Dobbelt statsborgerskab: Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder det, at Danmark accepterer dobbelt statsborgerskab?

Det betyder, at Danmark anerkender, at man udover sit danske statsborgerskab kan have et eller flere fremmede statsborgerskaber. Det vil sige, at Danmark ikke kun anerkender et enkelt statsborgerskab, men at man kan have mange statsborgerskaber udover sit danske.

Er du allerede dansk statsborger, kan du søge om at blive statsborger i et andet land end Danmark, hvis det pågældende land accepterer dobbelt statsborgerskab, og du opfylder kravene til f.eks. naturalisation i det respektive land.

Er det muligt at generhverve sit danske statsborgerskab og blive dobbelt statsborger?

Står du i den situation, at du har opgivet eller mistet dit danske statsborgerskab for at få statsborgerskab i et andet land, så skal du søge om generhvervelse af det danske statsborgerskab. Da Danmark i 2015 indførte de nye regler for anerkendelse af dobbelt statsborgerskab, indførte man også en 5-årig periode, hvor det var muligt at generhverve sit danske statsborgerskab. Denne mulighed for at generhverve er også kaldet overgangsordningen, fordi den er midlertidig. Med Danes Worldwides politiske indsats blev overgangsordningen efterfølgende forlænget fra 1. juli 2021 – 1. juli 2026.

Medlemmer kan læse nærmere om generhvervelse på overgangsordning (fra udlandet) og generhvervelse (fra Danmark) i artiklen her.

Er der andre muligheder for at blive dansk statsborger igen?

Du kan også søge om dansk statsborgerskab via naturalisation. Det kræver, at du først søger om en opholdstilladelse til Danmark som tidligere dansk statsborger. Det kan du læse mere om her.

Derefter kan du søge om dansk statsborgerskab ved naturalisation, dog med lempeligere vilkår end andre udlændinge. Læs mere under hvert enkelt krav, ift. hvordan du som tidligere dansk statsborger skal opfylde dem her.

Jeg er dansk statsborger, men jeg vil gerne være statsborger i mit nuværende bopælsland. Hvad gør jeg?

Du skal undersøge reglerne for, hvordan man bliver statsborger i det land, du har bopæl i. Du skal naturligvis fortsat opfylde lokale nationale regler for erhvervelse af statsborgerskab. De nye danske regler betyder blot, at du ikke mister det danske statsborgerskab, når du søger om et udenlandsk statsborgerskab.

Har dobbelt statsborgerskab betydning for min stemmeret i Danmark?

Dobbelt statsborgerskab har ingen betydning for din stemmeret i Danmark. Du skal dog være opmærksom på, at du mister stemmeretten i Danmark efter 2 års ophold i udlandet, uanset hvad din statsborgerskabsstatus er.

Jeg måtte opgive mit danske statsborgerskab, da jeg i forbindelse med mit ægteskab i udlandet blev statsborger i min ægtefælles land. Hvad skal jeg gøre for at få mit statsborgerskab igen?

Du kunne i perioden fra 1. september 2015 til 31. august 2020 indgive erklæring om generhvervelse til Udlændinge- og Integrationsministeriet i Danmark med ønske om at generhverve dit tabte statsborgerskab. 

OBS: Dette var kun gældende for dem, der havde mistet det danske statsborgerskab efter Indfødsretsloven § 7.

Kan min udenlandske ægtefælle søge om dansk statsborgerskab uden at opgive sit oprindelige statsborgerskab?

Når Danmark har indført accept af dobbelt statsborgerskab, betyder dette, at borgere, der allerede har dansk statsborgerskab, kan tilegne sig yderligere statsborgerskab i andre lande, uden at dansk lovgivning medfører, at de skal give afkald på det danske statsborgerskab.

I tilknytning hertil, betyder accepten af dobbelt statsborgerskab også, at en udlænding med statsborgerskab i et fremmed land kan tilegne sig et dansk statsborgerskab uden at skulle dokumentere, at denne frasiger sig sit forhenværende statsborgerskab i processen. Hvis man som udlænding ønsker at opnå statsborgerskab i Danmark, skal man dog stadig opfylde de danske kriterier for opnåelse af statsborgerskab.

Man skal dog altid være sikker på at ens nuværende statsborgerskabsland også anerkender dobbelt statsborgerskab, ellers kan man risikere at fortabe det, når man bliver dansk statsborger.

Jeg er dansker, men mit barn er født i udlandet. Er mit barn automatisk dobbelt statsborger i Danmark og fødelandet?

Om dit barn er dansk statsborger afhænger af den danske indfødsretslov. Hvis dit barn er dansk statsborger fra fødslen, kan dit barn have flere andre statsborgerskaber.

Det afhænger af 
a) indfødsrets-reglerne i fødelandet og 
b) den anden forældres statsborgerskab og indfødsretsloven i dette land. Det vil som udgangspunkt altid være det regelsæt, som var gældende på fødselstidspunktet, der bestemmer indfødsretten. 

Den danske indfødsretslov har siden 1. juli 2014 bestemt, at alle børn født af en dansk far, mor eller medmor, havde dansk indfødsret fra fødslen. Tidligere gældende regelsæt kan findes her.

I nogle lande, som f.eks. USA, har man et territorialprincip i de nationale indfødsretsregler, hvilket medfører, at man bliver amerikansk statsborger ved at være født i landet. Danmark har ikke dette princip, statsborgerskabet er i stedet baseret på, om barnets forældre havde dansk indfødsret på fødselstidspunktet. 

Danske børn født i udlandet skal huske at søge om bevarelse af det danske statsborgerskab, inden de fylder 22.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at have dobbelt statsborgerskab?

Med et statsborgerskab følger både rettigheder og forpligtelser, hvilket både giver fordele og ulemper for den enkelte. Har du flere statsborgerskaber, er det anbefalelsesværdigt at sætte sig ind hvert lands lovgivning. I denne artikel kan du få en idé om de generelle fordele og ulemper.

Hvor skal jeg aftjene min værnepligt?

Som udgangspunkt skal du aftjene værnepligt i dit bopælsland, hvis du samtidig er statsborger i det land. I Danmark vil man kun blive indkaldt til værnepligt som dansk statsborger, hvis man er bosiddende i Danmark. Læs mere om den danske værnepligt her.