Tilbage til Danmark med udenlandsk partner

Der er flere følelsesmæssige aspekter, du bør være opmærksom på, når du flytter til Danmark med en udenlandsk partner. Læs andre udlandsdanskeres erfaringer og få ekspertens råd til dansk-internationale par.

Mange globale danskere drager ud i verden som unge; de er globalt mobile, møder deres livspartner internationalt og får måske også børn. På et tidspunkt overvejer de måske at vende tilbage til Danmark med den internationale partner, og i den forbindelse er det en rigtig god idé at forberede sig på den mentale del. Parterapeut og fire gange tidligere udstationeret Nanna Hauch fra Expat Hero møder mange hjemvendte i sin praksis, hvor især de interkulturelle par bliver udfordret på dansk jord. 

Kulturchok for begge parter

Ofte har familie, venner og bekendte stor forståelse for, at det kan være overvældende for den udelandske partner at tage til Danmark. Men Nanna Hauch understreger, at hvis du som dansker har været bosiddende uden for landet i mange år, så kan det være en lige så stor omvæltning at komme ”hjem”. Faktisk kan der være tale om et egentligt kulturchok, som er en reel psykologisk proces, hvor sindet ”chokeres” af alt det nye, fremmede og spændende. For nogle interkulturelle par opstår der dermed et dobbelt kulturchok i ”repatrieringen”, som ofte er krydret med forventningernes sammenfald.

Danske Jan og hans dominikanske kone Ysabel flyttede til Danmark i 2021 efter at have boet sammen i både Indien, Uganda, Kenya og Singapore. Men denne flytning var meget anderledes, og altså ikke blot på grund af vejret, som Ysabel havde forberedt sig på med ekstra d-vitaminer. Den store forskel var, at de gik fra et expat-miljø til et dansk miljø.

Det er første gang, jeg flytter permanent til et andet land – og med det følger andre forpligtelser og forventninger til min integration. Som expat bliver det ikke forventet, at du tilpasser dig på samme måde, som når du immigrerer til et land og skal opholde dig her permanent.

Ysabel Rodriguez

Jan istemmer, og fortæller, at det har taget meget længere tid at falde til, end forventet, selv som tilbagevendende dansker. Det er kommet bag på ham, hvor ineffektive ting kan være i Danmark, bl.a. i forbindelse med deres familiesammenføring.

Hvis du er i et interkulturelt forhold, vil det kun yderligere komplicere tingene, da vores indvandringslove ikke er gearet og udviklet til at understøtte denne type “indvandring”.

Jan Jensen

Når Nanna Hauch arbejder med par og familier, handler det om at støtte familien i at tolerere, at de gennemgår faserne asynkront og forskelligt. Kulturchokket skal nemlig forstås som en cirkulær frem for lineær proces, siger hun og refererer til faserne, der overordnet set kan inddeles i disse fem: 

  • Honeymoon-fasen: Glæden over at være hjemme. Velkendt eller spændende nyt 
  • Frustrations-fasen: Nedtrykthed og modstand mod det nye 
  • Tilpasning: Fornyet glæde/humor over det anderledes 
  • Hjemvé/tvivl over beslutningen: Fornyet frustration eller sorg over det efterladte 
  • Accept og reorganisering: Begyndende accept af forholdene og reorganisering af følelser og tilknytning 

For mange interkulturelle par skal de en del gange rundt i cirklen, og det binder sig til det uvilkårlige dilemma, der ofte følger med netop interkulturelle pars situation. En vil altid være på ”udebane”, og for nogle er det en underliggende kilde til tilbagevendende tvivl, frustration og konflikt, forklarer Nanna Hauch. 

Forandrede dynamikker

Når par flytter til et nyt land, er der en masse praktik ved selve flytningen, læg dertil udfordringen ved at navigere i et fremmed kulturlandskab. Som en reaktion på det, vil subtile, ofte oversete forandringer, kunne opstå inden for parrets egen dynamik, siger Nanna Hauch. Hun har observeret, at mange par ofte ikke er forberedt på den ændrede pardynamik. Hun fortæller, at de ofte fokuserer på den nye kultur, mens den indre dynamik i forholdet ændrer sig. Ysabel giver et eksempel med udgangspunkt i det danske sprog, som har ændret deres rollefordeling derhjemme.

Vi har været vant til, at alle tjenester og kommunikation var på engelsk, og vi kunne derfor let dele ansvaret ligeligt. I Danmark forventede jeg det samme, da den almindelige opfattelse er, at alle taler engelsk – hvilket er sandt, og så alligevel ikke. I børnenes institution er forældremøder f.eks. udelukkende på dansk, og det begrænser mig. På grund af sprogbarrieren ender min mand med at have flere ansvarsområder og tage sig af det vigtige papirarbejde.

Ysabel Rodriguez

Nanna Hauch uddyber, at trods udlandserfaring kan den internationale partner komme til at føle sig handlingslammet og umyndiggjort i mødet med kulturelle barrrierer som f.eks. sprog. Omvendt kan det praktiske arbejde såvel som det at skulle stå på mål for beslutningen og den danske kultur, der nu skal navigeres i, føles overvældende for den danske part. Jan og Ysabel har f.eks. været vant til mere hjælp i hjemmet, men i Danmark står de selv med flere praktiske opgaver, hvilket stiller nye krav til dem individuelt såvel som familieenhed.

Den største udfordring er omkring tidsstyring. At få det hele til at fungere uden at gå på kompromis med at være der for vores børn og hinanden. Personligt er det til tider også svært for mig at vurdere, om ting kan være udfordrende, fordi vi er småbørnsforældre, eller fordi vi nu lever i Danmark.

Jan Jensen

Jan og Ysabel fortæller, at det stadig er en rejse at overvinde udfordringerne i forholdet, selvom de nu er faldet på plads i Danmark rent praktisk. Nogle af de værktøjer, der har hjulpet dem mest, er:

  • Aktiv lytning til partnerens frustrationer uden at være defensiv.
  • Fokus på ejerskab af egne følelser, handlinger og reaktioner.
  • Øve selvtilgivelse for individuelle fejl, der er sket og vil ske.
  • Prioritere parforholdet trods alle krav og ansvar.

Uhensigtsmæssige strategier

Flere af de par, Nanna Hauch møder i sin praksis, kommer, fordi de er havnet i en dynamik, hvor det er svært at få skabt forståelse for den andens oplevelse af transitionen. Hun peger blandt andet på den førnævnte pointe om, at omgivelserne ofte har større forståelse for den, der er ny i Danmark, hvorfor danskeren kan have svært ved at finde støtte og forståelse. Hos den udenlandske partner ser Nanna Hauch ofte eksempler på, at frustration og forvirring kommer til udtryk i kritik – måske i første omgang af systemet, landet eller kulturen, men sidenhen lander det måske som kritik af partneren, der er blevet repræsentant for det negative i det nye land. Men det er en uhensigtsmæssig strategi til at håndtere og overkomme situationen. En pointe, som danske Britt også fremhæver. For knap tre år siden vendte hun hjem til Danmark med sin canadiske mand og to yngre døtre efter 17 år i London. 

Den ændrede dynamik blev meget tydelig for os, og vores individuelle roller forandrede sig væsentligt, da vi flyttede til Danmark. Indimellem faldt vi begge i offerrollen, som gjorde det sværere at se og anerkende den andens perspektiv.

Britt Boeskov

Ifølge Nanna Hauch er det muligt at arbejde konstruktivt med strategierne og ændre adfærd, men det kan være ret krævende, fordi man formentlig samtidig er i en presset eller uvant situation. For når vi bliver pressede, griber vi mere eller mindre bevidst til vores mestringsstrategier, og de er sjældent gavnlige for vores kommunikation. Hun forklarer, at par ofte indtager modsatrettede positioner, når de ender i konflikt eller dilemmaer. En er opsøgende, den anden er undvigende. Typisk er den mere handlede, kritisk og verbal om sine frustrationer og den anden mere eftertænksom eller defensiv. Når vi bliver opmærksomme på, hvilken position vi har tendens til at indtage, kan vi bedre mildne vores udtryk, eller komme lidt mere på banen.

Sådan forbereder du dig

Nanna Hauch er fortaler for, at man forbereder sig praktisk og mentalt, inden man flytter hjem. En af de øvelser, hun laver med par med børn, er en ”storytelling” øvelse, hvor alle får mulighed for at tale om, hvad de er stolte af, hvad de er spændte på, hvad de frygter m.m. Britt refererer til øvelsen og siger

Det var virkelig positivt at involvere børnene i deres egne og vores fælles familie-fortælling. Det skabte et medejerskab, som var vigtigt, fordi det ikke bare skulle være min beslutning at flytte tilbage til Danmark. Vi skulle alle føle et ejerskab.

Britt Boeskov

Ved hjælp af denne øvelse fik familien en større forståelse for hinandens perspektiver, og som Britt selv beskriver det ‘et fælles ejerskab’, så hun ikke blev ‘den ansvarlige’ eller ‘skyldige’, når det spidsede til med den nye tilværelse i Danmark.

Baseret på sine knap 10 år i arbejdet med at støtte globalt mobile par og familier med både ud- og hjemstationeringer fremhæver Nanna Hauch tre gode råd. 

Forventningsafstemning 

Det kan ikke understreges nok. Forventningsafstemning er afgørende for et stærkt parforhold og en håndterbar international transition. Og her går utrolig mange par rundt og tror, de ved, hvad hinanden forventer – eller de forventer, at deres partner skal kende dem ”godt nok til at vide”… men det gør de færreste par faktisk. Og det er de par, der kommer i problemer, når presset i forbindelse med hjemkomsten, kulturchokket og praktikken stiger. Husk, situationen er ny for jer begge, og det kan være svært at forudse, hvad der egentlig kommer til at ske – så hold sindet åbent og vær tålmodige. 

Aktiver netværk, familie og venner før hjemkomst 

Pust liv i netværket og tal med familie og venner om, hvordan de bedst kan støtte jer i perioden efter I er kommet hjem. Måske skal I lande et par uger, inden I ser en masse mennesker, måske skal I modtages med en velkommen hjem-fest. Der er ikke noget rigtigt og forkert, men det er en god idé at lave forventningsafstemning også her.

Involver børnene og forbered skole og fritidsaktiviteter 

Hvis I kommer hjem med børn, kan det være en stor mundfuld at skulle bringe dem ind i – eller tilbage i – det danske skole- og fritidssystem uden at have truffet nogle forberedende foranstaltninger. F.eks. kan det være en idé at beholde eller aktivere klubmedlemskaber, før I kommer hjem, så børnene har nogle fællesskaber ud over skolen, de kan træde direkte ind i. Kulturchokket for børn bliver ofte undervurderet ud fra myten om, at ”børn er gode til at omstille sig”. Derfor er det vigtigt også at få et indblik i skolens erfaring med at modtage børn fra udlandet.