Familien Jensen fik pludselig travlt med at søge om bevarelse af dansk statsborgerskab

Mød den dansk-amerikanske familie Jensen med det velkendte rødbedefarvede pas og sønderjyske dialekt. Da de tilfældigt blev klar over, at Jack på 21 år stod til at miste sit danske statsborgerskab, kom det som et chok, og et større detektivarbejde måtte hurtigt i gang.

Historien tager sin begyndelse i 2021 til et danskertræf i Oregon, USA, hvor Lisa Jensen får et vigtigt tip fra en af de andre gæster. Nemlig at hun skulle være opmærksom på, at når hendes søn Jack fyldte 22, kunne han risikere at miste sit danske statsborgerskab. 

Lisa Jensen havde i første omgang tænkt, at det da ikke gjaldt for hendes søn. Han havde jo dansk pas. Men alligevel var der sået en tvivl: 

”Vi læste reglerne og blev pludselig bekymrede, for der var kun to måneder til Jacks 22-års fødselsdag. Vi var slet ikke klar over, hvad vi skulle gøre,” siger Lisa Jensen.  

Først forsøgte familien at forny hans pas på ambassaden i New York, men den gik ikke. Jack Jensen skulle søge om bevarelse af dansk statsborgerskab.

Det er en udbredt misforståelse, at et pas er lig med statsborgerskab. Derfor kommer det bag på mange danskere, der er født i udlandet, at de skal søge om at bevare deres danske statsborgerskab, inden de fylder 22 år.

Lisbeth Kjersgaard, jurist i Danes Worldwide

Ansøgningsskemaet til bevarelse af dansk statsborgerskab er på 19 sider – og så skal der vedlægges en lang række dokumenter.  

”Jeg kan huske, at jeg bare tænkte åh åh”, fortæller Lisa Jensen, som kort efter kontaktede Danes Worldwides juridiske rådgivning for at starte en sagsbehandling med jurist Lisbeth Kjersgaard.  

Hvad er bevarelse af dansk statsborgerskab?

For at bevare det danske statsborgerskab, skal man bevise, at man er født dansk statsborger. Dernæst at man har bevaret tilknytningen til Danmark, typisk via ophold i landet.

Bevarelse af dansk statsborgerskab – fire generationer bagud

Sagsbehandlingen var knap gået i gang, da den første udfordring opstod. Hverken mor Lisa eller morfar Nils, der begge ligesom Jack er født i udlandet, havde bevis på deres danske statsborgerskab. Dermed opstod der tvivl om, hvorvidt familien overhovedet var dansk.

“Vi tænkte, at det kunne da ikke passe, at vi ikke skulle være danske statsborgere. Far (red. Nils Jensen) er det mest danske, vi overhovedet kan forestille os,” siger Lisa Jensen

Fra venstre: Nils Jensen, Lisa Jensen og Jack Jensen ved et danskertræf, hvor Lisbeth Kjersgaard stod for et oplæg om Danes Worldwides mærkesager og rådgivning.

Nils Jensen har viet en stor del af sit liv til at fremme danske værdier i USA via klubber og foreninger, han har tjent som soldat i Danmark og deltaget aktivt i arbejdet med at få Danmark til at indføre dobbelt statsborgerskab tilbage i 2015.

Lisa selv føler også en helt særlig tilknytning til Danmark, hvor hun har gået på højskole og fundet danske venner, der i dag er som en ekstra familie for hende. Det er i Danmark, hun drømmer om at blive gammel.

For at bevise, at familien Jensen ikke bare lød dansk og følte sig dansk, men faktisk var danske statsborgere, måtte de et led længere ud. Til oldefar Aage Jensen fra Aabenraa.

rådgivning, sagsbehandling, danes worldwide

Lad os stå for sagsbehandlingen

Vores team af erfarne jurister kan hjælpe med dig med en effektiv sagsbehandling af din ansøgning om statsborgerskab, familiesammenføring eller ophold i EU/EU-registrering.

Læs om mulighederne for hjælp til sagsbehandling

Dansk eller tysk statsborger

At Aage Jensen var født i lige netop Aabenraa, var en væsentlig detalje i sagen:

”Det blev mere og mere kompliceret, især da vi fandt ud, at han (red. oldefar Aage Jensen) var født i Aabenraa. Hele familien er derfra, men han var født i 1893, hvor område var tysk. Og hans fysiske fødselsattest er på tysk,” siger Lisa Jensen. 

Aage Jensen var altså ikke dansk statsborger fra fødslen, men derimod tysk.  

Kort over Sønderjylland, hvor Aabenraa alt efter årstal kan defineres som enten dansk eller tysk territorium.

“Så læste vi om genforeningen i 1920, hvor vi fandt ud af, at man dengang skulle skrive under i en registreringsbog, om man ville være dansk eller tysk. Nu mere vi gravede, desto mere kompliceret blev det at bevise, at han faktisk var dansk,” forklarer Lisa Jensen.  

Familien fandt ud af, at Aage Jensen efter Første Verdenskrig var rejst til Siam (Thailand) for at arbejde og bo. Han var derfor ikke i det sønderjyske område i 1920 under genforeningen, da befolkning skulle skrives ind i registreringsbogen:

”Vi havde så mange spørgsmål. Der var en uge, hvor vi talte med Lisbeth Kjersgaard hver dag. Hun pegede mig i retning af de forskellige kilder, som jeg ellers ikke havde vidst noget om. F.eks. hvor man finder vielsesattest, dødsattest og fødselsattest. Og hun har ringet på vores vegne, hvilket var en stor hjælp på grund af tidsforskellen. Hun fortalte os også, hvilken rækkefølge vi skulle gøre tingene i,” siger Lisa Jensen. 

Sammen med Lisbeth Kjersgaard fandt de heldigvis bevis for, at Aage Jensen havde opteret for Danmark via den danske legation i Bangkok.

Et udsnit fra Aage Jensens vielsesattest, der bekræfter, at han var dansk statsborger.

Pandemien besværliggjorde sagen

Med dokumentation for statsborgerskabet på plads var næste skridt at bevise, at Jack Jensen havde bevaret tilknytningen til Danmark via et langt ophold i landet. Men det var naturligvis heller ikke ligetil.

Med covid-19 pandemien i 2020, var den danske grænse blev lukket, og det var uheldigvis lige dét år, hvor Jack Jensen skulle have været på Den Internationale Højskole i Helsingør.  

At han ikke kunne opholde sig i Danmark som planlagt betød, at ansøgningen i stedet skulle indeholde yderligere dokumentation for tilknytning til Danmark.

Vi har haft rigtig mange sager, hvor pandemien har kompliceret ansøgningsprocessen, fordi de unge mennesker ikke har kunnet opholde sig i Danmark som planlagt. Udfordringen er, at ophold er relativt let at bevise med f.eks. en flybillet eller udtalelser fra reference-personer, hvorimod tilknytning i højere grad kan tolkes forskelligt og kan være sværere at dokumentere.

Lisbeth Kjersgaard, jurist i Danes Worldwide

Lisa og Jack Jensen endte med at bruge i omegnen af 80 timer på ansøgningen og den dertilhørende dokumentation. Og de er overbeviste om, at de ikke kunne have klaret det alene: 

”Vi kunne ikke have gjort det uden Danes Worldwide. Det er helt sikkert! For det var bare for meget. Bare at aflevere den (red. ansøgningen) til ministeriet, det, synes jeg, var for hårdt, så det har Lisbeth gjort for os. Hun var bare en hyrde gennem hele processen,” siger Lisa Jensen. 

En vellykket sag

Der skulle gå mere end et år, hvor familien måtte vente i spænding. Det er helt almindelig sagsbehandlingstid, men alligevel lang tid at vente: 

”Vi håbede, men vi var ikke sikre. Slet ikke sikre,” siger Lisa Jensen. 

I maj 2023 tikkede så endelig en mail ind til hele familien med emnefeltet ’Hurra, hurra, hurra’ fra Lisbeth Kjersgaard. Jack Jensen er nu helt officielt dansk statsborger.

Ingen sager er ens, men budskabet er det samme: Start i god tid med at få et overblik, så bliver processen lettere.