Monstrums danske legepladser er en global succes

Tekst: Ditte Blædel, freelancejournalist. Artiklen blev oprindeligt bragt i DANES 3, 2022. Fotos og illustration: Javier Catalá og Monstrum.

Monstrum – latin for ‘et monster’ – ligger i et typisk industrikvarter i Brøndby vest for København. Men aktiviteterne og erfaringerne indenfor er langt fra typiske. Her produceres skræddersyede og tematiske legepladser med håndkraft, hvor ambitionen er at fascinere og inspirere børn såvel som voksne med dansk design, som på sigt meget gerne skal markere lokalområder og danne nye samlingspunkter.

Monstrum, der gennem årene har vundet hæder hos bl.a. International Design Award i USA, The Index Award i Danmark og Red Dot i Tyskland, eksporterer fire ud af fem af deres ikoniske legepladser til bykvarterer som Chelsea på Manhattan, Westfield i London, havnefronterne i Dubai og Hong Kong samt arktiske Longyearbyen på Svalbard. Men det danske legeplads-forretningseventyr har ‘kun’ 19 år på bagen og begyndte i det helt små.

Monstrum blev stiftet i 2003 af Ole Barslund Nielsen og Christian Jensen, som havde mødt hinanden i den danske teaterverden, hvor de sammen arbejdede med scenografi.

Ideen til firmaet opstod, da Oles søns daværende børnehave på Vesterbro i København skulle bruge en ny legeplads. Ole kom med i en forældregruppe, der skulle vælge legeredskaber. Den legeplads, Ole byggede dengang, har siden ført til cirka 290 Monstrum-legepladser fordelt over pt. 22 lande.

Lokale samlingspunkter

Monstrums partner og vicedirektør, Amalie Muff, tager imod indenfor med et stolt smil.

“Det er sjovt at se på de allerførste legepladser rundt om på Vesterbro og så se, hvordan det vokser og spreder sig,” siger hun og slår ud med hånden over mod de summende produktionslokaler. Alle legeredskaber hos Monstrum håndlaves af træ og metal og males på værkstedet i Brøndby, og designerne og håndværkerne arbejder tæt sammen gennem hele processen fra ide til færdig legeplads.

Det er denne tilgang, som ifølge Amalie Muff gør virksomhedens produkter anderledes sammenlignet med internationale producenter.

“Vi laver kun skræddersyede legepladser og går meget op i vores DNA – at legepladserne aktiverer fantasien og inspirerer til bevægelse og med tiden bliver til lokale samlingspunkter for både børnene og de voksne. Derfor ser vi os selv, sammenlignet med andre legepladsaktører, som også en arkitekttegnestue. Vi er lidt en blanding mellem to forskellige slags firmaer; du får selvfølgelig en legeplads leveret og bygget, men du får også hele designprocessen og et skræddersyet resultat. Det gør vores legepladser til noget helt unikt ude i verden.”

Vokseværk i alle retninger

Amalie Muff er arkitekt og begyndte i Monstrum i 2015. “Dengang var vi 18 ansatte. I dag er vi 75 – og vi overvejer at ansætte flere nu, fordi der er kommet nogle rigtig store ordrer.”

Hvad koster en typisk Monstrum-legeplads?

“Vi sælger rigtig mange til omkring 1,5 millioner kroner, som kan kaldes ‘den klassiske lille legeplads’, og efterhånden også mange projekter til mellem 5 og 8 millioner. Og så har vi nogle kæmpeprojekter, som koster 25 millioner kroner og opefter. Nogle er i gang lige nu i England, Chile og Mellemøsten, og nogle er ikke underskrevet endnu. Og så har vi et kæmpestort ét, der ligger og lurer – men som vi desværre ikke må sige noget om endnu. Hvis den kontrakt går igennem, så…” siger hun uden at ville røbe nærmere om dén potentielle kunde. Monstrums kunder fordeler sig over en bred vifte.

“De fleste opgaver kommer fra landskabsarkitekter især i USA, når vi kigger på vores produktion lige nu. Men der kommer også ordrer fra en del museer og forlystelsesparker i ny og næ, og så er der også en tendens med flere og flere kommunale projekter i udbud vidt omkring. Men lige nu, hvor vi har så travlt, er vi nødt til at vælge disse lidt fra, fordi der er kunder i kø.”

I har bl.a. lavet en legeplads til et indkøbscenter i Sydafrika. Hvordan fik I den kunde?

“Vi går meget op i, at alle vores billeder, der sendes rundt på nettet og de sociale medier, er gode. Jeg tror, at de simpelthen har googlet playgrounds eller for eksempel fantastiske playgrounds og på den måde fundet os. En kunde som for eksempel et shoppingcenter går i øvrigt typisk meget ind i designet, som skal passe til deres brand, og vi elsker samarbejdet om identitet og brandværdi.

Kan der opstå udfordringer i balancegangen mellem kundens og jeres ønsker om en legeplads’ brand?

“Jo, vi skal jo mødes – men jeg synes altid, vi finder en god løsning. Vi lavede for eksempel en legeplads i byen Wuxi i Kina, hvor der på det tidspunkt var en landeplage med et zombiespil. Kunden ønskede derfor, at legepladsen skulle ligne en karakter derfra – en kæmpestor zombierobot. Den opgave, der var et samarbejde med amerikanske EA Games, var ikke nødvendigvis noget, der ligner så meget andet, vi har lavet. Men fordi det hele jo var træ og skruer og var malet på vores karakteristiske måde med effektfarver, kom også den til at ligne en Monstrum-legeplads. Jeg synes i det hele taget, at rigtig mange af vores kunder på trods af kulturforskelle går helhjertet ind på det her med, at en legeplads skal skræddersys. Vores kunder betaler alle skitsehonorar, og alene det giver jo en indikation om, at nu skal der tegnes! Men jo, der er klart nogle steder, der går mere ind i samarbejdet end andre. Det synes jeg, vi ser i alle kulturer, og det er dejligt.”

Kan du nævne et par Monstrum-legepladser, du er særlig stolt over?

“Det var for eksempel en stolthed for os at blive hyret ind til verdensudstillingen EXPO 2020 i Dubai. Men jeg er særlig stolt af den legeplads med hejrerne, vi i 2018 lavede i Tulsa i Oklahoma i USA. Den refererer mange kunder til, når de skriver til os. Den overordnede temaopgave var at forene byens indbyggere gennem opdagelse, leg og læring, og den Monstrum-legeplads har spredt sig bredt og skabt mange ringe i vandet. Legepladsen står i en meget stor folkepark sammen med mange andre legepladser, som en fond havde doneret store beløb til at skabe i den smukke park.” Amalie Muff tænker lidt, for der er mange legepladser at vælge imellem.

“En anden legeplads, som måske mere er personlig for mig, er legepladsen i den Svenske forlystelsespark Liseberg ved Göteborg, som vi lavede i 2016. Den er inspireret af Dronning Victorias tid og var et af mine første projekter, da jeg startede som projektleder. Den kan noget sjovt med en masse gange og tunneller, og her introducerede vi spejle og satte meget fokus på storytelling. Jeg synes, den er et godt eksempel på det med hele tiden at prøve at løfte legepladser til et nyt niveau.

Jeg løber lige ned på legepladsen

Danmark har noget at være stolt af, fordi vi internationalt er foran i legepladskulturen, vurderer Amalie Muff.

“I Danmark ligger det i kulturen, at man godt må falde og slå sig lidt. Det er sådan, et barn lærer om sin egen krop, sin motorik og sine begrænsninger. Legepladsen er et fantastisk rum for børn til at lære i trygge rammer for så senere at komme ud i ‘den rigtige verden’. Så kender man sin krop og har udforsket sin motorik. Det med legepladser er jo noget, som vi har med os, og som vi har haft i lang tid i Danmark. Og det, at man som barn ikke er blevet pakket for meget ind – det kan noget særligt, som til sammenligning forsvinder lidt, hvis man for eksempel giver børn en hjelm på med en besked om at gå i en bestemt retning… Men til det hører dog også, at nogle legepladser derude – ingen nævnt, ingen glemt – efterhånden er kommet op i nogle skalaer, der er vilde, og hvor jeg godt kan forstå en lidt forsigtig tilgang.”

Hun var selv vant til at drøne rundt og udforske legepladser, dengang jeg løber lige ned på legepladsen var en standardsætning ude på vejene i de fleste hjørner af Danmark. Men det er langtfra alle lande, som har tradition for legepladser.

“Jeg talte for eksempel med nogle fra Istanbul forleden dag, hvor vi i Monstrum til nu ikke har haft nogle projekter. Dér er legepladser tilsyneladende ikke rigtig noget, man har. Vi har selv oplevet i Kina, at der på nogle af vores legepladser har stået medarbejdere, der ligesom superviserer, at børnene skal have en hjelm på, før de kan rutsje ned ad rutsjebanen. Der kan man som dansker godt føle, at børnenes leg begrænses. Det samme skete i øvrigt på verdensudstillingen i Dubai, hvor der nærmest stod folk og fortalte børnene, hvad de skulle gøre. Her skal du gå i højre retning og her skal du kravle op og så videre. Men børn rundt om i verden er jo ikke ens i den måde, man leger. Og det er jo noget, man selvfølgelig gør af gode intentioner. Det er bare sjovt at se, hvordan legekulturen er forskellig i mange forskellige lande.”

Og forskelligheder lader de sig (selvfølgelig) inspirere af hos Monstrum. Fx sådan noget som graden af tilgængelighed på legepladser.

“Når vi snakker legepladskultur, så er der meget stor international fokus på handicapvenlighed – all abilities – i hele verden. Ikke mindst i Mellemøsten og i USA, hvor det faktisk er mere udbredt end i Danmark. Handicapvenlighed er der i øvrigt ikke lovkrav om i Danmark i modsætning til mange andre steder. Men de erfaringer kan vi så bruge i Monstrum, når vi opfører nye legepladser i Danmark. Det var for eksempel dejligt at kunne tage vores internationale erfaringer fra andre lande med, da vi i 2020 opstartede samarbejde med Mary Elizabeths Hospital (det nye børnehospital ved Rigshospitalet i København, red.), hvor vi kommer til at lave flere skønne legepladser til de indlagte børn og ikke mindst deres søskende.”

Monstrum sender næsten altid egne håndværkere ud til at opføre legepladserne, så et spørgsmål om eventuelle udflytningsplaner, fx til USA, virker umiddelbart logisk. Men nej.

”Vi kunne jo sagtens producere i udlandet, hvis vi ville, men det er også en del af vores stolthed, at vi har virksomheden her. Man kan sige, at jo mere kendt Monstrum-legepladserne bliver ude i verden, des flere konkurrenter kommer nok til at lave noget som vores. Og det er der oftest også fin plads til. Vi vil gerne beholde vores plads i det skræddersyede og ikke blive for store til også at lave de helt små legepladser til kunder uden kæmpe budgetter.