Cambridge eller IB: Det skal I vide, før I vælger uddannelse i udlandet

Når man planlægger en udstationering med børn, er skolevalget en af de vigtigste beslutninger.

Men hvilken skoleform passer bedst til jeres barn og situation? Her i artiklen kan du blive klogere på mulighederne og forskellene på uddannelsesprogrammerne.

Cambridge eller IB - vaelg uddannelse i udlandet

Af Christiane Louise Conradt-Eberlin, Educational Consultant, SchoolingDenmark / Skoleekspert hos Danes Worldwide.

Når man planlægger en udstationering med børn, er skolevalget en af de vigtigste beslutninger. Det påvirker barnets trivsel, familielivet og fremtidige uddannelsesmuligheder – især ved en eventuel hjemkomst til Danmark.

Internationale skoler tilbyder forskellige uddannelsesprogrammer, hvor Cambridge/British Curriculum og International Baccalaureate (IB) er blandt de mest populære.

Men hvad passer bedst til jeres barn og situation? Her i artiklen kan du blive klogere på mulighederne og forskellene mellem de to uddannelsesprogrammer. Artiklen omhandler både valg af grundskole og ungdomsuddannelse i udlandet.

Valg af grundskole i udlandet

Cambridge eller IB -vaelg grundskole i udlandet

Cambridge/British Curriculum

Cambridge Assessment International Education tilbyder en traditionel, fagopdelt tilgang, der minder om det danske system, men med mere specialisering og mere udenadslære. Undervisningen starter fra Y1 (5-årsalderen), hvor skrivning og læsning indføres tidligere end i Danmark. For en dansk elev, der starter i Y2 som 6-årig, kan det derfor kræve ekstra støtte i engelsk, fonetik, skrivning og matematik.

Fordele

  • Stærk faglighed i kernefag som matematik, fysik, kemi og historie
  • Struktureret tilgang med løbende tests og evaluering
  • Solid forberedelse i kernefagene ved overgang til et gymnasium i Danmark

Udfordringer

  • Mindre fokus på tværfaglighed og projektarbejde
  • Specialisering kan medføre, at visse emner, som er obligatoriske i Danmark, ikke dækkes
  • Risiko for, at barnet føler sig mindre udfordret ved hjemkomst, afhængigt af klassetrin

FAKTABOKS

Hvad er Cambridge/British Curriculum?

Cambridge Curriculum, også kendt som British Curriculum, er et internationalt anerkendt undervisningssystem udviklet af Cambridge Assessment International Education (CAIE). Det er baseret på den britiske undervisningsmodel og bruges i skoler over hele verden.

Cambridge Curriculum dækker hele skolegangen fra grundskole til gymnasium og er opdelt i fire hovedfaser:

  1. Cambridge Primary (5-11 år)
    • Fag: Engelsk, matematik, naturvidenskab, m.m.
    • Fokus på grundlæggende færdigheder og problemløsning
    • Standardiserede tests til evaluering
  2. Cambridge Lower Secondary (11-14 år)
    • Mere avanceret undervisning i bl.a. matematik, engelsk, naturvidenskab, IT
    • Forberedelse til IGCSE-niveau
    • Mulighed for Cambridge Checkpoint-eksamener
  3. Cambridge Upper Secondary (IGCSE) (14-16 år)
    • Fagligt bredt, men med mulighed for specialisering
    • Eksamensbaseret system med internationale standarder
  4. Cambridge Advanced (AS & A-levels) (16-19 år)
    • Toårigt program svarende til gymnasiet
    • Fokus på 3-4 specialiserede fag

International Baccalaureate (IB)

IB-programmet fokuserer på en bredere, tværfaglig tilgang, hvor elever arbejder med projekter og egne undersøgelser. Dette harmonerer med danske værdier som samarbejde, kritisk tænkning og refleksion. Indskolingsalderen er 6 år, hvilket svarer til den danske indskolingsalder, og elever på mellemtrinnet får mulighed for at vælge personlige projekter, der ligner danske projektopgaver.

Fordele

  • Lettere tilpasning til dansk skolekultur ved hjemkomst
  • Stærkt fokus på kreative og kritiske kompetencer samt tværfaglighed
  • Større fleksibilitet ved skoleskift mellem IB-skoler (dog ikke i de sidste 2 år (DP-delen)). Læs om DP-delen under Valg af ungdomsuddannelse.

Udfordringer

  • Mindre specialisering i fag som matematik og naturvidenskab
  • Kan kræve tilpasning ved skoleskift til et ikke-IB-system

FAKTABOKS

Hvad er International Baccalaureate (IB)

IB-programmerne (International Baccalaureate) er internationale uddannelsesprogrammer, der er designet til at give elever en globalt anerkendt og omfattende uddannelse. De tre vigtigste programmer er:

  1. PYP, Primary Years Programme (3-12 år – ca. børnehave til 5. klasse)
    • Fokus på tværfaglig læring, nysgerrighed og inquiry-based learning (undersøgelsesbaseret læring).
    • Udvikler elevernes kritiske tænkning og sociale færdigheder.
  2. MYP, Middle Years Programme (11-16 år – ca. 6.-10. klasse)
    • En fortsættelse af PYP med mere akademisk struktur og forberedelse til videregående uddannelse.
    • Fagene dækker et bredt spektrum, herunder sprog, naturvidenskab, matematik, kunst, teknologi og samfundsfag.
  3. DP, Diploma Programme (16-19 år – ca. 11.-12. klasse, gymnasieniveau).
    • Et krævende to-årigt program, der giver adgang til universiteter over hele verden.
    • Elever vælger seks fag fra forskellige kategorier og gennemfører en Extended Essay (EE), Theory of Knowledge (TOK) og Creativity, Activity, Service (CAS).

Praktiske råd til skolevalg

  • Overvej barnets læringsstil: Trives barnet bedst med struktur og tests, eller foretrækker det projekter og refleksion?
  • Undersøg curriculum-indhold: Tjek, om skolen dækker kernefag som dansk, matematik, naturfag, historie, tysk eller fransk.
  • Sprog og indplacering: Forklar både den danske og den udenlandske skole, hvornår barnet er startet i skole, så indplaceringen passer bedst muligt. Vær opmærksom på forskelle i læringsniveauer.
  • Fremtidig tilbagevenden: Hvis hjemvenden er sandsynlig, så oprethold barnets danske sprogfærdigheder samt kulturelle og samfundsorienterede tilknytning.

Brug guiden “På vej ud”

I vores guide finder du alt, hvad du har brug for at vide, når du skal flytte til udlandet. Vi giver dig overblikket, så du kan glæde dig til dit nye eventyr.

Gå til guiden

Valg af ungdomsuddannelse i udlandet

Valget mellem Cambridge eller IB afhænger af elevens præferencer og fremtidige mål:

  • Cambridge passer ofte til elever, der allerede har en klar idé om, hvad de vil studere, og ønsker at fokusere på få fag
  • IB er ideel for elever, der ønsker en bredere uddannelse og har interessere i at udvikle en global tankegang, samtidig med at de opbygger færdigheder i forskning og kritisk tænkning.

Begge programmer giver adgang til førende universiteter verden over, men deres tilgang til læring er forskellige. Det er vigtigt at overveje både læringsstilen og de langsigtede mål, når man vælger.

Programmets struktur
  • Cambridge A-Level-uddannelsen er kendetegnet ved sin specialisering. Elever vælger typisk tre til fire fag, men kan vælge flere, som de fordyber sig i over to år, i Year 12 og 13. Denne tilgang giver eleverne mulighed for at fokusere på deres styrker og interesser. Undervisningen er ofte dybdegående inden for de valgte fag og lægger vægt på analytiske færdigheder og faglig ekspertise.
  • IB DP-programmet, som ligeledes er et samlet program over to år, er designet til at give elever en mere holistisk uddannelse. Eleverne studerer seks fag fordelt på forskellige fagområder i to niveauer (litteratur, fremmedsprog, humaniora, naturvidenskab, matematik og kunst). Udover fagene kræver IB-programmet, at elever gennemfører CAS (Creativity, Activity, Service), skriver en Extended Essay (EE) og følger et kursus i Theory of Knowledge (TOK), hvor de udforsker, hvordan vi tilegner os viden[^5]. Der er fokus på tværfaglige færdigheder og en global forståelse.
Fagkombinationer
  • A-Level
    Elever vælger kun de fag, de ønsker at studere. Der er ingen krav om at tage fag uden for deres interesseområde. For eksempel kan en elev vælge at fokusere udelukkende på naturvidenskab (f.eks. biologi, kemi, fysik) eller humaniora (f.eks. historie, engelsk, politik).
    A-Level-elever, der har valgt meget specialiserede fagkombinationer, kan risikere ikke at opfylde de faglige adgangskrav, som danske universiteter stiller til bestemte uddannelser.
  • IB DP
    Elever skal vælge seks fag, hvoraf tre studeres på højere niveau (HL), og tre på standard niveau (SL). De skal tage mindst ét fag fra hvert af de seks hovedområder, hvilket sikrer en bred uddannelse. Dette betyder, at en elev, der elsker naturvidenskab, stadig skal tage et sprog og et humanistisk fag.
    IB-elever har obligatoriske fag inden for sprog, matematik og naturvidenskab, hvilket kan gøre det lettere at opfylde de danske adgangskrav. Dog skal det bemærkes, at f.eks. de humanistiske uddannelser stiller krav om IB DP History.
Undervisningsmetodik
  • A-Level
    Hvert fag studeres isoleret, og undervisningen er primært lærerledet med fokus på eksamensforberedelse. Projektarbejde er sjældent og centreret omkring eksamener, mens den globale tilgang er begrænset.
  • IB DP
    IB DP-uddannelsen tager en reflekterende, holistisk og tværfaglig tilgang til læring, hvor elever opfordres til at se forbindelser mellem forskellige fag og udvikle en bredere forståelse af verden.
Eksamensform
  • A-Level
    Eksamensformen i A-Level er meget eksamensorienteret. Elever vurderes primært på deres præstationer i afsluttende skriftlige eksamener, der finder sted ved slutningen af deres toårige uddannelse. Dette kræver en høj grad af fordybelse og evnen til at præstere under pres.
  • IB DP
    IB-programmet vurderer elever gennem både løbende vurderinger (f.eks. essays og projektarbejde) og afsluttende eksamener. Den endelige karakter gives som en kombination af interne opgaver og eksterne eksamener, hvilket giver et mere varieret vurderingsgrundlag. Denne tilgang kræver en del selvdisciplin og en konsistent indsats gennem hele uddannelsen.
Forberedelse til universitet
  • A-Level
    A-Level forbereder elever godt til universitetet, især hvis de har valgt fag, der er direkte relevante for deres ønskede studie. Den dybe specialisering gør overgangen til universitetsniveau lettere inden for specifikke fagområder, men kan begrænse fleksibiliteten, hvis interesser eller karriereplaner ændrer sig.
  • IB DP
    IB DP giver en bredere akademisk baggrund og udvikler kritisk tænkning, tværfaglige færdigheder og selvstændig forskning, hvilket gør eleverne godt rustet til universitetsstudier på tværs af discipliner. IB’s vægt på global forståelse og akademiske projekter som Extended Essay (EE) kan give en fordel på internationale universiteter.

Overgang til uddannelse i Danmark

Uddannelse i Danmark

Både Cambridge og IB-programmer findes også på internationale skoler i Danmark, hvilket kan gøre overgangen lettere ved hjemkomst. Bemærk dog, at Cambridge programmets gymnasiedel (A-Levels) ikke udbydes i Danmark. Elever, der kommer hjem til Danmark efter endt IGCSEs, kan dog uproblematisk fortsætte på en IB DP.

Tidspunktet for tilbagevenden kan gøre overgangen til dansk eller international skole mere eller mindre ligetil. Hvis man vender tilbage til en dansk folkeskole ét til to år, før man skal afslutte 9. klasse, skal det klarlægges, hvordan eleven bliver gjort parat til 9.-klasseprøven. Hvis eleven vender tilbage til et dansk gymnasie, kommer bopæl, ansøgningsfrist og optagelsesprøve i spil.

Kvote 1 eller kvote 2?

Optagelse på en videregående uddannelse i Danmark

Selvom disse mest kendte internationale ungdomsuddannelser er stærke universitetsforberedende uddannelser, har begge uddannelser deres udfordringer i forbindelse med videregående uddannelse i Danmark:

  • IB DP har udfordringer med karakterkonverteringen til den danske karakterskala. Omregningstabellen kan være forsinket i sin udgivelse og først være klar meget tæt på ansøgningsfristen.
  • Brexit har skabt en skævvridning for Cambridge-A-Level-elever, hvilket gør det vigtigt for elever og deres familier at være opmærksomme på de nye vilkår og at planlægge deres uddannelsesvalg nøje.

Kvote 1 eller kvote 2?

A-Level-elever skal søge gennem Kvote 2 ved optagelse på danske universiteter, mens IB DP-elever skal søge gennem Kvote 1 (inden for 2 år efter endt eksamen). Dette betyder, at A-Level-elever skal vurderes via en helhedsvurdering og have supplerende kvalifikationer (f.eks. erhvervserfaring og frivilligt arbejde) udover det påkrævende karaktergennemsnit for at kunne blive optaget på danske videregående uddannelser.

Bemærk, at ansøgningsdatoen for kvote 2 er senest den 15. marts, men selvom IB DP elevers ansøgning behandles i Kvote 1, så skal disse ansøgninger også indsendes på Kvote 2-datoen og ikke på Kvote 1-datoen, som er den 1. juli.

Læs om Kvote 2

Det er vigtigt at vedligeholde sine danskkundskaber!

For at sikre at både de mundtlige og skriftlige danskkundskaber opretholdes under et ophold i udlandet, er det vigtigt at supplere med undervisning i dansk. Dette kan gøres gennem:

Christiane Louise Conradt-Eberlin

Christiane har omfattende viden om skoleområdet og har arbejdet på internationale skoler i udlandet og i Danmark. 

Hun er en del af Danes Worldwides ekspertpanel, som står til rådighed for vores medlemmer med hver deres ekspertise.

Om vores ekspertpanel

NYTTIGE LINKS

Læs mere om uddannelse