Fjern cirkusreglerne for familiesammenføring

Rigide regler for familiesammenføring afskærer Danmark fra at tiltrække talenter fra udlandet.

Debatindlæg i Jyllands-Posten, 12. september 2022


Hen over sommeren har man i medierne kunnet følge historien om danske Mads Rønne Almassalkhi og hans familie, der tæller hans amerikanske kone, Brittany, og deres tre børn, der – ligesom Mads – har dansk statsborgerskab.

Mads fik tilbage i 2021 tilbudt et gæsteprofessorat på DTU, og familien så frem til et spændende år i Danmark. Men sådan gik det ikke. For Brittany kunne ikke blive familiesammenført på grund af noget, som Mads selv i BT har kaldt en ”cirkusregel”, og som flere ordførere fra flere af de politiske partier også har være ude at kritisere. For hvis Mads som 16-årig havde gået bare et halvt år længere i gymnasiet for 21 år siden, ville situationen have været helt anderledes.

Det handler om det, der i de danske regler for familiesammenføring hedder Integrationskravet. Integrationskravet i det omfattende regelkompleks om familiesammenføring til Danmark dikterer, at et dansk-internationalt par samlet set skal kunne opfylde mindst 4 ud af i alt 6 krav. Der er 3 krav til henholdsvis den danske og den udenlandske ægtefælle, der alle handler om sprog, uddannelsesniveau samt erhvervserfaring. Det var i mødet med Integrationskravet, at det gik op for Mads, at hans engelsktalende og universitetsuddannede hustru Brittany sammenlagt har status af en ’2 ud af 3 pointudlænding’.

For selvom Brittany selvfølgelig taler engelsk (+1 point) og dertil har en master i kemi (+1), så lever hun ikke op til kravet om mindst 3 års fuldtidsarbejde inden for de seneste 5 år. Hun og Mads valgte, at hun tog sig af hjemmefronten da deres første barn kom til – i øvrigt en meget udbredt disposition i amerikanske familier på grund af ikke mindst voldsomme udgifter for børnepasning. Mads fandt også ud af, at han selv, ifølge familiesammenføringsreglerne, kun er en ’1 ud af i alt 3 mulige point’ dansk statsborger.

Mads opfylder en af betingelserne i integrationskravet, da han har bestået sin 9. klasses dansk eksamen for mange år siden. Men fordi han blev taget ud af 1.g for at flytte med sin far og bror til USA, så kan han ikke opfylde kravet om i alt 6 års skolegang i Danmark, hvoraf minimum et år skal have været på gymnasialt niveau. Det samme gælder kravet om mindst 5 års fuldtidsarbejde i Danmark.

At Mads kalder det for cirkusregler, kan ikke undre. For ud over integrationskravet er der en række yderligere krav til bolig, selvforsørgelse, økonomisk garantistillelse med mere, som også skal opfyldes. Alt i alt er de danske regler for familiesammenføring så komplicerede, at det oftest kræver en uddannet og specialiseret jurist til at forklare, hvordan ansøgningen skal udfyldes og hvad man skal være opmærksom på undervejs i processen af tidsfrister, rettigheder og meget mere.

Det ved vi alt om hos Danes Worldwide, da vores juridiske team besvarer rigtig mange henvendelser fra desperate udlandsdanskere, som bliver chokerede over de indviklede regler – det handler jo bare om, at en dansk statsborger gerne vil kunne bo i Danmark med sin familie. Men da ansøgningsskemaet til familiesammenføring alene fylder næsten 50 sider, opgiver mange dansk-udenlandske par på forhånd.

Som udlandsdanskernes talerør, mener Danes Worldwide naturligvis ikke, det er rimeligt. Og slet ikke når Danmark har så hårdt brug for højtuddannet arbejdskraft – nu og ikke mindst i fremtiden. Tværtimod sætter Danmark med alle de rigide regler en stopper for talenttiltrækning, hvilket bestemt ikke er i vores fælles interesse. Hvorfor giver det fx ikke pluspoint, at Mads allerede havde fundet et job i Danmark og at Brittany have relevant arbejdserfaring fra den amerikanske miljøstyrelse, hvor hun analyserede vand for kemikalier, før hun blev hjemmegående?

Hvorfor får Brittany og Mads ikke pluspoint for, at de begge har en lang videregående uddannelse. Og hvorfor er der ingen pluspoint for, at deres tre børn er danske statsborgere og taler dansk?

Før sidste valg sagde Mette Frederiksen, at det var vigtigere for Danmark, at der bliver ført den rigtige udlændingepolitik, end at hun kunne blive statsminister. Danes Worldwide opfordrer kraftigt til, at statsministeren og øvrige statsministerkandidater husker i den forestående valgkamp, at udlændingepolitik også omfatter udlandsdanskere, og er villige til at drøfte problemerne, så vi kan få luget ud i cirkusreglerne. Ikke kun til gavn for den enkelte udlandsdansker, men for hele Danmark.