Hvad har selvtest, seriekrænker, croptop og affaldsø til fælles?

SPROGKLUMME: MALENE GRUE ØSTERGAARD

Nyordsordbogen

Listen fungerer som Sprognævnets nyordsordbog. Den blev først udgivet som trykt ordbog i 1999 med ord samlet af Seniorforsker ved Dansk Sprognævn Pia Jarvad. Nu ligger listen på Dansk Sprognævns hjemmeside. Den opdateres to gange om året med såvel nye ord, som er dukket op i de forgangne seks måneder, og gamle ord, som har fundet nyt liv i det danske sprog.

Listen forholder sig, i modsætning til Retskrivningsordbogen, kun til ord fra det forgangne år, og kan derfor også bruges som en form for kulturhistorisk liste, hvori man kan gå tilbage og se, hvad der blev talt og skrevet om i lige præcis dét år.

For at blive optaget i selve Retskrivningsordbogen skal et ord være ret etableret i det danske sprog. Derfor er de fleste ”nye” ord i Retskrivningsordbogen i virkeligheden aldrig særlig nye. Det er de til gengæld på ”Nye ord i dansk”. I 2021 fandt i alt 136 nye ord vej til listen.

Derudover indeholder den ord, som man bare må undre sig over, ikke er blevet optaget for mange år siden, fx abesnot, spot on, mindset og vandseng.

Malene Grue Østergaard, sprogspecialist

Sproget er et spejl på verden

Det, vi oplever, taler vi om. Derfor indeholder listen naturligvis mange ord, som afspejler de store temaer lige nu, fx klimaaftryk og klimaangst, affaldsø, socialt frikort, Arnekultur og krænkelseskultur.

Den fortæller os også om ting og temaer, der af forskellige årsager har fået en renæssance i vores liv og sprog. Det er fx ord som homewear, spitzenklasse og sweatpants.

Derudover indeholder den ord, som man bare må undre sig over, ikke er blevet optaget for mange år siden, fx abesnot, spot on, mindset og vandseng. Lad os dykke lidt ned i listen.

Corona

Og ja, vi kan lige så godt få det overstået med det samme, så vi kan komme videre. Corona er selvfølgelig ikke til at komme udenom, og virussen har da også bidraget substantielt til ordlisten med ord som coronapas, patient nul, positivprocent, reboarde (genintegrere på en arbejdsplads), selvtest og smitteboble plus det pudsige ord maskne, som jeg personligt aldrig havde hørt før.

Fjerdebølgefeminisme er betegnelsen for den bølge af feminisme, der fokuserer på kvinders ret til at gøre, hvad de har lyst til, uden at blive fordømt af andre.

Malene Grue Østergaard, sprogspecialist

Maskne er en sammentrækning af mask (på dansk maske) og akne (bumser/ filipenser), og betegner den urene hud, som mange oplever at få i det område, der dækkes af en ansigtsmaske. En hurtig søgning på Google gav 2.290.000 hits (heraf 90 danske hjemmesider)! Et ord, der må siges at have ramt verden i 2021, men lad os håbe, at både ordet og fænomenet får en begrænset levetid. Vi krydser fingre.

Sproget om kroppen

”Det man vander, vokser” siger et gammelt mundheld, og en af de debatter, som en skole i Vejle uforvarende – men eksplosivt – kom til at vande i 2021, var debatten om pigers/kvinders ret til at gå klædt, som de har lyst. Ledelsen på Firehøjeskolen havde nedlagt forbud mod, at pigerne i de ældste klasser fremover mødte op i skole iført en såkaldt croptop, eller med et godt dansk ord mavebluse, som er en kort, stram bluse, der lader en del af maveskindet være bart.

Forbuddet afstedkom en sand shitstorm og startede en ophedet debat om seksualisering af skolepiger (og -drenge) og kvinders ret til at klæde sig, som de vil. Croptop og mavebluse er begge med på listen over nye ord sammen med ordet fjerdebølgefeminisme, som netop er betegnelsen for den bølge af feminisme, der fokuserer på kvinders ret til at gøre, hvad de har lyst til, uden at blive fordømt af andre.

Hvis ord som artsy, swag og wabisabi føles lidt fremmede i din mund, mens ord som pudseløjerlig, svingom og samfundshjælper langt lettere glider ud over tungen, så vil du helt sikkert føle dig hjemme i Nivaagård Malerisamlings smukke have i Nordsjælland.

Malene Grue Østergaard, sprogspecialist

Helt i tråd med mavebluse-debatten er ordene kropspositivisme og kropsaktivist også blevet optaget på listen. Kropspositivisme er en holdning eller bevægelse, der går ind for, at man skal acceptere kroppen, som den er, og kropsaktivisterne kæmper deres egen farverige kamp på bl.a. instagram under hashtagget #kropsaktivisme, hvor de forsvarer kvinders ret til alt fra botox og silikonebryster over hofteholdere, croptops og lårkorte nederdele til retten til at veje mere end idealet … og være glad for det.

Det er, som det skal være! De unges befriende insisteren på at være dem, de er – uden snærende bånd og løftede pegefingre fra de ældre generationer – er en kamp, som enhver sund ung generation må tage. Måske er du selv gammel nok til at have haft adskillige diskussioner ved middagsbordet om, hvorvidt det var ok at beholde dit Beatleshår og have islandsk sweater på til mormors 70-års fødselsdag. Sproget følger som altid med!

Reservat for truede ord på Nivaagård

Hvis ord som artsy, swag og wabisabi føles lidt fremmede i din mund, mens ord som pudseløjerlig, svingom og samfundshjælper langt lettere glider ud over tungen, så vil du helt sikkert føle dig hjemme i Nivaagård Malerisamlings smukke have i Nordsjælland. Haven fik nemlig i 2015 et ”Reservat for truede ord”. Gode danske ord, som er ved at forsvinde ud af sproget.

Her kan du more dig over tydeligt forældede ord som knejpe, kanalje og mørkning, og undre dig over andre, som du slet ikke forstår, er med i reservatet. Det er da helt almindelige gængse danske ord! ”Se på din dåbsattest!” ville dine eventuelle teenagebørn sikkert kommentere, mens du fortsætter din sprogvandring med en nostalgisk smag af kålhøgen, langmodig og svundne tider i munden.

For 20-30 år siden bestod en forsvindende lille del af vores hverdagssprog af ord af britisk eller amerikansk oprindelse.

Malene Grue Østergaard, sprogspecialist

Amerikanerne kommer!

I hvert fald rent sprogmæssigt. For 20-30 år siden bestod en forsvindende lille del af vores hverdagssprog af ord af britisk eller amerikansk oprindelse. Over 90 procent af ordene i vores dagligdagstale stammede fra nedertysk eller latin med undtagelse af visse områder som fx IT og business (for at bruge et par gode danske ord), hvor engelske ord og udtryk var, og absolut stadig er, fremherskende.

Hvis du har børn i teenage-alderen, vil du ikke være i tvivl om, at det ikke længere forholder sig sådan. Ikke nok med, at ord som cringe, fucked-up, loser, epic og swag er en del af deres hverdagsordforråd. De oversætter også udtryk og sætningskonstruktioner direkte fra engelsk. Jeg har hørt mine børn sige både ”Han er groet op i Jylland” og ”Sådan er det, når man føler sig helt ude af plads” uden at fortrække en mine.

Også verber som fx friendzone, micromanage, sugardate, catcalle, cockblocke og deeplike har fundet vej til listen.

Malene Grue Østergaard, sprogspecialist

Det viser sig også med al tydelighed i listen med nye ord. Her finder vi substantiver som actioncard, beerpong, buddy, croptop, fake news, hack, instamoment, keeper, paddle board, prepper og pride. De er alle ord, der er importeret direkte fra det engelske sprog til det danske, og som bruges med nøjagtig samme betydning og for det meste også samme udtale på de to sprog. Faktisk er 63 af de 136 nye ord sådanne ord.

Også verber som fx friendzone, micromanage, sugardate, catcalle, cockblocke og deeplike har fundet vej til listen, hvor det engelske verbum bliver hevet direkte over i dansk og bøjet med danske endelser, som i fx ”Han er træt af at blive friendzonet gang på gang”. Jeg bliver nødt til at indrømme, at jeg har alderen imod mig, når det gælder betydningen af visse nye ord. De tre første verber er jeg med på, men jeg måtte lige ind at klikke på de sidste tre for at finde ud af, at de betyder ”at kommentere en persons udseende, især på gaden og især seksuelt”, ”forhindre en anden person i at få sex” og ”like andres gamle billeder på de sociale medier”.

Hvis du, som jeg, føler dig lidt usikker på, hvad nogle af ordene betyder, kan du slå dem op i Dansk Sprognævns ordliste.

Artiklen er oprindeligt bragt januar 2022 i Danes Worldwides trykte medlemsmagasin DANES.