Globale danskere oplever bankudfordringer

Hvis du som udlandsdansker har bopæl i et EU/EØS-land eller Schweiz, har du ret til at have eller oprette en betalingskonto hos en dansk bank, jf. Finanstilsynet skærpede retningslinjer. Du kan altså ikke blive nægtet en basal betalingskonto med den begrundelse, at du er bosiddende i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, da alle EU-borgere skal behandles ens. Det gælder ligeledes med lande, der har en finansiel aftale med unionen, hvorfor Schweiz også tæller med i denne kategori.

Banken må dog gerne nægte at give dig en betalingskonto, så længe begrundelsen er saglig. En saglig begrundelse kan være, at vedkommende allerede har en konto, har begået strafbare handlinger mod banken, optrådt anstødeligt eller til gene for banken, eller hvis åbningen af en konto vil føre til overtrædelse af Hvidvaskloven.

Hvidvaskloven tager ikke direkte stilling til globale danskeres retsstilling uden for EU, da loven, som tidligere nævnt, bygger på et EU-direktiv.

Desværre er det ikke særligt hensigtsmæssigt eller vejledende for danskere i tredjelande, der ønsker at kende deres rettigheder og begrænsninger i forhold til at bibeholde eller oprette en dansk bankkonto.

Danskere, der bor i et tredjeland, har således ikke en ret til at oprette en dansk bankkonto og kan dermed blive afvist som kunde med den begrundelse alene.

I forlængelse af kundekendskabsproceduren gælder der nogle skærpede krav over for kunder med bopæl i et højrisikotredjeland. Det er Europa-Kommissionen, som har lavet en liste over de lande, hvor der bliver vurderet at være en højere risiko for hvidvaskning og finansiering af terrorisme.

Se hele listen over højrisikotredjelande her.

Bankerne har mulighed for at stille særlige krav og begrænse kunder med bopæl i et såkaldt højrisikotredjeland jf. Hvidvasklovens § 17, stk. 3, nr. 3. Banken er ligeledes selv underlagt skærpede foranstaltninger, hvis den skal gennemføre kundeforholdet, hvilket kan være både uhensigtsmæssigt og tidskrævende.

Bankerne kan derfor være tilbøjelige til at begrænse eller endda afbryde kundeforholdet til en eksisterende eller potentiel kunde, der bor i et højrisikotredjeland.

• Din egen bank er den bedste til at rådgive dig om dit kundeforhold. Som udlandsdansker kan du overveje, om det er en fordel at blive overflyttet til bankens internationale afdeling, som har større kendskab til internationale forhold og derfor måske også bedre forståelse for din situation.
  
  
• Fysisk fremmøde kan understøtte bankens mulighed for at verificere din identifikation. Men for mange danskere i udlandet kan det være svært. Det kan det derfor skærpe kravene for identifikationen og dermed også risikovurderingen af forholdet til kunden.
  
  
• Samarbejd med banken om udlevering af oplysninger og svar på spørgsmål. De spørger ikke for at genere dig.
  
  
• Vær opmærksom på, at dit bopælsland også kan have en betydning for din danske banks muligheder for at rådgive dig. For eksempel er det begrænset, hvad du må få af rådgivning fra en udenlandsk bank (i dit tilfælde Danmark), hvis du bor i UK og Japan.

• Banken skal have et godt kundekendskab. Det betyder for eksempel et kendskab til dit formål med at være i banken, dit forventede brug af banken og omfanget heraf, din formue og formuens oprindelse.
  
  
• For udlandsdanskere kan det også betyde, at banken gerne vil vide, om du forventer at overføre penge til eller fra udlandet, hvis du for eksempel har et sommerhus i Danmark. Spørgsmålene stilles til alle kunder, der har transaktioner ud og ind af landet, ligesom der også bliver spurgt ind til store pengeoverførsler inden for Danmarks grænser.
  
  
• De danske banker skal overvåge alle transaktioner, herunder også ind- og udbetalinger samt overførsler til og fra udlandet. Hvis der er tvivl om noget, eller transaktionen afviger fra det normale mønster hos kunden, vil banken spørge ind til det. Hvis svarene giver anledning til tvivl, eller noget ser mistænkeligt ud, skal banken underrette det til politiet i det såkaldte Hvidvasksekretariat.
  
  
• Banken skal kunne dokumentere de oplysninger, som kundekendskabet bygger på. Dette gælder banken som helhed, så hvis du for eksempel er kunde i en lokalafdeling, og din personlige bankrådgiver har kendt dig i 30 år, er det ikke en sikkerhedsgaranti i sig selv.

• Nej. Banken kan ikke se detaljer på din kontooversigt på samme måde, som du selv kan. Hverken forretningsnavne eller beskeder, der er sendt med en overførsel. Ej heller, hvilke butikker du har handlet i, hvilke varer du har købt, eller om du har modtaget dansk folkepension fra Udbetaling Danmark eller har betalt en el-regning til dit danske sommerhus.

• Bankerne skal kende alle deres kunder – uanset forretningsomfang og formål. Hvidvasklovens § 11 siger, at banken skal indhente identitetsoplysninger om alle sine kunder og kontrollere de indhentede oplysninger samt sikre løbende opdatering med passende intervaller. Derfor kan du blive bedt om oplysninger og dokumentation flere gange.
  
  
• Banken har pligt til at indhente nye oplysninger og dokumentation, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt de tidligere oplysninger er korrekte eller tilstrækkelige. Har du for eksempel fået udstedt et nyt pas, kan du blive bedt om at fremvise det.
  
  
• Hvor ofte banken skal indhente eller ajourføre oplysninger om kunden, er baseret på en konkret vurdering af den enkeltes kundeforhold samt et risikobaseret grundlag. I grundlaget kan der være forskel på kunder med begrænset eller øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme, jf. Hvidvaskloven § 11, stk. 4.
  
  
• Hvis du er kunde i flere banker, skal du identificere dig i samtlige banker, da disse ikke udveksler oplysninger.

• Ja – både Hvidvasklovens § 30 og afsnit 26 i Finanstilsynets vejledning siger klart, at banken har pligt til at opbevare en kopi af dokumentationen for kundens oplysninger. Formålet med reglerne er, at bankerne har et godt betryggende kendskab til deres kunder, og at de kan godtgøre det over for Finanstilsynet.

• Du kan i princippet klage over alt, men om du får medhold, vil komme an på den konkrete sag.
  

• Alle banker i Danmark skal have en klageansvarlig, så enten kan du kontakte denne, eller du kan gøre brug af vores formular nederst i denne artikel. I mere omfattende tilfælde kan du også vælge at sende klagen videre til for eksempel det finansielle ankenævn eller Forbrugerombudsmanden.

• Hvis banken insisterer på at opsige dig som kunde, er den eneste anden mulighed at finde en ny bank i Danmark. Hvis du ikke har mulighed for det, er alternativet en international bank eller en i dit bopælsland.
  
  
• Hvis du for eksempel modtager folkepension fra Danmark, som bliver udbetalt af Udbetaling Danmark, så vil de udbetale det til din NemKonto. En hvilken som helst konto kan laves til en Nemkonto, også en udenlandsk bankkonto. Du kan lave en udenlandsk bankkonto til en NemKonto her.