Mulighed for genoptagelse af sager om dansk statsborgerskab
Der er gode nyheder til danskere, som tidligere har mistet deres danske statsborgerskab, da de blev 22 år. På baggrund af en dom afsagt af EU-Domstolen sidste år, har de danske myndigheder nemlig været nødsaget til at se nærmere på reglerne for at bevare sit danske statsborgerskab.
Skrevet af:Maiken Friis Jørgensen, content manager
Publiceret:
Teamleder for den juridiske afdeling i Danes Worldwide Karoline Blyt har nærstuderet dommen og den efterfølgende afgørelse. Nedenfor gør hun dig klogere på:
Dommens indhold
Hvem ændringerne påvirker
Hvad du skal gøre for at få genoptaget din sag
Hvordan vi kan hjælpe
På opfordring fra Udlændinge- og Integrationsministeriet deler vi desuden det officielle materiale om dommen og den efterfølgende tolkning:
De danske regler for bevarelse af statsborgerskab har ikke ændret sig meget siden de blev til i 1925. Men fortolkningen af reglerne er justeret undervejs. Det er overvejende sket som resultat af afgørelser fra EU-Domstolen – ligesom det er tilfældet i denne sag.
Den 5. september 2023 kom der en ny afgørelse i en sag ved EU-Domstolen. En dansk-amerikansk kvinde var utilfreds med at have fået afslag af de danske myndigheder på sin ansøgning om bevarelse af sit danske statsborgerskab. Begrundelsen var, at hun 1) havde ansøgt efter sin 22. års fødselsdag og 2) ikke havde tilbragt nok tid i Danmark.
I myndighedernes vurdering var der ikke taget højde for kvindens tilknytning til andre EU-lande, og det blev ikke vægtet, at hun faktisk ville tabe – ikke bare det danske statsborgerskab – men også sit unionsborgerskab i EU. Det er normalt en faktor, man tager i betragtning, hvis ansøgningen er sendt inden det fyldte 22. år – men altså ikke, hvis man søger efter, at man er fyldt 22 år.
Kvinden tog sagen til EU-Domstolen, der kom frem til, at hvis man indgiver sin ansøgning, efter at man er fyldt 22 år, så skal myndighederne OGSÅ tage EU-beskyttelsen af unionsborgerskabet i betragtning, når ansøgningen bliver vurderet. Afgørelsen skal ses i forlængelse af Tjebbes-sagen fra 2019, som du kan læse mere om her.
Nu – fire måneder senere – er EU-Domstolens afgørelse færdigfortolket af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Deres forståelse af afgørelsen påvirker den gældende danske praksis for behandlinger af ansøgninger om “bevis for bevarelse af dansk indfødsret“*
*Dansk indfødsret svarer til dansk statsborgerskab.
Hvad er bevis for bevarelse?
Bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab er et officielt dokument, hvor det fremgår, at du er dansk statsborger. Det kan f.eks. være nyttigt i forbindelse med en ansøgning om et nyt pas.
For at få beviset skal du udfylde et ansøgningsskema, som kan hentes på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside eller hos en dansk repræsentation i udlandet.
Forskellen på at søge om “bevarelse af dansk statsborgerskab” og “bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab” er, at du ved sidstnævnte søger, efter at være fyldt 22 år, men opfyldte betingelserne for bevarelse, inden du fyldte 22 år.
Når du søger om “bevarelse af dansk statsborgerskab” er det mellem det 21. og 22. år.
I praksis betyder ændringen, at hvis du indgiver en ansøgning om “bevis for bevarelse af det danske statsborgerskab”, så skal de danske myndigheder for så vidt muligt beskytte de rettigheder, der følger med at være unionsborger – såfremt du som ansøger kan bevise, at du har haft en tilknytning til et eller flere EU-lande, inden du fyldte 22 år.
En tilknytning kan tolkes som f.eks. arbejde, familie eller bopæl. Som med al ny retspraksis må det forventes, at retningslinjerne bliver mere klare i takt med, at sagerne bliver afprøvet ved domstolen.
Den hensyntagen til din status som unionsborger gjaldt førhen kun i vurderingen i bevarelsessager mellem det 21. og 22. år, men er altså nu udvidet til også at gælde ved ansøgninger efter det 22 år – dvs. I sager om bevis for bevarelse.
Find svar i vidensbanken
I vidensbanken kan du blive klogere på betingelserne for dansk statsborgerskab. Du finder også svar på, hvordan du kan få din internationale familie til Danmark via familiesammenføring.
Vi udvider løbende med nye kategorier – både på engelsk og dansk.
Den nye tolkning af de danske regler om bevis for “bevarelse af dansk statsborgerskab” vil både få betydning for fremtidige ansøgere, men også for ansøgere, der tidligere har fået afslag på deres ansøgning, hvor følgende skal gøre sig gældende:
At du er fyldt 22 år den 1. november 1993 eller senere
At du har søgt om bevis for bevarelse og har fået afslag
Det vil være en forudsætning for genoptagelse, at fortabelsen af dit danske statsborgerskab havde virkning i forhold til dit unionsborgerskab
At du kan dokumentere et tilknytningsforhold til et andet EU-land (eller flere), hvor tilknytningen skal have fundet sted, FØR du fyldte 22 år.
Hvordan får jeg genoptaget min sag?
For at få genoptaget din sag skal du kontakte Indfødsretskontoret og bede om genoptagelse. Indfødsretskontoret har endnu ikke fastlagt en nærmere procedure eller et egentligt ansøgningsskema, men det kan komme senere. Hvis du selv giver dig i kast med at få genoptaget sagen, bør du løbende orientere dig på www.uim.dk.
Lad os stå for sagsbehandlingen
Vores team af erfarne jurister kan hjælpe med dig med en effektiv sagsbehandling af din ansøgning om statsborgerskab, familiesammenføring eller ophold i EU/EU-registrering.
Hos Danes Worldwide har vi en solid viden om, hvordan dine rettigheder er som udlandsdansker. Vores mange års erfaring på området giver os mulighed for at rådgive vores medlemmer i de fleste sager. Dit medlemskab inkluderer op til 30 minutters juridisk rådgivning pr. år.
Vi tilbyder også sagsbehandling, som inkluderer juridisk hjælp til at udfylde ansøgningen, finde den nødvendige dokumentation, kontakten med de relevante myndigheder – og ganske enkelt at forstå regler og retningslinjer. Prisen for sagsbehandlingen er 3.500 DKK.
Brug denne formular, hvis du ønsker sagsbehandling
Skriv i kommentarfeltet, at du vil have din sag genoptaget.
