Han har fundet kaldet i Vietnams undergrund

”I skal indstille jer på et svært arbejdsmarked, hvor mange af jer selv må opfinde jeres jobs”. Sætningen fra en af de første forelæsninger på Roskilde Universitet hænger stadig fast her snart 20 år senere, hvor Filip Haugbølle tænker tilbage på tiden som studerende på den humanistiske uddannelse i kommunikation- og kulturstudier.

I dag bor han lidt uden for Hanoi i Vietnam, hvor han ikke kun har skabt arbejde til sig selv og en masse vietnamesiske unge, men en bevægelse, der baner vejen for nye udtryksformer og skubber til forestillingen om, hvad kultur kan og skal.

»Jeg håber, unge vil læse min historie og finde modet til at bruge deres gode danske uddannelser til at udforske verden,« siger den 39-årige iværksætter og tilføjer:

»Helst gerne isoleret fra samfundets forventninger«.

Kæresterier og samtidskunst

Filip Haugbølle har aldrig drømt om ratepension og 8-16-tilværelse, så da han tilbage i 2013 afsluttede sin bachelor, tog det ham ikke længe at takke ja til at bestyre en bekendts restaurant – i Vietnam. Han tror på, at man skal gribe de muligheder, der opstår og give sig tid til at prøve projekter af.

Lige med muligheden som restaurantbestyrer var der dog udeladt en vigtig detalje:

»Min kontakt i Vietnam havde ikke sagt, at vi også skulle være kærester. Det var en meget mystisk periode, så jeg sagde op efter en uges tid uden en plan b,« fortæller han.

Men med den nyvundne frihed – og ikke mindst fritid – gik der ikke længe, før han mødte en ny interessant kvinde. Og hende ville han gerne kombinere arbejde og privatliv med. Sammen startede de en kontroversiel blog om deres intimliv, som blev startskuddet på Filip Haugbølles kreative virke i det vietnamesiske undergrundsmiljø for samtidskunst:

»Undergrunden er ekstremt godt forbundet, så mit netværk er vokset meget hurtigt siden. Jeg har fået rigtig meget selvtillid, fordi der er så gode muligheder for at prøve idéer af. De ting, som vi allerede har set i Europa, er først lige nu ved at få en scene i Vietnam, og det er bare så fedt at bygge videre på,« siger han.

Den magiske følelse af endeløse muligheder og succesoplevelser fik ham til at foretage sin første og største investering – i sig selv, sin forretning og Vietnams unge kunstnere.

Selvgjort er godt gjort

Sammen med tre venner startede Filip Haugbølle i 2016 paraplyorganisationen REC. De lagde hver et indskud på 15.000 danske kroner, som dækkede lokaler og diverse udstyr:

»I Vietnam kan du prøve alle dine vilde idéer af uden at skulle slæbe gæld med dig resten af livet, hvis det flopper. Det er meget mere omstændigt og dyrt i Danmark, hvis du vil iværksætte noget tilsvarende,« siger han.

I 2022 stod REC bag en historisk tour, hvor der blev tilbagelagt knap 3.000 km på 31 dage med 38 koncerter i 17 forskellige byer. Trommer blev spændt op i trætoppene, der blev installeret scener på floder, i ørkener og forladte bygninger, og både mafiafamilier og stammelandsbyer var at finde blandt publikum.

Filip Haugbølle kan næsten ikke få vejret, mens han remser turens spektakulære begivenheder op.

»Der er en ekstrem menneskelige tilfredsstillelse i at være motor for en hel undergrund af utroligt talentfulde kunstnere, som normalt ikke kan finde en platform for deres kunst. Vi tilbyder denne platform og viser, hvad der er muligt imod alle odds,« siger Filip Haugbølle stolt.

Han er dog ikke bleg for at indrømme, at der også bliver lagt mange timer og energi i projekterne, men det er en del af læringskurven.

Modstand bliver besvaret med målrettethed

Selvom Filip Haugbølle måske ikke er typen, der lægger tøj frem dagen før, kæmmer lokkerne og følger en stringent karrierevej, så er han meget struktureret og ambitiøs omkring sit arbejde. Det er han nødt til. For selvom der er mange muligheder i Vietnam, bliver han også mødt med skepsis, og der er det alt andet lige bedst at kunne sit kram og vide, hvor han vil hen, så modstanden ikke slår ham ud af kurs.

»Regeringen har sendt spioner til vores shows. Det er så åbenlyst, at de lige så godt kunne tage et lille fipskæg og sorte briller på, når de sidder der blandt publikum og noterer ned. Og når jeg har søgt fonde til vores projekter, er jeg også blevet mødt med hovedrysten og anklaget for at spilde deres tid,« siger Filip Haugbølle, men det skal ikke forhindre ham i at fokusere på det positive.

Med den voksende middelklasse og flere uddannede vietnamesere forventer og håber han, at det hele lige pludselig tager fart, og så er han og alle de unge kunstnere, han repræsenterer, de første til at ride på bølgen.

Fremtiden synes lys.

Og han håber, at flere vil lade drømmene råde, når de står ved den famøse skillevej efter endt uddannelse og ikke aner, i hvilken retning de skal gå.