Hvad koster Sommerskolen?
Målgruppe | Medlem | Ikke-medlem |
Tilmeldingsbebyr | DKK 1.500 | DKK 1.500 |
Ophold | DKK 20.000 | DKK 25.000 |
Vejledende priser 2024
Skal jeg være medlem for at købe et ophold på Sommerskolen?
Nej, det er ikke nødvendigt at være medlem. Men medlemmer kan købe opholdet til en reduceret pris, som er lavere, også når man medregner prisen for et medlemsskab. Og så får man selvfølgelig også alle de mange medlemsfordele. Et medlemsskab inkluderer hele familien. Læs mere.
Køber du et ophold på Sommerskolen til medlemspris, er det vigtigt, at dit medlemskab er gyldigt under selve opholdet.
Hvordan tilmelder jeg mit barn?
Det gør du i vores webshop. Her er der også mulighed for at købe et medlemskab.
Bemærk: Hvis du er medlem af Danes Worldwide, er det meget vigtigt, at du logger ind med dit medlemsnummer, inden du betaler. Hvis du ikke er logget ind, vil der opstå problemer senere i processen.
Tilmeldingsgebyret er en del af den samlede pris for Sommerskolen og skal indbetales før tilmeldingen er gyldig.
Fordeling af pladser
Pladserne på Sommerskolen tildeles efter først-til-mølle-princippet og medlemmer har førsteprioritet.
Betaling
Betalingen for Sommerskolen består af et tilmeldingsgebyr samt en deltagerpris. Du kan vælge at betale deltagerprisen i én eller to rater:
- A. Tilmeldingsgebyr + B. Acontobetaling + C. Restbetaling
eller - A. Tilmeldingsgebyr + D. Acontobetaling og restbetaling
Du finder produkterne i webshoppen her
Hvad er inkluderet?
Beløbet inkluderer undervisning, aktiviteter, kost og logi, ekskursioner, eventuelle indgange samt 200 kr. til skolens kontantløse kiosk, hvor eleverne kan ”købe” frugt, slik og sodavand.
Beløbet dækker ikke transport til/fra skolerne ved ankomst og afslutning.
Handelsbetingelser
Tjek de gældende handelsbetingelser her.
Køber du et ophold på Sommerskolen til medlemspris, er det vigtigt, at dit medlemskab er gyldigt under selve opholdet.
Framelding
Framelding skal ske hurtigst muligt. Tilmeldingsgebyret tilbagebetales ikke.
Framelder du senere end 31. januar, får du kun det indbetalte acontobeløb og restbeløb retur, hvis vi kan afsætte pladsen til en anden elev.
Refusionserklæring
Ønsker du en refusionserklæring/kvittering på engelsk, kan du købe den her i vores webshop.