, der viser, hvem du er, og hvem du er i familie med, kan have afgørende betydning for hele familien i kontakten med myndigheder i både udlandet og Danmark.

Disse dokumenter skal bruges, når du f.eks. skal søge om et nyt dansk pas hos en dansk repræsentation i udlandet, når du skal søge om anerkendelse i Danmark af dit udenlandske ægteskab, eller når du eller dit barn skal søge om bevarelse af dansk statsborgerskab.

Husk også at tjekke alle oplysninger grundigt, når dokumentet bliver udstedt. Vi ser desværre ofte, at der opstår fejl i dokumenter, f.eks. at en dato er forkert, eller at et navn staves “Grønnegård” på dansk, men pludselig er blevet til “Grönegaard” i udlandet. Det kan skabe tvivl hos myndighederne om, hvorvidt der er tale om den samme person.

Danes Worldwide og Udenrigsministeriet anbefaler derfor, at du hurtigst muligt får styr på dine dokumenter, så alle oplysninger er korrekte, dokumenterne har de rette legaliseringer og oversættelser, og du opbevarer dem et sikkert sted, hvor du nemt kan få fat i dem, når du skal bruge dem.

Legalisering og apostillepåtegning

Som udgangspunkt anerkender Danmark familieretlige dokumenter fra Europa*, USA, Canada, Australien, New Zealand og Tyrkiet, så længe dokumenterne er underskrevet og stemplet af den udstedende myndighed.

Hvis dokumentet er udstedt i et andet land end de ovennævnte, vil det i mange sammenhænge være et krav, at dokumentet er legaliseret eller apostillepåtegnet.

I vores videnbank kan du finde svar på:

• Hvad er en apostillepåtegning?
• Hvordan ved jeg om, mit dokument skal have en apostillepåtegning?

Danes Worldwide anbefaler derfor, at du allerede ved udstedelsen af et dokument sørger for at få det legaliseret eller apostillepåtegnet hurtigst muligt. En apostillepåtegning er gyldig for altid.

Husk også, at dokumenter udstedt i Danmark kan få en apostillepåtegning hos Udenrigsministeriet, så danske dokumenter også juridisk anerkendes i udlandet.

* Dokumenter skal legaliseres eller apostillepåtegnes, hvis de er udstedt i følgende lande i Europa: Albanien, Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Kosovo, Rusland, Tadsjikistan, Ukraine og Usbekistan.

Oversættelse

Fælles for alle dokumenterne er, at de danske myndigheder som udgangspunkt kun accepterer dokumenter på dansk, svensk, norsk og engelsk. I nogle tilfælde accepterer de også andre europæiske sprog som tysk og fransk, men det skal i så fald fremgå eksplicit af deres vejledning.

Når et dokument skal oversættes, skal det ske hos en autoriseret translatør. Translatøren skal også oversætte legaliseringen. Mange danske repræsentationer rundt om i verden kan anbefale en lokal, autoriseret translatør. Du kan desværre ikke selv oversætte dokumentet eller bruge en elektronisk oversætter, da det ikke vil blive godkendt af de danske myndigheder.

Adoption og surrogat

Hvis du har fået et barn i udlandet via adoption eller surrogat, er det vigtigt at få styr på de juridiske forhold så tidligt som muligt. Det handler om at sikre, at både forældreskabet og barnets rettigheder bliver anerkendt korrekt – først i jeres bopælsland og derefter i Danmark.

Start med at sikre, at familieforholdet er gyldigt etableret efter reglerne i det land, hvor I bor. Det betyder, at de relevante myndigheder har godkendt forældreskabet, og at dokumentationen er korrekt og fuldstændig.

Når dette er på plads, bør du få familieforholdet anerkendt i Danmark gennem Ankestyrelsen eller Familieretshuset, afhængigt af situationen. Det er en fordel at gå i gang tidligt, da anerkendelsen kan have betydning for barnets mulighed for at opnå dansk statsborgerskab.

Dokumentationen er afgørende gennem hele forløbet. Sørg for, at barnets fødselsattest, adoptionsbevilling m.v. er korrekt udstedt med de nødvendige stempler og underskrifter, og at alle relevante afgørelser fra bopælslandet er officielle og gyldige.

Herefter kan der – afhængigt af den konkrete situation – søges om dansk statsborgerskab. Det er ofte en længere proces, hvor kravene kan ændre sig over tid, og hvor der typisk stilles flere betingelser, jo ældre barnet er.

Kort sagt: Få overblik tidligt, og sørg for at have orden i dokumenter og godkendelser. Det giver det bedste udgangspunkt for både dig og dit barn.

Statsborgerskab

Er du eller dit barn født i udlandet? Har du på et tidspunkt fået et nyt statsborgerskab? Så kan det være en god idé at få tjekket, om det kan have haft betydning for dit eller dit barns statsborgerskab.

Før den 1. september 2015 tillod Danmark ikke dobbelt statsborgerskab i tilfælde, hvor en dansk statsborger aktivt søgte om og fik et nyt statsborgerskab. Det kan betyde, at du har mistet dit danske statsborgerskab, uden at du ved det eller har fået besked herom. Der er dog muligheder for at generhverve dansk statsborgerskab.

Hvis man derimod er født med både dansk statsborgerskab og et andet statsborgerskab, dvs. at det andet statsborgerskab opstod automatisk, uden at man selv gjorde noget for at få det, hører man i stedet under 22-års reglen.

Læs mere om bevarelse og generhvervelse af statsborgerskab her

I Den juridiske rådgivning hos Danes Worldwide ser vi ofte særlige situationer, hvor man i god tro har fået et nyt statsborgerskab eller givet sine børn det, uden at være opmærksom på, at det kan få store konsekvenser.

Et eksempel er et barn, der er født af en dansk mor og en australsk far, og som automatisk fik dansk statsborgerskab. Efterfølgende fik forældrene barnet registreret som australsk statsborger efter afstamningsprincippet. Hvad forældrene ikke var klar over, var, at denne registrering var en aktiv handling, som betød, at barnet mistede det danske statsborgerskab.

Registrering hos SKAT

Når man fraflytter Danmark og bliver afmeldt i CPR, betyder det desværre ikke automatisk, at man også er registreret korrekt i de danske skattesystemer. Vi oplever, at flere efter mange år i udlandet opdager, at de har været registreret som fuldt skattepligtige til Danmark, uden at de faktisk har betalt fuld skat hertil. Det kan især have stor betydning, hvis du ønsker at komme på forskerskatteordningen, når du flytter tilbage til Danmark. Derfor er det vigtigt at få afklaret, om du er registreret korrekt hos SKAT.

Det er derfor vigtigt, at du ved fraflytning fra Danmark sørger for at tage de rigtige og relevante skridt, så du og dine familiemedlemmer står registreret korrekt i skattemyndighedernes systemer, og så der bliver indsendt en korrekt og fyldestgørende fraflytningsselvangivelse.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er registreret korrekt, kan du ringe til SKAT og få det tjekket. Du kan også indsende blanket 04.029, hvor du beder Skattestyrelsen tage stilling til din fulde skattepligt og dermed få eventuelle fejl rettet i systemerne.

Du kan læse mere om skat i vidensbanken.

Folkepension

Udgangspunktet for at optjene folkepension er, at man har registreret bopæl i Danmark. I visse situationer kan man dog optjene dansk folkepension, selvom man bor i udlandet. Det gælder i nogle tilfælde, hvis man

• 1) har hyre på et dansk skib,
• 2) er udsendt af en offentlig dansk myndighed,
• 3) har beskæftigelse i offentlig dansk interesse,
• 4) er ansat i en dansk virksomheds filial eller datterselskab, eller
• 5) har taget uddannelse i udlandet.

Her er det vigtigt, at du gemmer din ansættelseskontrakt, udstationeringsaftale eller uddannelsespapirer, som skal indsendes til Udbetaling Danmark, når de skal vurdere, om udlandsopholdet kan tælle med i optjeningen af folkepension. Mange oplever, at det kan være svært at dokumentere et ansættelsesforhold, som ligger f.eks. 40 år tilbage.

Læs mere om folkepension i vidensbanken.