Forslag til reviderede familiesammenføringsregler

Der er mange eksempler på, at de danske regler for familiesammenføring spænder ben for både privatpersoner og det danske arbejdsmarked. Danmark mangler kvalificeret arbejdskraft, men alligevel smider vi både hårdtarbejdende udlændinge ud, og gør det svært for globale danskere at vende retur til Danmark med deres internationale ægtefæller.

Forslag til reviderede regler for familiesammenføring

Danes Worldwide foreslår, at man deler udlændingeloven op i flere personkategorier, som f.eks. kunne være 1) nordiske og EU-borgere, 2) tredjelands arbejdstagere, 3) familiemedlemmer til danske statsborgere, 4) asyl og 5) permanent ophold.

Herved vil det være lettere at lave hensigtsmæssig lovgivning for ophold, integration og krav til permanent ophold for de forskellige persongrupper.

Nedenfor finder du vores prioriterede konkrete forslag til reviderede regler for familiesammenføring:

1. Mulighed for opholdstilladelse til familiemedlemmer, hvis den danske statsborger opfylder kravene på en erhvervsordning

Udenlandske familiemedlemmer til danske statsborgere, der opfylder betingelserne på en af udlændingelovens erhvervsordninger, bør ligestilles med familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere fra et tredjeland.

Udenlandske statsborgere fra et tredjeland kan få opholdstilladelse i Danmark og tage deres tredjelandspartner med sig, hvis en af partnerne finder et arbejde i Danmark, som er omfattet af eksempelvis beløbsordningen, positivlisterne eller forskerordningen, jf. udlændingeloven § 9 a m.fl.

Hvis en person, der er dansk statsborger, finder et tilsvarende job, giver det ikke personens udenlandske familie ret til opholdstilladelse i Danmark. På denne måde favoriseres udenlandske statsborgere over danske. Eksempelvis kan der nævnes historien om Mads Rønne Almassalkhi, der både er dansk og amerikansk statsborger og desuden eliteforsker i USA. Selvom han fik et job, der falder ind under forskerordningen, kunne hustruen ikke få opholdstilladelse i Danmark som medfølgende ægtefælle. Havde Mads udelukkende været amerikanske statsborger – og ikke også dansk – ville både han og hustruen kunne bosætte sig i Danmark. Denne favorisering af udlændinge over danske statsborgere medfører, at vigtige ressourcer med kendskab til både danske og internationale forhold begrænses adgang til Danmark.

2. Hel eller delvis afskaffelse af den økonomiske sikkerhed (bankgarantien)

Den økonomiske sikkerhedsstillelse bør fjernes helt eller alternativt nedsættes markant.

På grund af hvidvaskreglerne har de fleste danske banker i løbet af de seneste år strammet deres procedure væsentligt – især når det kommer til kunder med udlandsforhold. Derfor oplever mange danskere i udlandet, at det kan være svært at få en dansk bank til at facilitere den økonomiske sikkerhedsstillelse. Dette gælder især i de tilfælde, hvor der er søgt om familiesammenføring fra udlandet. De danske banker vil typisk først acceptere personer som bankkunder, når de er bosiddende i Danmark.


Som ét blandt mange eksempler har Danes Worldwide oplevet et medlem, som havde boet tre år i Grønland, hvor han havde opnået familiesammenføring med sin hustru. Parret ville nu flytte til Danmark og nåede så langt i processen, at Udlændingestyrelsen bad dem om at stille den økonomiske sikkerhed i Danmark. Manden gik til seks forskellige danske banker, som alle gav afslag med begrundelsen, at de ikke forstod hans grønlandske skattepapirer. Herefter gav parret op på bankerne, den økonomiske sikkerhed og familiesammenføring efter de danske regler, og de flyttede til Tyskland for derigennem at opnå familiesammenføring efter EU-reglerne.


Et andet argument er, at det er svært at flytte til Danmark og etablere sig, når den økonomiske sikkerhed kan være bundet i op til 10 år. Danes Worldwide oplever, at de ca. 110.000 kr. er et meget stort beløb, som begrænser parrets økonomiske råderum, eksempelvis i forbindelse med boligkøb i Danmark. Dertil er der alligevel et familiesammenføringskrav, der fastslår, at parret skal være selvforsørgende. Derfor giver sikkerhedsstillelsen ikke yderligere sikkerhed mod, at parret ikke modtager offentlig støtte.


Dertil kommer i øjeblikket en betydelig devaluering af beløbet, når det er fastlåst på en konto i 10 år, samt at sikkerheden er forbundet med store administrative omkostninger for landets kommuner, som skal godkende og administrere disse som bindeled mellem borger, bank og Udlændingestyrelsen.

3. Justering af beskæftigelseskravet til den danske partner

Erhvervserfaring i udlandet bør tælle med. Alternativt, at arbejde som udstationeret af den danske stat, en dansk virksomhed eller at beskæftigelse i dansk interesse tæller med.

Danskere, som har arbejdet i udlandet, er en vigtig ressource for Danmark og kan bidrage med helt særlige kompetencer, som det danske erhvervsliv efterspørger. Derfor bør erhvervserfaring fra udlandet kunne tælle med i beskæftigelseskravet og som minimum kunne sidestilles med arbejde som ved erhvervsordningerne.


Desuden tæller arbejde i udlandet som udsendt af en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller som ansat i en international organisation, som Danmark er medlem af, ikke med i de 5 års beskæftigelse i Danmark. Dette til trods for, at disse personer kan have været registreret med høj vejkode eller været fuld skattepligtige til Danmark. Udstationerede medarbejdere på en dansk ambassade er normalt anset som beskæftiget på dansk jord – dog ikke når det gælder familiesammenføring.


Ved beregning af optjeningen af dansk folkepension bliver ophold i udlandet i de fem følgende situationer talt med – 1) hyre på et dansk skib, 2) udsendt som repræsentant for dansk myndighed, 3) som beskæftiget i offentlig dansk interesse, 4) som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og 5) ophold i udlandet på grund af uddannelse.


Danes Worldwide foreslår, at ovenstående arbejdssituationer skal tælle med i beskæftigelseskravet.

4. Justering af uddannelseskravet til den danske partner

Uddannelse i udlandet bør tælles med. Alternativt, at der ikke stilles krav om, at 1 af de 6 år skal være uddannelse over folkeskoleniveau.

Ligesom med udenlandsk arbejdserfaring kan danskere med internationale uddannelser være en vigtig ressource for den danske arbejdsstyrke. Derfor skal en uddannelse, som er taget i udlandet, også tælle med i uddannelseskravet.


For danske børn, som er opvokset i udlandet, ser Danes Worldwide ofte, at det kan være et problem at opfylde de 6 års uddannelse i Danmark, hvor mindst et år skal være på gymnasialt niveau.
Mange danskere, som er født og opvokset i udlandet, vælger at vende tilbage til Danmark for at tage en videregående uddannelse. Disse personer kan derfor eksempelvis have fem års universitetsuddannelse fra Danmark, men netop ikke opfylde kravet om seks år.


En anden gruppe af Danes Worldwides medlemmer er flyttet til udlandet med familien som store børn eller teenagere og mangler derfor også det sidste uddannelsesår i Danmark, der skal være på et højere niveau end folkeskolen.


Danes Worldwide forslår derfor at man udvider anerkendelsen af uddannelse, f.eks. i forhold til videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse, uanset om den er taget i Danmark eller udlandet.

5. Justering af sprogkravet til den danske partner

Det påkrævede niveau og opfyldelsen heraf bør justeres, så danskere født og opvokset i udlandet også har mulighed for at opfylde kravet, f.eks. ved at fjerne kravet om en skriftlig prøve eller at der udbydes prøver, der kan tages i udlandet eller online.

Mange danskere, der er født og opvokset i udlandet, har problemer med at opfylde kravet om danskkundskaber på et niveau svarende til Prøve i Dansk 3. Nogle taler dansk flydende, men kan ikke skrive. Andre har haft dansk skolegang, men har ikke nogen afsluttende eksamenspapirer herpå, og en del forstår dansk, men kan hverken tale eller skrive dansk.


Disse globale danskere har ofte masser af skolegang, en eller to danske forældre, og netop derfor er de attraktive for det danske arbejdsmarked, da de har en tilknytning og kendskab til Danmark, som gør dem nemme at integrere. Derfor bør der indføres lempeligere måder at opfylde danskkravet på, f.eks. ved at fjerne kravet om den skriftlige prøve.


Desuden er det en stor praktisk hindring for udlandsdanskere at tage prøven, som kun kan tages fysisk i Danmark. Prøven består af både en mundtlig og en skriftlig del, som normalt ligger med nogle måneders mellemrum og kun to gange om året. Ligeledes kunne man også gøre det lettere at tage selve prøven ved at gøre den digital eller give mulighed for at den kunne tages fysisk på en dansk repræsentation.

Hvis du har kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte os