Fadervor på dansk under den californiske sol

Få et indblik i den dansk/amerikanske menighed, der mødes over fadervor og wienerschnitzel i USA.

forsamling i kirke

Artiklen er oprindeligt bragt i Danes Worldwides trykte medlemsmagasin DANES i april 2022.

Der findes danske kirker over det meste af kloden, men i Californien er det en amerikansk frikirke, som flager med Dannebrog. Kom med, når den dansk/amerikanske menighed mødes over fadervor og wienerschnitzel.

TEKST OG FOTO: MARIE VARMING, FREELANCEJOURNALIST I LOS ANGELES

Klokken er lidt i tre om eftermiddagen. Rundt omkring på kirkebænkene sludres på den perfekte blanding af dansk og amerikansk. 20-30 mennesker har indfundet sig til søndagsgudstjeneste i Danish Lutheran Church i den sydlige del af Los Angeles. Præsten er klædt i klassisk dansk præstekjole og sidder afventende ved et alter, som er flankeret af både Stars and Stripes og Dannebrog.

Ved kirkens flygel sidder Rush, en aldrende herre, og da han slår tonerne an til Solen er så rød mor, forstummer stemmerne på kirkebænkene. Kort efter kan gudstjenesten gå i gang med salmen Lysets engels går med glans fra den helt klassiske danske salmebog, som er at finde ved hver plads i kirken. Kort efter rejser pastor AnneGrethe Krogh Nielsen sig op og læser højt fra Første Mosebog på flydende fynsk, mens en oversat version diskret deles ud i papirform.

I den ene side af kirken, som er fuldt udstyret med kirkeskib i loftet, døbefont og mosaikruder med bibelmotiver, snurrer et kamera, for gudstjenesten kan også streames af de typisk 30-40 familier, som ikke kan være til stede.

kirke

Gudstjenesten handler denne søndag om, at man skal elske sin næste – også de gange, hvor det er svært. Anne-Grethe blander ivrigt den forestående Oscaruddeling og den netop overståede Superbowl ind i sin prædiken, for det er en kirke, som forbinder dansk og amerikansk kultur uden at gøre det alt for højtideligt.

Efter gudstjenesten går indsamlingsfadene rundt mellem kirkebænkene, og der doneres flittigt, for alle ved, at bl.a. de bidrag lever kirken af.

”Ja, det er gratis at komme i kirke, men det er ikke gratis at gå ud,” minder Anne-Grethe om med et smil fra alteret, inden postludiet lyder, og det er tid til ’social hour’ med vin og popcorn.

Den afholdes selvfølgelig i det fri, for nok er vi midt på vinteren, men i Californien betyder det 20 grader og skjorteærmer denne søndag eftermiddag.

Vi er til gengæld lidt friere end de fleste amerikanske lutheranske kirker, idet vi kan have en kvindelig præst og accepterer og støtter LGBTQ.

Tarteletter og frihed

Omkring 70 medlemmer er kommet til middagen, som består af noget så dansk som tarteletter med høns i asparges, wienerschnitzel med brun sovs og gammeldags æblekage til dessert. Det er altsammen lavet i kirkens kulturhus’ tilhørende køkken. Kulturhuset, som også er opført for private fondsmidler, emmer af danskhed. I montrer står Lego-kunstværker, platter med Dybbøl-motiver og Bojesen-gardere.

Ved hvert af de runde borde går snakken lystigt – især på amerikansk, for mange af de fremmødte er enten efterkommere af danskere, gift med danskere eller medfølgende børn, som er blevet amerikaniseret, men stadig hylder deres bånd til Danmark ved at komme i kirken.

Overraskende mange medlemmer af menigheden forstår ikke dansk, og nogle har ikke engang dansk tilknytning.

”Det er det, vi overlever på. Mens de danske sømandskirker betjener danskere i udlandet, betjener vi alle, der har lyst til at komme her, uanset om de er af dansk afstamning. Jeg synes også, det giver en god energi i kirken, at der kommer andre end danskere,” forklarer Anne-Grethe.

Jeg blev meget fascineret af ideen om et par år ude i verden, mens drengene var små, og min mand, Søren, var heldigvis med på den.

Den danske lutheranske kirke i Los Angeles hører ikke under Danske Sømands- og Udlandskirker (www.dsuk.dk, red.), men har et godt forhold til både sømandskirke og den danske folkekirke. Den er en frikirke i USA og hører derfor under den lokale biskop.

”Vi er ikke under den danske folkekirke og får derfor heller ikke tilskud derfra. Vi er til gengæld lidt friere end de fleste amerikanske lutheranske kirker, idet vi kan have en kvindelig præst og accepterer og støtter LGBTQ.”

Tur retur – og tilbage igen

Anne-Grethe er en højt skattet præst i kirken, og det har hun – helt mod den oprindelige plan – været i mange år. Da hun var præst i Midtjylland og mor til to drenge på tre og fem år, så hun en dag et jobopslag om præsteembedet i Californien.

”Jeg blev meget fascineret af ideen om et par år ude i verden, mens drengene var små, og min mand, Søren, var heldigvis med på den.”

Anne-Grethe tog til en prøveprædiken i Californien. Søndag morgen prædikede hun på engelsk, og om eftermiddagen prædikede hun på dansk. Og så var hun fanget: ”Jeg tænkte Åh, jeg bliver skuffet, hvis jeg ikke får det”, husker hun.

Nu er jeg ansat som amerikansk præst, og det føles ligesom at komme hjem.

Få dage efter, at hun kom hjem til Jylland, blev hun tilbudt to år som præst i Californien. I december 2004 flyttede hun med sin familie til Yorba Linda på den maksimale orlov fra den danske folkekirke (2 år). Her beskæftigede hun sig med en blanding af kultur og kirke, mens hendes mand var på forældreorlov.

”Vi havde to fantastiske år og var med til at fejre kirkens 100-års fødselsdag. Ugen efter tog vi hjem til Danmark. Vi græd alle fire hele vejen, og Søren og jeg følte os som forfærdelige forældre. Det var ikke let for familien at komme hjem til Danmark. Vi kom med en enorm energi, men det var svært at komme hjem med nye ideer udefra,” mindes hun.

Det gik dog sådan, end at Anne-Grethe i 2008 af menighedsrådet blev hentet tilbage til Californien på en tidsubegrænset kontrakt. Det betød, at hun skulle sige farvel til tjenestemandsstilling og pension og kaste sig ud i jobbet i en kirke, som er 100 % finansieret af private bidrag. Det betød dog også, at hun og familien endelig kunne slå sig rigtigt ned i et hus med egne møbler og tænke længere frem end to år, og i dag har de svært ved at se, at de nogensinde kommer hjem til Danmark igen.

”Nu er jeg ansat som amerikansk præst, og det føles ligesom at komme hjem.”

præst

To forskellige kirker

Kirken i Yorba Linda er ikke den eneste danske kirke i USA, men i modsætning til fx Den Danske Sømandskirke i New York hører Danish Lutheran Church her i Los Angeles ikke under den danske folkekirke.

Den største forskel på de to kirker er statsstøtten: ”Vi er en dansk menighed midt i den californiske smeltedigel med plads til alle – både danskere og andre, og ligesom alle andre amerikanske kirker er vi afhængige af, at folk kommer og støtter os økonomisk. Den danske folkekirke er jo ikke på samme måde afhængig af kunder i butikken.”

Jeg er ikke bundet af folkekirkens ritualer, som man kender fra Danmark, men de ligner dem meget.

Mangt et dansk testamente i omegnen har tilgodeset kirken, ligesom indsamlingsbøsserne også får deres del om søndagen, men selve det kirkelige er der ifølge Anne-Grethe ikke den store forskel på.

”Jeg er ikke bundet af folkekirkens ritualer, som man kender fra Danmark, men de ligner dem meget. Hvis jeg gerne vil ændre på for eksempel liturgien (’opskriften’ på en gudstjeneste, red.), skal jeg gå gennem vores menighedsråd. Vores biskop herovre blander sig aldrig, for vi er et stift med omkring 25 forskellige sprog og mindst lige så mange kulturer. Vi har meget stor frihed, også hvad det angår.

I løbet af aftenen er der hyppige indslag, hvor bl.a. tre fødselarer på henholdsvis 18, 60 og 90 år bliver hyldet, og der skal synges danske sange som I sne står urt og busk i skjul, Snemand Frost & Frøken Tø, Der er et yndigt land, og I Danmark er jeg født. Da den sidste skefuld æblekage er spist, bryder de fleste op for at køre hjem og hilser farvel med

”See you next Sunday”.


Den danske lutheranske kirke i Californien
Kirken blev grundlagt i 1906 af danske immigranter og lå oprindeligt i centrum af LA, men i 1990’erne begyndte menigheden at se sig om efter nye lokaler, da raceuroligheder i området gjorde, at mange ikke havde mod på at tage turen til kirken.

Fra 1990 og fem år frem havde menigheden ikke nogen kirke, men så købte man grunden i forstaden Yorba Linda. Dengang var der appelsin- og avokadolunde i området, som i dag er mere bebygget. Menigheden indsamlede selv de penge, der skulle til for at tegne og bygge en kirke med tilhørende kulturhus.

Menigheden bidrog også, idet man på amerikansk vis kunne ’købe’ en kirkebænk eller få sit navn sat på andet inventar i kirken. Den oprindelige danske kirke ligger stadig i Los Angeles-bydelen Inglewood og fungerer i dag som baptistkirke.