CouchSurfing førte til bryllupsklokker

Når en dansker finder en udenlandsk partner, og de gerne vil slå sig ned i Danmark, skal de søge om familiesammenføring. For at få tilladelse er der iflg. de danske regler en række krav, som skal opfyldes. Man kan imidlertid også anvende de mere lempelige EU-regler. Det gjorde Julie og Andrew.

Familiesammenføring udenlandsk par

Familiesammenføring via EU-reglerne

Hun var en 21-årig dansk jurastuderende, som havde tilmeldt sig CouchSurfing – en organisation, der formidler husly til et rejsende menneske, som mangler et gratis sted at overnatte under mottoet: ”Stay with Locals and Meet Travelers”.

Han var en 25-årig amerikansk social worker, som rejste rundt for at opleve verden. Han besøgte nogle venner i Lund, som sendte ham over Sundet et par dage for også at opleve København. Og på den måde havnede han – billedlig talt – på hendes sofa.

Fælles rejser og spirende kærlighed

Sådan begyndte historien om Julie og Andrew for lidt over fem år siden. Det var ikke klassisk kærlighed ved første blik, men de to hyggede sig gevaldigt i hinandens selskab, og da Andrew tog videre på sin jordomrejse, holdt de to unge mennesker kontakten.

I de næste to år boede de hver især forskellige steder i verden: Japan, Australien, Tyrkiet, og i løbet af den tid forelskede de sig i hinanden og blev enige om, at det skulle være de to. Så i første omgang giftede de sig i New Zealand, hvor de var nået til på deres fælles rejse. Men hvor skulle de bosætte sig?

I første omgang blev det i Californien, hvor Andrew kommer fra. Men da Julie gerne ville hjem og læse sin kandidat på Københavns Universitet, satte de to unge kursen mod Danmark. Og det betød så, at Julie skulle søge om at få familiesammenføring med Andrew.

Danske regler for familiesammenføring

I Danmark er der to muligheder for familiesammenføring. Det kan ske efter de danske regler og efter EU-reglerne. De danske regler kræver en hel del af både danskeren og den udenlandske partner.

Dels er der en række krav om sprogfærdigheder på et vist niveau – dansk engelsk for danskerens vedkommende og dansk eller engelsk for den udenlandske partners vedkommende. Dels krav til danskeren om at stille en garanti på ca. 106.000 danske kroner. Desuden får den udenlandske partner opholdstilladelse for 2 år. Efter de to år skal man forny sin tilladelse, og den kan fornyes med 4 år. Efter de 6 år i alt, kan den fornyes med 6 år. Desuden kan den udenlandske partner kun søge om opholdstilladelse i Danmark for to år ad gangen.

En tur rundt om Norge

EU-reglerne er trods alt lidt enklere: kommer du som dansk statsborger fra et EU-land eller et Schengen-land har du jfr. retten til fri bevægelighed inden for EU ret til at tage din udenlandske partner med til Danmark.

Det har i tidens løb fået visse par til at benytte sig af det, man har kaldt ”Malmø-finten”. Det vil sige, at parret bosætter sig i Sverige i en periode på minimum 3-6 måneder, inden de så frit kan flytte til Danmark. Pointen er, at når man bosætter sig i et andet EU-land, er man omfattet af EU-retten og ikke de mere restriktive nationale regler.

I Julie og Andrews tilfælde blev det ”Norge-finten” i stedet for. For Norge har også kun få begrænsninger, når det gælder EU-borgeres fri indrejse. En måde hvorpå et af de få krav kan opfyldes, er at EU-borgeren har et job eller er indskrevet på et studie. Så i lidt over fem måneder serverede Julie på en sushi-restaurant. Herefter kunne hun og Andrew rejse til Danmark og bosætte sig.

Faktisk og reelt ophold

Dog er der stadig visse udfordringer. Fx kunne Andrew først søge om at få fx skattekort, sygesikringsbevis m.m., efter han var blevet registreret hos myndighederne. Hvilket tog nogen tid i det norske bureaukrati.

Dernæst skulle Julie huske at samle beviser på, at parret havde haft, hvad de danske myndigheder beskriver som et ”faktisk og reelt ophold” i Norge. Hvor længe, opholdet skal vare for at kravet om faktisk og reelt ophold skal vare, er ikke defineret i lovgivningen, men man regner med tre til seks måneder.

Det betyder også, at når man flytter tilbage til Danmark, bliver den danske statsborger – i dette tilfælde Julie – bedt om at dokumentere, at hun har opholdt sig et andet EU- eller Schengenland. Dokumentationen kan fx være lønsedler, lejekontrakter, kvitteringer, udskrifter vedr. mobilabonnementer m.m.

Men da der som nævnt ikke er fastsat konkrete regler for hverken opholdets længde eller dokumentationen, kan det for mange være svært at forudsige, hvad de danske myndigheder godkender.

Happy ending

Det lykkedes for Andrew og Julie. Efter et halvt år i Norge flyttede parret til Danmark, og den dokumentation, de kunne fremvise, blev godkendt. Så nu har Andrew – så længe han er gift med Julie – ret til at opholde sig i Danmark. Og efter fem år kan han søge om permanent opholdstilladelse. For ind til videre har de besluttet sig for at blive boende i Danmark. Og således fik historien om Julie og Andrew en happy ending.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om familiesammenføring efter både de danske regler og EU-reglerne her

Som medlem af Danes Worldwide har du også mulighed for at få hjælp hos vores juridiske rådgivning ved at sende en mail til jura@danes.dk