Mulighed for genoptagelse af sager om dansk statsborgerskab

 
Teamleder for den juridiske afdeling i Danes Worldwide Karoline Blyt har nærstuderet dommen og den efterfølgende afgørelse. Nedenfor gør hun dig klogere på: 

• Dommens indhold
• Hvem ændringerne påvirker 
• Hvad du skal gøre for at få genoptaget din sag 
• Hvordan vi kan hjælpe 

På opfordring fra Udlændinge- og Integrationsministeriet deler vi desuden det officielle materiale om dommen og den efterfølgende tolkning: 

• Læs pressemeddelelsen her
• Læs dommen her 
• Læs notat om opfølgning på EU-Domstolens dom af 5. september 2023 her 

Dommens indhold

De danske regler for bevarelse af statsborgerskab har ikke ændret sig meget, siden de blev til i 1925. Men fortolkningen af reglerne er justeret undervejs. Det er overvejende sket som resultat af afgørelser fra EU-Domstolen – ligesom det er tilfældet i denne sag.  

Den 5. september 2023 kom der en ny afgørelse i en sag ved EU-Domstolen. En dansk-amerikansk kvinde var utilfreds med at have fået afslag af de danske myndigheder på sin ansøgning om bevarelse af sit danske statsborgerskab. Begrundelsen var, at hun 1) havde ansøgt efter sin 22. års fødselsdag og 2) ikke havde tilbragt nok tid i Danmark.  

I myndighedernes vurdering var der ikke taget højde for kvindens tilknytning til andre EU-lande, og det blev ikke vægtet, at hun faktisk ville tabe – ikke bare det danske statsborgerskab – men også sit unionsborgerskab i EU. Det er normalt en faktor, man tager i betragtning, hvis ansøgningen er sendt inden det fyldte 22. år – men altså ikke, hvis man søger efter, at man er fyldt 22 år.  

Kvinden tog sagen til EU-Domstolen, der kom frem til, at hvis man indgiver sin ansøgning, efter at man er fyldt 22 år, så skal myndighederne OGSÅ tage EU-beskyttelsen af unionsborgerskabet i betragtning, når ansøgningen bliver vurderet. Afgørelsen skal ses i forlængelse af Tjebbes-sagen fra 2019, som du kan læse mere om her.

Nu – fire måneder senere – er EU-Domstolens afgørelse færdigfortolket af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Deres forståelse af afgørelsen påvirker den gældende danske praksis for behandlinger af ansøgninger om “bevis for bevarelse af dansk indfødsret“* 
 
*Dansk indfødsret svarer til dansk statsborgerskab.

I praksis betyder ændringen, at hvis du indgiver en ansøgning om “bevis for bevarelse af det danske statsborgerskab”, så skal de danske myndigheder for så vidt muligt beskytte de rettigheder, der følger med at være unionsborger – såfremt du som ansøger kan bevise, at du har haft en tilknytning til et eller flere EU-lande, inden du fyldte 22 år.  

En tilknytning kan tolkes som f.eks. arbejde, familie eller bopæl. Som med al ny retspraksis må det forventes, at retningslinjerne bliver mere klare i takt med, at sagerne bliver afprøvet ved domstolen. 

Den hensyntagen til din status som unionsborger gjaldt førhen kun i vurderingen i bevarelsessager mellem det 21. og 22. år, men er altså nu udvidet til også at gælde ved ansøgninger efter det 22 år – dvs. I sager om bevis for bevarelse. 

Find svar i vidensbanken

I vidensbanken kan du blive klogere på betingelserne for dansk statsborgerskab. Du finder også svar på, hvordan du kan få din internationale familie til Danmark via familiesammenføring.
Desuden finder på svar på dine spørgsmål omkring pension, SU og sociale ydelser.

Vi udvider løbende med nye kategorier – både på engelsk og dansk.

Find svar på dit spørgsmål i vidensbanken her