Third Culture Kids

Et Third Culture Kid (TCK) – altså et barn af flere kulturer, i mangel på en mere korrekt oversættelse – er et barn, der er opvokset uden for forældrenes hjemland. Dem møder vi i sagens natur mange af hos Danes Worldwide.

De TCK’ere, som Danes Worldwide møder, er oftest børn af udlandsdanskere, der som følge af deres forældres valg enten privat eller professionelt har levet store dele af deres opvækst i forskellige lande. Vi har sørget for at finde forskellig lettere og tungere litteratur om emnet. Her får du en kort introduktion til, hvem TCK’erne er.

Ordbogen

TCK: Third Culture Kid

ATCK: Adult Third Culture Kid

Monocultural Kid: Et barn der vokser op med én primær kultur

Passport country: “hjemland”/det land, passet er udstedt fra

Historik: Hvad er en TCK’er?

Den amerikanske sociolog Ruth Hill Useem var i 1950’erne den første til at bruge udtrykket Third Culture Kids (TCK). Hendes definition af TCK’ere er: børn og unge der har boet et eller flere steder uden for deres forældres hjemland i løbet af deres opvækst. Klik her for den originale, engelske definition.

Karrierevalg, der kan lede til TCK’ere, er primært, men ikke begrænset til: militær (på engelsk ofte refereret til som et ”military brat”), regeringsarbejde (på engelsk ofte refereret til som et ”foreign service kid”), religiøst arbejde (på engelsk ofte refereret til som et ”missionary kid”), eller udsendt i kommerciel sammenhæng for en virksomhed, organisation eller lign. (ofte puljet som ”business TCK”).

I takt med øget globalisering ser vi en eksplosiv vækst i antallet af TCK’ere, og som en naturlig konsekvens også flere såkaldte Adult Third Culture Kids (ATCK), altså en TCK’er, der er blevet voksen, men med i sin baggage har mange både gevinster og fordele såvel som store udfordringer fra livet som TCK’er.

Hvordan adskiller en TCK’er sig fra et ”almindeligt” barn?

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi hos Danes Worldwide er meget imponerede over de (små) verdensborgere vi ofte ser, der kan jonglere med adskillige sprog, sociale kodekser og kulturelle retningsliner fra deres forskellige ’hjem’. Når det er sagt, er det samtidig ikke så overraskende, at et liv på farten, evt. i mange forskellige lande og kulturer og med venner, man må sige farvel til, naturligvis har en på virkning på TCK’ere og efterfølgende på ATCK’ere.

Vi har her samlet viden om, hvad der kendetegner en TCK’er – på godt og ondt.

1. TCK’ere er fleksible og gode til at klare forandringer

De har et udvidet verdensbillede og en forståelse for, at der er flere måder at anskue en problemstilling på. Endvidere registrerer TCK’erne samfundsmæssige og sociale normer – og indretter sig efter dem. Med andre ord har de nemmere ved at tilpasse sig i forhold til ’monokulturelle’ børn og unge. TCK’ernes egen kultur og livsstil bliver justeret, afhængig af hvor de befinder sig. Ud over de mange positive aspekter det fører med sig, kan det også risikere at føre til børn og unge med manglende tilhørsforhold og loyalitet mod én bestemt kultur eller samfundsnorm.

2. TCK’ere er multikulturelle og håndterer mangeartede påvirkninger

Deres kulturelle tilpasningsevne stammer fra deres opvækst, som er påvirket af mange forskellige kulturer. TCK’erne har rigtig gode tværkulturelle kompetencer og bevæger sig ubesværet på tværs af nationale, etniske og organisatoriske kulturer.

Men den multikulturelle opvækst kan også give nogle udfordringer i form af rodløshed og manglende tilhørsforhold, idet de typisk skal rumme et spænd af meget forskellige kulturer.

3. TCK’ernes identitet er typisk forankret i mennesker frem for steder

Mange TCK’ere opfatter det ikke som mærkeligt, at deres bedste venner ikke er bosat i samme by, land eller verdensdel – deres fælles referencer knytter sig ikke til det fysiske sted, men til deres venskab.

Det er ikke overraskende, at mange TCK’ere har vanskeligheder med at besvare spørgsmålet: Hvor kommer du fra? For skal svaret være min nationalitet, eller landet hvor jeg blev født, eller i det land hvor jeg har boet længst? Men de er meget bevidste om deres nationalitet – omend de ikke 100 % identificerer sig med en eksakt kultur. De danske TCK’ere, vi møder hos Danes Worldwide, er stolte over at være danske, men de har ofte en begrænset forståelse for, hvad der fx sker i Danmark her og nu.

4. Repatriation/hjemsendelse er typisk sværere end flytning til et nyt land

Der er flere grunde til dette. Overordnet set flytter de fra et internationalt miljø til en dansk hverdag, hvor de typisk ikke har et netværk udover familien. Endvidere vil et potentielt netværk i fx et studiemiljø typisk have baggrund i en monokultur, hvorimod TCK’erens udgangspunkt er multikulturel – hvilket kan være en udfordring for de hjemvendte.

Men også deres manglende viden om og erfaringer med at bo i Danmark, spiller ind – typisk har Danmark været en feriedestination. TCK’erne har således ofte ikke kendskab til deres egen (danske) generations værdier, for mange TCK’ere skal den danske hverdag og samfundsnormerne (gen-)læres og (gen-)accepteres.

5. Sprogkundskaber

Der skal ikke herske tvivl om, at TCK’ere ikke blot er multikulturelle, men også typisk kan begå sig på flere sprog end deres jævnaldrende generation i Danmark. De vil typisk være flydende i mere end et fremmedsprog, og da mange har haft hele deres skolegang på internationale skoler, har de ofte engelsk som 1. sprog, måske dansk som 2. sprog og fx fransk, tysk eller spansk som 3. sprog.

Hos Danes Worldwide anbefaler vi, at alle udlandsdanske TCK’ere lærer og udvikler deres danske sprog, idet sproget er en vigtig del af dannelsen af deres danske identitet. Ligesom det rent praktisk giver flere uddannelses- og jobmuligheder.