Sådan støtter du dit barn gennem et nyt skoleår 

Med midlertidige kontrakter på 2-3 år, hvorefter familien rejser videre til et nyt sted, er der god grund til at skabe en god, fast rutine for håndtering af skolestart. Familiens trivsel er nemlig helt afgørende for en vellykket udstationering. Trivselsvejleder Sidsel Byskov Hansen har til det formål udarbejdet et årshjul som referenceramme, når forældrene skal støtte barnet gennem et nyt skoleår. 

Børn af udstationerede familier oplever mange af de samme udfordringer, som danske børn i danske skoler oplever i forbindelse med skoleskift – bare forstørret og hyppigere

Her i artiklen kan du læse om, hvad udstationerede familier skal være særligt opmærksom på og selv kan gøre for at støtte barnet gennem et nyt skoleår. Afslutningsvist bliver skiftet fra international til dansk skole rundet.

Årshjul for glæder og udfordringer

De første måneder er hektiske, og der er mange aktiviteter og et nervesystem, der er i højt beredskab. Når aktivitetsniveauet er dalet og nervesystemet er mere roligt, fordi de eksterne faktorer har stabiliseret sig, er det her, at man kan begynde at føle efter, hvordan man egentlig har det. Det er derfor, at de faglige, personlige og sociale udfordringer bliver mere tydelige efter de første tre måneder. Med det sagt, er hver situation unik, og derfor skal årshjulet også kun bruges som inspiration for den videre dialog, hvor den enkelte forælder bedst selv kender sit barn, dets behov og udfordringer. 

August-september – transition

Skolestart, ny klasse og måske ny skole og nyt land. Fælles for alle børn er, at de har været ude af en fast hverdagsrutine, og nu skal tilbage til faste sengetider, vågne tidligt, følge et fast skema, lektier, spisetider, etablere nye venskaber, starte fritidsaktiviteter m.m. 

Når et barn starter i en ny international skole, er det forventeligt, at barnet den ene dag kommer hjem og fortæller, at det føler sig udenfor, ensom og synes, at den nye skole er mærkelig. Næste dag har barnet fået en ny ven, oplevet noget godt og tænker, det skal nok gå. Disse perioder kan svinge frem og tilbage de første par måneder, indtil barnet har fundet sig tilpas. 

Hvis dit barn starter på en ny skole, hvor alle er nye, kan man forvente, at alle er usikre på sig selv, da alle gerne vil have nye venner og søger folk, som de håber at have noget til fælles med. Denne transition er overvældende for de fleste børn, da alle omkring dem er på følelsesmæssigt overarbejde, indtil de er faldet til i de nye omgivelser. Særligt for udlandsdanske børn gælder det, at de ofte besidder høje kulturelle kompetencer, som gør dem i stand til at navigere ud og ind af flere subkulturer. De er ofte bedre til at skabe kontakt og få nye venner, fordi de har trænet det i højere grad end skolebørn, der følger den samme klasse og de samme venner gennem hele skoletiden

Hvad kan du gøre: 

• Anerkend, at det tager ca. tre uger at få etableret en rutine. 
• Støt barnet i at være sig selv ved at tale om, hvad de godt kan lide. Spørg hvem, hvor og hvordan, de føler sig bedst tilpas. Når barnet reflekterer og bliver mere bevidst, vil det tiltrække de venner, som de har noget til fælles med. 

Oktober-november – stabilisering

Hverdagens rutine er blevet etableret, venskaberne er så småt dannet, og der er mere overskud til at være i nuet. Hvis barnet er kommet bagud med opgaver tidligere på året, er det typisk i november, det kommer til udtryk. 

Hvad kan du gøre: 

• Støt barnet i at få etableret gode studievaner. 
• Lav en realistisk tidsplan. Støt barnet i at danne sig et overblik over året. Lav en ugekalender. Afsæt herefter realistisk tid til, hvor mange timer barnet bruger på lektier, fritidsaktiviteter, afslapning osv. 

December-januar-februar – afmatning

Til trods for en lang juleferie byder denne tid på de mest udfordrende måneder. De ord, der går igen, er hjemve, tristhed, faglige, – sociale- og personlige udfordringer. Trivselsvejleder Sidsel Byskov Hansen peger især på en særlig tendens blandt hendes klienter. At de er såkaldte high achievers, eller at deres forældre er. Det kan betyde, at børnene har høje forventninger til dem selv, hvilket ikke i sig selv er et problem, men i visse tilfælde kan skabe udfordringer. 

F.eks. ser Sidsel Byskov Hansen en tendens til, at børn med en high achiever-profil udskyder opgaver, fordi de ønsker at levere et godt resultat. Strategien om at udskyde opgaverne til sidste øjeblik bliver således en forsvarsmekanisme for ikke at føle langvarigt ubehag ved at lave opgaver. For denne gruppe er stresssymptomer ikke ualmindelige. Sidst, men ikke mindst, kan barnet have svært ved overhovedet at starte på en opgave, som en del af deres forsvarsmekanisme. 

Hvad kan du gøre: 

• Lyt til barnet, anerkend dets oplevelse og bevar roen som forældre, når du taler med dit barn om de udfordringer, de møder. 
• Tal om årshjulet med dit barn, så de kan se, at deres reaktion er normal. 

Marts-april-maj – Glæder og fremdrift

Hvis man har et barn i mistrivsel socialt, kan denne tid være svær, når de andre begynder at være sammen udenfor. Men mange oplever omvendt, at de får mere overskud og føler større glæde i denne periode, hvor det typisk lysner udenfor, dagene bliver længere, og udendørsaktiviteterne flere. 

Hvad kan du gøre: 

• Støt barnets selvstændighed, da der inden længe vil komme et nyt opbrud, hvor barnet bliver taget ud af den sociale bobbel, som en klasse naturligt skaber. 

Juni-juli – Afslutning

Som forældre kan I både forvente, at børnene vil føle glæde ved afslutningen af skoleåret og den kommende sommerferie. Samtidig er det også en udfordrende tid, fordi barnet skal tage afsked med sine venner – enten fordi I som familie skal til et nyt land og/eller fordi en del af klassekammeraterne skal videre til en ny destination med familien. 

Hvad kan du gøre: 

• Anerkend barnet for, hvordan de håndterer årets glæder og udfordringer. 
• Støt barnet i at holde kontakten med deres venner selvom de flytter til hver deres land.

Højkulturelle kompetencer i skiftet fra international skole til dansk skole

Hvis dit barn har gået på en udenlandsk eller international skole, vil dit barn besidde høje kulturelle kompetencer og være i stand til at navigere ud og ind af flere subkulturer.  

Socialantropologen Ulf Hannerz beskriver den højkulturelle kompetence i Cosmopolitans and Locals in World Culture fra 1990: 
 
“(…) what differs from the local is that the cosmopolitan has ‘a state of readiness, a personal ability to make one’s way into other cultures, through listening, looking, intuiting, and reflecting. And there is a cultural competence in the stricter sense of the term, a built-up skill in maneuvering more or less expertly with a particular system of meanings and meaningful forms” (Hannerz, 1990: 239). 

Barnet er med andre ord vant til at færdes i det multikulturelle. Men hvis dit barn skal starte i dansk skole, er en typisk udfordring mødet med en homogen kultur, som er bygget op omkring en ens referenceramme. Det betyder, at udefrakommende adfærd og oplevelser kan virke forstyrrende på den etablerede kultur i klassen, hvilket kan gøre opstarten vanskeligere. F.eks. vil barnet måske opleve, at det er uden for kulturel kontekst i samtaler.  

 
TIP: Tal med dit barn om, hvad høj kulturel kompetence er. At barnet føler sig anderledes, er ikke ensbetydende med, at det er forkert. Og det er vigtigt at slå fast tidligt, hvis der opstår tegn på mistrivsel. Barnet har bare ikke været eksponeret for de samme oplevelser som børn, der har gået i dansk skole hele deres liv. Tal også meget gerne med skolen, som kan få tilsendt særligt materiale fra Danes Worldwide, der ruster hele klassen til bedre at tage imod en elev, der har gået på international skole. 

Vi har kun ridset i overfladen af et meget komplekst og ikke mindst sårbart emne, hvor der ikke findes én endegyldig sandhed, da hvert barn og hver situation er unik.  
Sidsel Byskov Hansen deltager på efterårswebinaret d. 25. oktober om skolestart, hvor du har mulighed for at stille opklarende spørgsmål, ligesom du kan besøge hendes hjemmeside, hvor hun blandt andet tilbyder trivselsforløb og indviduelle samtaler.Højkulturelle kompetencer i skiftet fra international skole til dansk skole.