TEKST: THERESA NGUYEN
FOTO: RASMUS URSIN KNUDSEN
Mads Rønne Almassalkhi forsker i grøn energi og er sammen med sin familie flyttet fra USA til Danmark som gæsteprofessor. Både han og hans tre børn har dobbelt statsborgerskab. Alligevel er børnenes amerikanske mor blevet afvist af de danske myndigheder. Havde professoren blot haft amerikansk statsborgerskab, var der ingen problemer. Sagen har rystet Anders Bjarklev, rektor for Danmarks Tekniske Universitet samt formand for Danske Universiteters Rektorkollegium.
Artiklen er oprindeligt bragt i Danes Worldwides trykte medlemsmagasin DANES i april 2022.
Reglerne for familiesammenføring kan have ændret sig, siden artiklen blev publiceret. Hvis du vil holde dig opdateret, kan du se de gældende regler for familiesammenføring her.
Det lå lige til højrebenet. Mads Rønne Almassalkhi fra University of Vermont i USA valgte et gæsteprofessorat ved DTU og Aalborg Universitet frem for alle mulige andre steder i verden, så han kunne forske i bæredygtige teknologier og styrke det danskamerikanske samarbejde inden for den grønne omstilling. Et forskningsområde, som Danmark i årevis har efterspurgt udvikling på. Fire ud af fem medlemmer i professorens familie taler dansk og har dansk statsborgerskab. Det var et perfekt match – lige indtil de danske myndigheder sagde ’nej’.
I begyndelsen af februar måned i år modtog Mads og hans amerikanske kone, Brittany Almassalkhi, der har en kandidatuddannelse i kemi, afslag på deres ansøgning om familiesammenføring i forbindelse med Mads’ etårige professorat. Udlændingestyrelsen begrunder afslaget med, at ægteparret ikke opfylder mindst fire ud af seks point i integrationskravene, idet Mads vurderes til at være en 1-pointsdansker, mens hans kone er en 2-pointsudlænding. Sammenlagt når parret altså ikke op på de fire point, som systemet kræver.
Man føler, at staten virkelig er ligeglad med én, selvom man har hejst det danske flag og repræsenteret Danmark ude i verden i 20 år.
Mads Rønne Almassalkhi
Afgørelsen kom ikke som et chok for familien, der har vidst, siden ansøgningen blev sendt afsted i november 2021, at alle udfald var mulige. Alligevel har afvisningen ramt faren til tre hårdere, end han troede muligt.
”Det er meget skuffende. Man føler, at staten virkelig er ligeglad med én, selvom man har hejst det danske flag og repræsenteret Danmark ude i verden i 20 år. Det gør ondt et sted, som man slet ikke forestiller sig kan gøre ondt,” siger Mads.
Lad os stå for sagsbehandlingen
Vores team af erfarne jurister kan hjælpe med dig med en effektiv sagsbehandling af din ansøgning om statsborgerskab, familiesammenføring eller ophold i EU/EU-registrering.
Familieadskillelse frem for familiesammenføring
I ansøgningen havde ægteparret lagt vægt på ’familiens enhed’. Det skyldes i høj grad det faktum, at Brittany siden 2010 har været hjemmegående mor på fuldtid. Det har været nødvendigt for familien, fordi parrets yngste søn, Emil på seks år, er født med verbal dyspraksi – en neurologisk baseret talevanskelighed, som findes hos ganske få børn. Det har krævet en særlig indsats fra Brittany, der dagligt arbejder for at give Emil de bedste udviklingsmuligheder, der overhovedet findes, fortæller Mads.
”Min kone er fuldstændig uundværlig for familien – og specielt for Emil, der er afhængig af hende i forhold til sin udvikling. Men det er Udlændingestyrelsen så ikke enig i. I afslaget skriver de helt robotagtigt, at verbal dyspraksi ikke er en alvorlig sygdom eller et alvorligt handicap, og at Emil – eller vi som familie – jo bare kan tage tilbage til USA og ”udøve vores familieliv” der, eller at far bare kan tage over, hvis mor ikke er til stede. Ordet familie er slet ikke vigtigt i familiesammenføring. Det er det modsatte af familiesammenføring – det er familieadskillelse.”
Stærke følelser er stadig at spore i Mads’ stemme, selvom han samtidig er lettet over, at Brittany har fået lov til at blive i Danmark, mens deres sag behandles i Udlændingenævnet. Der gik dog flere uger, fra de ankede sagen i februar – og først efter at flere danske medier havde bragt historien 12 dage inden, opholdstilladelsen udløb – at nævnet bekræftede, at Brittany ikke ville blive smidt ud af landet efter den 2. marts, som der ellers stod i Udlændingestyrelsens afgørelse.
Everyone in my family has Danish passports, so I thought, ‘they’re not going to kick their mom out’. But then it happened, and now I’m more disappointed than shocked.
Brittany Almassalkhi
I de 17 år, Brittany har været sammen med Mads, har hun besøgt Danmark en del gange. På dagen, hvor hun oprindeligt skulle have forladt Danmark, fortæller hun om sin oplevelse af ansøgningsprocessen.
”In the beginning I was more in denial. I mean everyone in my family has Danish passports, so I thought, ‘they’re not going to kick their mom out’. But then it happened, and now I’m more disappointed than shocked.”
Selvom skuffelsen ikke går over lige foreløbig, ærgrer Brittany sig mest over situationen på børnenes vegne. For hun kan se på deres trivsel og udvikling, at Danmark er et fantastisk sted for dem. Hun er overbevist om, at de kommer til at savne den danske livsstil, når de til juli vender tilbage til USA. Den stress og usikkerhed omkring opholdstilladelse og bureaukratiske regler, som har fyldt rigtig meget i hende det seneste halve år, kommer hun dog aldrig til at savne.
“The majority of the time I’ve been here has been stressful. If we had known about all the trouble, we certainly wouldn’t have come. It’s not the ideal limbo to live in for nine months. But the kids love it here. The SFO (skolefritidsordning-tilbud til børn i Børnehave til og med 3. klasse, red.) is awesome and the schooling system is outstanding. We wanted to spend this year testing out the situation, what it would be like to live here permanently, but that’s just not a possibility right now. And after this experience, I’m unsure about it long-term.”
1-pointsdansker
Kort efter at Mads og hans lillebror mistede deres danske mor til kræft i 1999, besluttede drengenes far, der flygtede fra Syrien til Danmark i starten af 80’ene og efterfølgende blev uddannet som ingeniør fra DTU, at han og de to teenagedrenge skulle starte på en frisk ved at flytte til USA. På det tidspunkt var Mads 16 år og i gang med 1.g på Falkonergårdens Gymnasium – aldeles uvidende om, at hans afbrudte gymnasieår en dag ville få en afgørende betydning for hans fremtidige familieliv.
Det er svært for mig at sige, at jeg aldrig vil flytte til Danmark igen, fordi jeg har en stærk tilknytning til Danmark – på grund af min opvækst og fordi det er her, min mor er begravet. Men jeg er flov og skuffet over mit land.
Mads Rønne Almassalkhi
”Da jeg fik at vide, at jeg er en 1-pointsdansker, ramte det utroligt hårdt. Jeg følte, at den der idé om, at staten kan bestemme, hvordan danskere er tilknyttet Danmark, er helt uforståelig. I mit tilfælde skal min familie altså splittes ad, fordi jeg gik ud af 1. g og flyttede til USA sammen med min far og min lillebror.
Havde jeg afsluttet 1. g, så stod vi ikke i den her situation, for så havde jeg fået det ekstra point, som vi står og mangler i dag. Eller havde jeg bare været en amerikansk gæsteprofessor eller fra et hvilken som helst andet land, kunne jeg være her med min familie i op til tre år. Jeg får altså en dobbeltstraf for at være dansk statsborger.”
Mads’ frustrationer over den danske lovgivning hænger også sammen med hans personlige tilknytning til Danmark. En tilknytning, som han med succes har videreført til sine tre amerikanskfødte børn, der alle taler flydende dansk.
”I Vermont har vi en hel bogreol fyldt med danske børnebøger og -film. Børnene er vokset op med Bamse og Kylling, julekalendere, Krummerne, Far til fire, Peter Pedal og DR’s Ramasjang. Min datter fik navnet Anita efter min mor.
Det er et nostalgisk navn, der hægter hende til min danske fortid og identitet, så hun er en del af min historie,” fortæller Mads og lægger ikke skjul på, at han først og fremmest valgte at blive gæsteprofessor i Danmark, så hans børn kunne få ”en chance for at opbygge deres sprog og lære mere om, hvor deres far kommer fra”.
Min kone er meget vredere, end jeg er. Især fordi systemet ikke værdisætter hendes rolle og værdi i familien.
Mads Rønne Almassalkhi
Det kapitel slutter i denne omgang til sommer, har familien besluttet. Selvom ankesager ofte tager op til 14 måneder, og Brittany lovligt ville kunne opholde sig i landet indtil da, har den juridiske proces været så opslidende for familien Almassalkhi, at de takker af for nu og rejser tilbage til USA. Om de vil forsøge at flytte til Danmark igen en dag, kender ingen svaret på.
”Min kone er meget vredere, end jeg er. Især fordi systemet ikke værdisætter hendes rolle og værdi i familien. Da vi ankom sidste sommer, lod vi døren stå åben til at blive i Danmark udover det her år. Det ville være en kæmpe mulighed for os som familie. Men den chance er der slet ikke nu. Hvis vi en dag skulle overveje at flytte til Danmark igen, skal jeg overtale min kone på en helt ny måde, som jeg aldrig havde forestillet mig ville blive nødvendigt. Jeg havde håbet, at Danmark ville tale for sig selv.”
På sin vis har Danmark også talt for sig selv. Svaret var bare hårdere og mindre empatisk, end Mads havde forventet og husket Danmark for. På trods af det har han ikke let ved helt at kappe båndet til sit moderland.
”Det er svært for mig at sige, at jeg aldrig vil flytte til Danmark igen, fordi jeg har en stærk tilknytning til Danmark – på grund af min opvækst og fordi det er her, min mor er begravet. Men jeg er flov og skuffet over mit land,” siger den 38-årige forsker.
I sidste ende er vi jo bare en normal dansk-international familie, der kan og vil Danmark. Det er som om, at politikere og embedsmænd ikke har en forståelse for, hvad det vil sige at være udlandsdansker.
Mads Rønne Almassalkhi
Systematisk fejl i lovgivningen
Før turen gik til Danmark, havde Mads fået skriftlig tilladelse fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) til at søge om opholdstilladelse som amerikansk gæsteprofessor. Han ville dermed kunne medbringe sin medfølgende familie, selvom SIRI var informeret om hans dobbeltstatsborgerskab.
Men efter at ansøgningsgebyret, flybilletter, lejlighedsdepositum og biometri fra det danske konsulat i New York City var betalt, og ansøgningen var sendt afsted, ændrede SIRI pludselig holdning og trak tilladelsen tilbage. Derfra gik det hurtigt op for Mads og Brittany, at familiesammenføringsreglerne for en dansk statsborger er noget mere kringlede. De har derfor brugt hundredvis af timer på et lynkursus i lovgivningen.
”Man kender ikke praksis, før man selv går det igennem,” konstaterer han nu. ”Mit etårige professorat er lidt unikt, men den samme problemstilling opstår, når eller hvis vi – og mange andre danskere – vil bo i Danmark permanent. I sidste ende er vi jo bare en normal dansk-international familie, der kan og vil Danmark. Det er som om, at politikere og embedsmænd ikke har en forståelse for, hvad det vil sige at være udlandsdansker. Det er supermystisk, at politikere som Mattias Tesfaye laver teoretisk politik, som ikke er praktisk. Som akademiker finder jeg det ret ironisk.”
I forbindelse med sin egen sag er Mads kommet i kontakt med flere danskere, som befinder sig i nogenlunde samme situation. Det har fået professoren til at konkludere, at lovgivningen på området er problematisk på et strukturelt plan.
Vi tøvede meget med at dele vores historie i starten, men kom alligevel frem til, at vi gerne vil bruge vores sag til at fremme lovgivningen og til at sige, ’hvis man er en 1-pointsdansker, så behøver man ikke at gemme sig mere’.
Mads Rønne Almassalkhi
”Der er efterhånden så mange sager, at det er en systematisk fejl i lovgivningen. Vi tøvede meget med at dele vores historie i starten, men kom alligevel frem til, at vi gerne vil bruge vores sag til at fremme lovgivningen og til at sige, ’hvis man er en 1-pointsdansker, så behøver man ikke at gemme sig mere’. Og så er det i øvrigt meget pudsigt, at ni måneders ophold i EU kan fjerne alle regler og udfordringer. På en måde er vores sag jo endt i en løsning for os denne gang. Det var bare ikke den løsning, vi ønskede eller håbede på.”
Anders Bjarklev, der er rektor for DTU samt formand for Danske Universiteters Rektorkollegium, har igennem flere år haft kendskab til et væld af sager, som forhindrer forskere i at komme til Danmark. Nogle må også afbryde deres ophold tidligere end planlagt netop på grund af afslag på familiesammenføring.
”Sagen er løst for Mads og hans familie, og det er godt for dem, men der findes hundredvis af mennesker, som hvert år står i de her problemer,” siger han og begrunder, hvorfor Danmark har brug for mennesker som Mads.
”Jeg vil gerne have en forsker som Mads, fordi han er superdygtig, han kommer fra et velanskrevet amerikansk universitet, og han kan lige præcis hjælpe os her i Danmark med at løfte den forskning, som politikere skriger på, og som vi selv ønsker at bidrage med – altså den grønne omstilling. Der er ikke ret meget, der er vigtigere for vores land at få løst, og det er det, han kommer og gør for os – ganske gratis faktisk – så hvorfor skulle vi dog ikke tage imod ham med åbne arme.”
Jeg blev meget overrasket, da jeg fandt ud af, at vi faktisk har et system, der behandler danske statsborgere dårligere end ikke-danske statsborgere. Det burde efter min mening ikke være tilfældet – det har jeg simpelthen ikke haft fantasi til at forestille mig.
Anders Bjarklev, rektor på DTU
Danskere behandles dårligere end udlændinge
Selvom Anders Bjarklev som nævnt kender til en del sager om afvist familiesammenføring, er det først i forbindelse med Mads, at det går op for ham, at det netop er det danske statsborgerskab, der i denne sag spænder ben for familien Almassalkhi.
”Jeg blev meget overrasket, da jeg fandt ud af, at vi faktisk har et system, der behandler danske statsborgere dårligere end ikke-danske statsborgere. Det burde efter min mening ikke være tilfældet – det har jeg simpelthen ikke haft fantasi til at forestille mig,” siger DTU-rektoren.
Den nye viden fik Anders Bjarklev sammen med sin kollega Per Michael Johansen, næstformand for Rektorkollegiet samt rektor på Aalborg Universitet, til at skrive et brev til statsminister Mette Frederiksen i oktober sidste år. I brevet beskriver de Mads’ sag helt konkret og nævner generelt, hvilke problematikker der er i forbindelse med dobbelt statsborgerskab. Men der kom aldrig et svar – og det har skuffet formanden for Rektorkollegiet.
Vi ser det ske gentagende gange, både på DTU og på alle de danske universiteter, at forskere, der kommer fra udlandet, bliver mødt med meget tunge regler – hvad enten de er udlændinge eller i det her tilfælde danskere, som åbenbart har det endnu sværere, når de kommer til Danmark.
Anders Bjarklev, rektor på DTU
”Min forventning var jo, at når man henvender sig til en offentlig institution, så får man et svar – og ikke mindst et ministerium. Jeg synes, at det her var en så principiel sag, fordi jeg ved fra mange andre eksempler, at Mads’ tilfælde jo desværre ikke er et enestående et. Vi ser det ske gentagende gange, både på DTU og på alle de danske universiteter, at forskere, der kommer fra udlandet, bliver mødt med meget tunge regler – hvad enten de er udlændinge eller i det her tilfælde danskere, som åbenbart har det endnu sværere, når de kommer til Danmark.”
Efter at Mads og hans familie delte deres historie i flere nationale medier, har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtalt, at ministeriet vil ”køre reglerne på værksted og gennemføre et serviceeftersyn”. Udmeldingen huer Anders Bjarklev, men han forholder sig stadig skeptisk til handlekraften bag ordene.
”Jeg er glad for, at Mattias Tesfaye har signaleret, at nu skal der arbejdes på det, men helt ærligt, så håber jeg altså, at det her arbejde kommer til at gå lidt hurtigere, end det vi nogle gange ser med de her ting. For de sidste fire-fem år er der egentlig ikke ændret noget overhovedet på de her sager.”
”Vi sparker de kloge hoveder ud af landet”
I et debatindlæg har Anders Bjarklev tidligere skrevet, at Danmark med den nuværende lovgivning er i fuld gang med ”at sparke de kloge hoveder ud af landet”. Efterfølgende har han forklaret, at formuleringen selvfølgelig er en talemåde, men at det i praksis præcis er det, der sker, når ægtefæller bliver smidt ud af landet.
Vi har eksempler på folk, der er elektrikere, der er nødt til at slå sig ned i Malmø for at arbejde i Danmark, fordi de ikke må få deres udenlandske ægtefælle hertil.
Anders Bjarklev, rektor på DTU
”Og jeg vil også gerne understrege, at det altså ikke kun drejer sig om kloge hoveder – det drejer sig også om kloge hænder,” siger han og uddyber:
”Vi har eksempler på folk, der er elektrikere, der er nødt til at slå sig ned i Malmø for at arbejde i Danmark, fordi de ikke må få deres udenlandske ægtefælle hertil. Så det er både et spørgsmål om kloge hoveder og kloge hænder, og det er jo ikke kun universiteterne, det er desværre også noget, der rammer det danske erhvervsliv meget betydeligt og dermed gør os alle sammen en del fattigere, end vi ellers ville have været.
Det gør mig urolig og bekymret at høre fra forskere – og det er både danskere og udlændinge – at de ikke tør udtale sig, fordi de frygter at blive behandlet endnu dårligere af de danske myndigheder.
Anders Bjarklev, rektor på DTU
Et andet problem, som Anders Bjarklev gennem årene er blevet gjort opmærksom på, handler om selvcensur i forbindelse med dårlige oplevelser i det danske system.
”Det gør mig urolig og bekymret at høre fra forskere – og det er både danskere og udlændinge – at de ikke tør udtale sig, fordi de frygter at blive behandlet endnu dårligere af de danske myndigheder. Det løber mig koldt ned ad ryggen, at det sker i demokratiske Danmark. Det er ikke sådan et land, jeg ønsker at Danmark skal være,” siger han.
Hos familien Almassalkhi har opholdet i Danmark været bittersødt. De har i høj grad nydt at lære landet og kulturen endnu bedre at kende og er meget imponerede over Danmarks uddannelsesinstitutioner fra børnehave og folkeskolen til universiteterne. Men oplevelsen med integrationssystemet vil for altid sidde i dem – særligt i børnene, siger den stolte far til tre.
Selvom den her episode slutter på en god note, så har vi tre børn, som altid vil huske dengang, de var i avisen, fordi Danmark ville smide mor ud.
Mads Rønne Almassalkhi
”Lige nu er jeg stadig meget skuffet. Selvom den her episode slutter på en god note, så har vi tre børn, som altid vil huske dengang, de var i avisen, fordi Danmark ville smide mor ud. Det er ikke det Danmark, vi troede, vi kendte. Men jeg er meget stolt over mine små børn. Vi har lært meget om hinanden gennem den her proces. Vores lille familie på fem er blevet en meget stærkere gruppe.”
Gældende regler for familiesammenføring i Danmark
Du kan løbende holde dig opdateret med de gældende regler for familiesammenføring her.
