Mange udlandsdanskere ønsker på et tidspunkt at vende tilbage til Danmark i en kortere eller længere periode og overvejer derfor at købe en bolig. Uanset om der er tale om sommerhus eller helårsbolig, er det en god ide at sætte sig ind i reglerne for køb af bolig i Danmark.
Statsborgerskab er ikke lig adgang til det danske boligmarked
Mange tror fejlagtigt, at udlandsdanskere har fri adgang til det danske boligmarked. Men det er ikke statsborgerskab, der afgør, om du kan købe bolig i Danmark eller ej. For at kunne købe en fast ejendom i Danmark, skal du opfylde det, der hedder bopælskravet – hvilket vil sige, at du skal have bopæl eller tidligere have haft fast bopæl i Danmark i sammenlagt fem år, jf. Lov om erhvervelse af fast ejendom § 1.
De fem år kan være i sammenhæng eller flere perioder sammenlagt. Det vigtige er, at du reelt har haft bopæl i landet. Det vil sige, at du skal have været registreret i folkeregisteret. Midlertidige ophold tæller ikke med.
Køb af fast ejendom i Danmark er altså udelukkende bestemt af (tidligere) bopæl – og ikke af dansk statsborgerskab. Hvis du arver eller modtager en ejendom som gave i Danmark, gælder bopælskravet dog ikke, jf. § 2.
Når du søger om tilladelse til at købe en bolig i Danmark, kræver Civilstyrelsen forskellige former for dokumentation.
Hvis du ikke opfylder bopælskravet
Hvis du ikke opfylder bopælskravet, skal du søge om tilladelse til at købe bolig hos Civilstyrelsen under Justitsministeriet. Når du søger, skal det være til en specifik fast ejendom, som du ønsker at købe. Du kan ikke søge om en generel tilladelse for så efterfølgende at gå i gang med boligsøgningen.
Du kan finde ansøgningsskema og Civilstyrelsens FAQ her.
Når du søger om tilladelse til at købe en bolig i Danmark, kræver Civilstyrelsen forskellige former for dokumentation. For udlændinge gælder bl.a., at man skal kunne dokumentere lovligt ophold, dvs. en opholdstilladelse, i Danmark.
Andre former for dokumentation kan være en købsaftale eller salgsopstilling på boligen og den forventede overtagelsesdag. Derudover bliver der i ansøgningsskemaet spurgt, om du har en ægtefælle og børn, som bor i Danmark, dine danskkundskaber, og om du har arbejde eller studie i Danmark.
Vær opmærksom på, at Civilstyrelsen ikke kan hastebehandle ansøgninger. Den normale sagsbehandlingstid er omkring fire uger fra det tidspunkt, hvor Civilstyrelsen har modtaget alle relevante oplysninger.
Du skal søge om tilladelse til forældrekøb hos Civilstyrelsen.
Forældrekøb i Danmark
Hvis du som udlandsdansker køber en ejendom i Danmark, kan du lade dit barn eller dine forældre anvende den som helårsbolig. Det kan være en god idé, hvis dine forældre f.eks. gerne vil hjem og pensioneres i Danmark og mangler et sted at bo.
Et andet eksempel er, hvis dine børn gerne vil til Danmark for at studere eller arbejde og skal bruge en studiebolig. Scenariet bliver kaldt forældrekøb eller ’omvendt forældrekøb’.
Du skal søge om tilladelse til forældrekøb hos Civilstyrelsen. Vær opmærksom på, at hvis dit barn eller dine forældre ikke længere anvender boligen som helårsbolig, kan tilladelsen bortfalde.
Hvis du vil købe et sommerhus eller en ferielejlighed, er det ikke nok at være EU-borger – eller dansk statsborger for den sags skyld.
Sommerhus i Danmark for udlandsdanskere
I Danes Worldwide får vi ofte spørgsmål fra vores medlemmer om køb af sommerhus eller ferielejlighed i Danmark (sekundære boliger). Ved køb af sekundære boliger, hvor du ikke har din adresse registreret, gælder der særlige regler.
Hvis du vil købe et sommerhus eller en ferielejlighed, er det nemlig ikke nok at være EU-borger – eller dansk statsborger for den sags skyld. I stedet gælder bopælskravet. Det vil sige, at hvis du som udlandsdansker vil købe et sommerhus, så skal du tidligere have boet i Danmark i en periode på mindst fem år.
Hvis du ikke har boet i Danmark i minimum fem år, kan du stadig få tilladelse, hvis du har en særlig tilknytning til Danmark, eller hvis du erhverver sommerhuset på anden vis end ved handel – for eksempel hvis du arver det.
Særlig tilknytning til Danmark
I langt de fleste tilfælde vil det ikke være et problem for udlandsdanskere at købe et sommerhus i Danmark. Hvis du har en særlig tilknytning til landet, kan du nemlig slippe uden om bopælskravet. En særlig tilknytning kan f.eks. være ægtefælle og/eller mindreårige børn i Danmark eller økonomisk og/eller erhvervsmæssig tilknytning til enten Danmark eller den specifikke bolig.
Det er Justitsministeriet, der vurderer dine forhold og i sidste ende beslutter, om du kan få tilladelse til at købe et sommerhus.
Erhvervelse på særligt grundlag
Hvis du som udlandsdansker arver et sommerhus i Danmark, eller får det som gave fra en nærtstående, er bopæl ikke en betingelse for overtagelse. Det samme gælder, hvis sommerhuset skifter ejer i forbindelse med skilsmisse.
Hvor meget du betaler i ejendomsskat afhænger af, hvad din ejendom er vurderet til at være værd.
Ejendomsskat i Danmark
Ejer du en bolig i Danmark, skal du også betale ejendomsskat. Ejendomsskat bliver også kaldt grundskyld eller grundskat og dækker over den skat, som du betaler af din ejendoms afgiftspligtige grundværdi.
Hvor meget du betaler afhænger af, hvad din ejendom er vurderet til at være værd. Du betaler til den kommune, din ejendom ligger i. Fra 2020 er et nyt vurderingssystem blevet sat i gang, og boligejere får løbende besked, når deres ejendomsvurdering er klar. Hvis du ikke har MitID, vil du få tilsendt den nye vurdering med fysisk post – også hvis du har adresse i udlandet.
Har du spørgsmål eller brug for at tale med vores jurister om boligkøb i Danmark, kan du skrive til jura@danes.dk.