Mulighed for genoptagelse af sager om dansk statsborgerskab

De danske regler for bevarelse af statsborgerskab har ikke ændret sig meget, siden de blev til i 1925. Men fortolkningen af reglerne er justeret undervejs. Det er overvejende sket som resultat af afgørelser fra EU-Domstolen – ligesom det er tilfældet i denne sag.  

Den 5. september 2023 kom der en ny afgørelse i en sag ved EU-Domstolen. En dansk-amerikansk kvinde var utilfreds med at have fået afslag af de danske myndigheder på sin ansøgning om bevarelse af sit danske statsborgerskab. Begrundelsen var, at hun 1) havde ansøgt efter sin 22. års fødselsdag og 2) ikke havde tilbragt nok tid i Danmark.  

I myndighedernes vurdering var der ikke taget højde for kvindens tilknytning til andre EU-lande, og det blev ikke vægtet, at hun faktisk ville tabe – ikke bare det danske statsborgerskab – men også sit unionsborgerskab i EU. Det er normalt en faktor, man tager i betragtning, hvis ansøgningen er sendt inden det fyldte 22. år – men altså ikke, hvis man søger efter, at man er fyldt 22 år.  

Kvinden tog sagen til EU-Domstolen, der kom frem til, at hvis man indgiver sin ansøgning, efter at man er fyldt 22 år, så skal myndighederne OGSÅ tage EU-beskyttelsen af unionsborgerskabet i betragtning, når ansøgningen bliver vurderet. Afgørelsen skal ses i forlængelse af Tjebbes-sagen fra 2019, som du kan læse mere om her.

Nu – fire måneder senere – er EU-Domstolens afgørelse færdigfortolket af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Deres forståelse af afgørelsen påvirker den gældende danske praksis for behandlinger af ansøgninger om “bevis for bevarelse af dansk indfødsret“* 
 
*Dansk indfødsret svarer til dansk statsborgerskab.

I praksis betyder ændringen, at hvis du indgiver en ansøgning om “bevis for bevarelse af det danske statsborgerskab”, så skal de danske myndigheder for så vidt muligt beskytte de rettigheder, der følger med at være unionsborger – såfremt du som ansøger kan bevise, at du har haft en tilknytning til et eller flere EU-lande, inden du fyldte 22 år.  

En tilknytning kan tolkes som f.eks. arbejde, familie eller bopæl. Som med al ny retspraksis må det forventes, at retningslinjerne bliver mere klare i takt med, at sagerne bliver afprøvet ved domstolen. 

Den hensyntagen til din status som unionsborger gjaldt førhen kun i vurderingen i bevarelsessager mellem det 21. og 22. år, men er altså nu udvidet til også at gælde ved ansøgninger efter det 22 år – dvs. I sager om bevis for bevarelse. 

Den nye tolkning af de danske regler om bevis for “bevarelse af dansk statsborgerskab” vil både få betydning for fremtidige ansøgere, men også for ansøgere, der tidligere har fået afslag på deres ansøgning, hvor følgende skal gøre sig gældende: 

• At du er fyldt 22 år den 1. november 1993 eller senere  
• At du har søgt om bevis for bevarelse og har fået afslag
• Det vil være en forudsætning for genoptagelse, at fortabelsen af dit danske statsborgerskab havde virkning i forhold til dit unionsborgerskab
• At du kan dokumentere et tilknytningsforhold til et andet EU-land (eller flere), hvor tilknytningen skal have fundet sted, FØR du fyldte 22 år.

For at få genoptaget din sag skal du kontakte Indfødsretskontoret og bede om genoptagelse. Indfødsretskontoret har endnu ikke fastlagt en nærmere procedure eller et egentligt ansøgningsskema, men det kan komme senere. Hvis du selv giver dig i kast med at få genoptaget sagen, bør du løbende orientere dig på www.uim.dk.