Danskere, der har boet i udlandet i op til 12 år, skal kunne stemme ved folketingsvalg

Det er paradoksalt, at danskere bosat i udlandet mister deres stemmeret, for det er i Danmarks interesse, at danskere i udlandet varetager danske interesser og fremmer danske værdier og eksport.

Debatindlæg i Berlingske, 15. september 2023


Søndag 10. september holdt Folketinget den årlige statsborgerskabsdag, hvor nye danske statsborgere blev budt velkommen. Som Folketingets formand, Søren Gade, udtalte til arrangementet følger med statsborgerskabet retten til at stemme til Folketinget, og at det er den største gave, man kan få i et demokrati.

Netop derfor er det helt forkert, at en stor del af de ca. 250.000 danske statsborgere, der bor i udlandet, ikke kan stemme til folketingsvalg i Danmark – bare fordi de bor uden for Danmarks grænser. Det skyldes, at de ikke har »bopæl i riget« , som det hedder i Grundlovens §29.

Som Folketingets formand så rigtigt fremhæver, er stemmeretten det bærende element i et demokratisk samfund. Det er derfor helt urimeligt, at man som dansk statsborger – i modsætning til vores nabolande – mister sin stemmeret efter kun to år i udlandet.

Det skyldes ikke kun principielle grunde – at stemmeretten følger statsborgerskabet – men også, fordi danske statsborgere i udlandet påvirkes af dansk lovgivning og politik, f.eks. i forhold til hjemflytning, statsborgerskab, skattepligt eller folkepension.

Verden har i den grad forandret sig, siden Grundloven blev vedtaget i 1849, og i dag flytter mange danskere til udlandet i en kortere eller længere periode. I en globaliseret verden er det naturligt at rejse ud for at arbejde, videreuddanne sig eller leve sammen med en partner, uden at man af den grund er mindre dansk.

Den manglende stemmeret er så desto mere paradoksal, når det er i Danmarks interesse, at danskere, som opholder sig i udlandet, varetager danske interesser og fremmer danske værdier og eksport. Ligesom det er til gavn for Danmark, når de vender hjem med viden, erfaring og udenlandsk netværk. Det efterspørger f.eks. danske virksomheder med stadigt kraftigere røst.

Danes Worldwide ønsker, at der sker en ændring af Grundlovens § 29 og fjernelse af »fast bopæl« . Indtil dette er muligt, mener Danes Worldwide, at det som minimum bør sikres, at alle danske statsborgere, der bor i udlandet, bevarer stemmeretten, hvis udlandsopholdet er midlertidigt, og at et midlertidigt ophold er et ophold, der varer op til mindst 12 år. Det kan gøres inden for den nuværende grundlovs rammer, som ændringerne i valgloven fra 1970 og 1980 viser.

Problemet har siden været, at det ikke er Folketinget, der træffer den fulde afgørelse omkring stemmeretten for danske statsborgere i udlandet. Det er derimod et administrativt sammensat Valgnævn, der selvstændigt beslutter, hvad den øvre grænse for hvad »midlertidigt ophold i udlandet« er.

Bestemmelserne fra 1970 og 1980 viser imidlertid, at politikerne udmærket kan have en holdning til fortolkningen af både »fast bopæl i Riget« og »midlertidigt ophold i udlandet« . Danes Worldwide mener derfor, at politikerne bør tage en diskussion om, hvad der er rimeligt over for de mange danske statsborgere bosat i udlandet og selv fortolke Grundlovens bopælskrav i en nutidig, global kontekst.