Når man søger om familiesammenføring til Danmark efter de danske regler, skal man blandt andet opfylde boligkravet, jf. Udlændingelovens § 9, stk. 6 og 7.
Boligkravet indebærer blandt andet, at den danske ægtefælle skal råde over en selvstændig bolig af en vis størrelse, og at boligen må ikke være beliggende i et udsat boligområde, som er optaget på boligkravslisten, jf. lov nr. 742/2018.
Formålet med reglerne om boligkravet er især at sikre den sammenførte familie en bedre og mere vellykket integration i det danske samfund.
Du kan læse mere om kravene til boligens størrelse m.m. her.
Hvis I er omfattet af praksisændringen vedrørende afledt opholdsret på baggrund af mindreårige danske børn, så vil der ikke blive stillet boligkrav i forbindelse med opholdstilladelsen.
Udover at boligen skal opfylde visse kriterier i forhold til størrelse og beliggenhed, så har tidspunktet for, hvornår man får rådighed over en bolig, også betydning.
Udgangspunktet er, at den danske ægtefælle har 3 måneder til at opfylde boligkravet regnet fra den dag, hvor ansøgningen om familiesammenføring er indgivet, jf. BEK nr. 721 af 13/05/2015 § 2, stk. 1.
Du kan i nogle situationer få udskudt boligkravet, indtil 6 måneder efter familiesammenføringen er gennemført. Dette kaldes også “Coming home-ordningen”.
Den danske ægtefælle skal også kunne dokumentere at have rådighed over boligen i mindst 1,5 år fra indgivelse af ansøgningen. Det kan for eksempel gøres med en lejekontrakt, der enten er tidsubegrænset eller hvoraf det fremgår, at boligen er lejet ud til vedkommende i minimum 1,5 år regnet fra tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse.
Der gælder visse undtagelser til ovenstående udgangspunkt, jf. § 2, stk. 2.
Lad os stå for sagsbehandlingen
Vores team af erfarne jurister kan hjælpe med dig med en effektiv sagsbehandling af din ansøgning om statsborgerskab, familiesammenføring eller ophold i EU/EU-registrering.
Coming home-ordningen
Du kan i nogle situationer få udskudt boligkravet indtil 6 måneder efter, familiesammenføringen er gennemført. Dette kaldes også “coming home-ordningen” og er relevant for de familier, der inden familiesammenføringen har boet i udlandet.
Du kan gøre brug af ordningen i to tilfælde, jf. nedenstående.
Eksempel 1) I indgiver ansøgningen fra Danmark inden for 30 dage
Du og din udenlandske ægtefælle flytter sammen til Danmark fra udlandet og indgiver ansøgningen om familiesammenføring i Danmark. OBS! I skal inden for 30 dage efter ankomst indgive ansøgningen om familiesammenføring for at kunne gøre brug af coming home-ordningen.
Når opholdstilladelsen er godkendt, har I 6 måneder til at opfylde boligkravet.
Eksempel 2) I indgiver ansøgningen fra udlandet
Du og din udenlandske ægtefælle bor sammen i udlandet, og I indgiver ansøgningen om familiesammenføring fra udlandet. Når din udenlandske ægtefælle har fået meddelt opholdstilladelse, kan I sammen flytte til Danmark – I har fra ankomsttidspunktet til Danmark 6 måneder til at opfylde boligkravet.
Fristen på 6 måneder regnes normalt fra det tidspunkt, hvor familiesammenføring er blevet gennemført. Det vil sige det tidspunkt, hvor både den udenlandske ægtefælle har fået meddelt opholdstilladelse, og hvor familien er flyttet til Danmark, jf. § 2, stk. 3.
Se også gerne eksemplet nedenfor:
Den udenlandske ægtefælle får meddelt opholdstilladelse den 1. juli, og flytter efterfølgende til Danmark den 1. september. Familiesammenføringen anses for gennemført den 1. september, fordi 1) den udenlandske ægtefælle både har fået sin midlertidige opholdstilladelse og 2) er flyttet til Danmark. Boligkravet skal være opfyldt senest 6 måneder efter 1. september, dvs. 28. februar.
