Han har viet sit liv til at arbejde for at gøre forholdene for etniske minoriteter bedre

I en menneskealder har Jørn Kristensen været ansat i blandt andet FN, Mekong River Commission samt Norsk Flygtningehjælp, og senest har han været direktør i organisationen Myanmar Institute For Integrated Development. En organisation han selv etablerede, da han i 2010 gik på pension fra det mere formelle virke, men ikke helt kunne slippe det hjælpearbejde for etniske minoriteter, der har været hele hans liv.

»I dag er jeg blevet 74 år, og selv om jeg nu er trådt tilbage som direktør for MIID, er jeg stadig formand for bestyrelsen, så jeg kan ikke helt holde fingrene væk. Min norske kone Astri Hole Fredriksen og jeg har derfor besluttet os for, at selvom vi gerne tilbringer de danske somre i vores sommerhus i Nordjylland, ønsker vi fortsat at bo en del af året i Myanmar,« fortæller Jørn Kristensen.

Stor kærlighed til Myanmar

Jørn Kristensen blev i 1972 uddannet som socialrådgiver og arbejdede nogle år i Grønland, inden han i 1979 blev ansat som regionsdirektør i Dansk Flygtningehjælp med ansvar for integrationsarbejdet på Fyn. Det var dengang, dagsordenen var præget af de mange vietnamesiske bådflygtninge, der kom til Danmark, og jobbet indebar en del rejser i Sydøstasien, hvor han blandt andet besøgte en række flygtningelejre.

»I den periode blev min kærlighed til regionen grundlagt, så da jeg efter 11 år i Dansk Flygtningehjælp og en tillægsuddannelse som socialøkonom blev tilbudt et job i FN som landerepræsentant i Myanmar med ansvar for UNODC, der er FN’s narkotika kontrolprogram, tøvede jeg ikke med at takke ja. Børnene var efterhånden blevet store, så Astri og jeg flyttede til Myanmar. Siden har kærligheden til både landet og dets befolkning vokset sig stor,« uddyber Jørn Kristensen.

Lukket program blev genåbnet

Da han tiltrådte stillingen i 1991, havde programmet stort set været lukket ned grundet et militærkup, der fandt sted tre år tidligere. Opgaven bestod i at genetablere det som et subregionalt program i samarbejde mellem Myanmar, Thailand og Kina med henblik på igen at gøre donorerne, det vil sige de lande og organisationer, der støttede programmet økonomisk, interesserede i at genoptage støtten.

»Det var et meget spændende og vanskeligt arbejde, men efter 4 år rykkede jeg videre til Vietnam i en tilsvarende position, hvor jeg var i tre år. Dernæst ønskede man, at jeg skulle tiltræde en stilling i Wien, hvor FN’s hovedkvarter for UNODC befinder sig. Men jeg kunne bedre lide at være i Sydøstasien, så efter nogle år søgte jeg og fik jobbet som generaldirektør for Mekong River Commission,« fortsætter Jørn Kristensen.

Naturkatastrofe helt tæt på

MRC er en international kommission med ansvar for konfliktforebyggelse og samarbejde mellem Cambodia, Laos, Thailand samt Vietnam om udviklingen af Mekong floden, og det var et job, Jørn Kristensen var rigtig glad for. Jobbet var dog tidsbegrænset, og i 2004 gik turen videre til Sri Lanka som leder af Norsk Flygtningeehjælp. Her var konflikten mellem det Singalesiske flertal og de Tamilske Tigre begyndt at eskalere, så en fredsproces lå ikke lige for. I stedet sørgede tsunamien anden juledag 2004 for en helt ny dagsorden.

»Katastrofens omfang i Sri Lanka hørte man ikke så meget til i medierne, men 20.000 mennesker omkom, og store områder blev ødelagt. Derfor etablerede vi et program, der stod for genopførelse af huse og skoler samt hjalp indbyggerne med at genskabe alle de juridiske og personlige dokumenter, der var gået tabt,« beretter Jørn Kristensen. Efter fire år var det imidlertid igen tid til et jobskifte, som det er kutyme i den slags organisationer.

Arbejder stadig for de lokale

Det betød i 2008 mødet med en endnu mere voldsom naturkatastrofe, nemlig cyklonen Nargis, der hærgede det sydlige Myanmar og dræbte mere 140.000 mennesker. I starten var Jørn Kristensen ansat af Norsk Flygtningehjælp og etablerede organisationens program i Myanmar, men skiftede senere til FN, der koordinerede det store hjælpearbejde. Takket være sit store kendskab til landet var han med til at åbne styrets øjne for nødvendigheden af bistand udefra.

»Det sluttede i 2010, hvor jeg gik på pension. Vi besluttede dog at blive, så mens jeg etablerede MIID, der en organisation for udvikling af etniske områder i Myanmar, startede min kone et rejsebureau for skandinaver. En aktivitet, der efter endnu et militærkup i 2021 ligger stille, men som hun håber at få gang i igen. Myanmar er nemlig et fantastisk land med en utrolig imødekommende og venlig befolkning, fordelt på 135 forskellige etniske grupper,« slutter Jørn Kristensen.

Blå Bog

• Navn: Jørn Kristensen.
• Alder/by: 74 år og fra Aalborg.
• Uddannelse: Socialrådgiver og socialøkonom.
• Job/virksomhed: Bestyrelsesformand i Myanmar Institute For Integrated Development.