Når du har besluttet dig for at tage til Danmark, skal du finde en bolig. Vi kan allerede på forhånd sige, at mange unge mennesker, især i de større byer, ender med at flytte flere gange, fordi det er svært at få en permanent bolig. Boliger i de større byer er relativt dyre, og jo tættere på byens centrum du vil bo, jo dyrere bliver det.
Påtænker du/dine forældre at købe en lejlighed, skal I læse her. Hvis det ikke er tilfældet, vil vi i første omgang råde dig til at leje et værelse – og ikke en hel lejelejlighed. Det er nemlig både dyrt og vanskeligt at få fat i en lejelejlighed.
At dele bolig er en udbredt praksis blandt unge i Danmark, og mange vælger at dele lejligheder eller endda bo i kollektiv. Udover at spare penge på husleje kan det også være en fremragende måde at opbygge et netværk og få nye venner på.
Rigtig mange unge vælger at leje et enkelt værelse. Det kan være hos en ven, en bekendt eller hos en helt fremmed. Et værelse kan være alt fra 6 M2 til over 20 M2. Det er vigtigt at vide på forhånd, hvilke rum i lejligheden, man ellers har adgang til. I nogle tilfælde kan det være, du kun har adgang til toilet og bad, i andre tilfælde har I måske fælles arealer, som stiller andre krav til dig som bofælle.
Kollektiv eller bofællesskab er en boligform, hvor flere personer eller familier bor i samme hus eller lejlighed og er fælles om udgifter, visse faciliteter og evt. også arbejdsopgaver og arrangementer. Du kan både købe og leje dig ind i et kollektiv. Du kan finde mere inspiration og måske endda dit nye kollektiv her.
Et kollegium er en bebyggelse udelukkende for studerende. Man bor sædvanligvis i små enkeltværelser, og deler køkken med typisk 10-20 andre (og i ældre kollegier også bad). I nogle tilfælde har den enkelte studerende eget køkken. Normalt skal du skrive dig på en venteliste, og ventetiden vil herefter afhænge af, hvor og hvornår du har skrevet dig op.
Medlemsfordele
- Adgang til alle artikler
- Juridisk rådgivning
- Rabat på danskundervisning og sommerskole
- Eksklusive arrangementer og lokale netværk
- Kun 70 kr. om måneden
Det er en god idé at skrive sig op hos Centralindstillingsudvalget (CIU) og Kollegiernes Kontor (KKIK). Tilsammen indstiller CIU og KKIK til cirka 11.500 ungdomsboliger i hovedstadsområdet. Du kan også med fordel melde dig ind i de forskellige Facebook-grupper for unge, som søger et sted at bo. Uniavisen har en rigtig god artikel om det. Den kan du læse her.
Kontrakt
Uanset hvordan du vælger at bo, er det vigtigt at sørge for at have en kontrakt på plads, som både du og udlejeren underskriver. Du kan se et eksempel påPr en standard lejekontrakt her.
Priser
Der findes desværre ikke en officiel guide til, hvad du skal betale for din bolig i Danmark, da det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Der findes kollegieværelser til under 2.000 kroner om måneden, mens du i den anden ende af skalaen kan ende med at betale over 7000 kroner for et værelse i København. Du skal først og fremmest gøre op med dig selv, hvad dit budget er. Og så skal du lave en realistisk forventningsafstemning med dig selv. Hvad kan du nøjes med, hvor langt ude vil du bo, og hvad kan du max betale?
Om depositum, forudbetalt leje og forbrug
Når du flytter ind et nyt sted, er det normalt at betale et stort engangsbeløb. Vi skelner mellem depositum og forudbetalt leje.
Inden du flytter ind i en lejlighed eller et værelse, bliver du normalt bedt om at betale et depositum. Som regel svarer beløbet til tre måneders husleje. Beløbet skal dække omkostningerne ved reparationer og udbedring af eventuelle skader, når du fraflytter.
Det er også meget almindeligt, at udlejeren beder om forudbetalt husleje. Forudbetalt husleje er udlejerens garanti for, at lejeren ikke flytter ud uden at afslutte lejekontrakten. Udlejeren kan maksimalt kræve tre måneders forudbetalt husleje og tre måneders husleje i depositum. Du skal altså være i stand til forud at betale op til seks måneders husleje.
Vand, varme og elektricitet er ofte forudbetalt (‘a conto’), hvilket betyder, at du betaler et estimeret beløb baseret på, hvad man regner med, at forbruget vil være. Også her er det en god idé at være helt sikker på, om og i givet fald hvornår man får penge tilbage/skal betale ekstra, hvis forbruget viser sig at være beregnet forkert.
Juridisk hjælp
Hvis du skal have hjælp til at læse lejekontrakt eller håndtere en konflikt, henviser vi til Lejerens Frie Retshjælp – en organisation, som tilbyder 100% gratis juridisk bistand i forhold til boligforhold i Danmark, herunder lejer-udlejer lovgivningen. Hvis du har brug for hjælp til et juridisk spørgsmål vedrørende din bolig, kan du udfylde formularen på deres hjemmeside med dit navn, din e-mail og en kort beskrivelse af problemstillingen. Selvom hjemmesiden er på dansk, kan de også hjælpe dig på engelsk.
