Hank Bangild har rejst 9.000 kilometer for at få hjælp til MitID på borgerservice

Artiklen er bragt i Politiken, 23. maj 2023

---

Howdy. Det er mig, der er Henrik – og det der er min søn, haha«. 78-årige Henrik Bangild stikker til sin ni år yngre lillebror, Jørgen, foran Roskilde Bibliotek. Henrik hedder Henrik, når han omtrent hvert femte år er på besøg i Danmark, men hjemme i Port Colborne, en halv times kørsel fra Niagara Falls i Canada, er han kun kendt som Hank. Hank Bangild.

Det er ikke alle med dansk baggrund, som har et dansk pas – uden det er du en død fisk i vandet, såsom min kone og mig.

Hank Bangild, danskcanadier

Det var også sådan, han præsenterede sig, da han 4. august sidste år skrev til Politiken første gang som reaktion på artikelserien om Den Digitale Underklasse.

Som udlandsdansker var det på trods af en stribe forsøg ikke lykkedes ham at komme på MitID. På engelsk, som han skriftligt er mest hjemme i, lød det fra Hank i en opfølgende mail:

»Det er fuldstændig ud over min fatteevne, at dette ‘system’ blev accepteret ud fra en antagelse om, at enhver dansker har en smartphone. Det er en komplet urimelig antagelse, som kun kan foretages af bureaukrater, der opholder sig meget langt væk fra virkeligheden. Tilsvarende er det ikke alle med dansk baggrund, som har et dansk pas – uden det er du en død fisk i vandet, såsom min kone og mig«, skrev Hank Bangild.

Vi har fortsat en del medlemmer, som er meget frustreret over ikke at være kommet på MitID endnu.

Michael Bach Petersen, generalsekretær hos Danes Worldwide

In person under den midtsjællandske forårssol er han en lattermild, kasketklædt levemand med solbriller, grå tindinger og høreapparat lige ved siden af.

»You know, Jakob. Når man bliver gammel, så mister man som det andet sin hukommelse. Det første, man mister… det har jeg glemt«, klukker han.

Der står nu maj på kalenderen, og Hank har set sig nødsaget til at rejse knap 9.000 kilometer fra Ontario hjem til fædrelandet. Sidste år var han hjemme til et bryllup i familien og havde ikke forestillet sig et gensyn med brormand og sine øvrige slægtninge før om nogle år. Men siden november har han og hustruen Lilian været spærret ude af deres fælleskonto og netbank i Jyske Bank.

Som at skrive til en kop

Hver måned tikker der samlet 2.800 kroner ind til ægteparret fra Danmark; det er den andel folkepension, de optjente under deres erhvervsaktive år, inden de i 1969 emigrerede over Atlanten. I Canada var Hank Bangild i mange år ansat i General Electric, hvor han arbejdede med store it-systemer, og siden i ADP – Automatic Data Processing.

»It’s a huge company«, forsikrer Hank Bangild, der ikke just kan siges at være digital analfabet.

»Du gør dig ikke begreb om, hvor mange mails og telefonopkald jeg har været igennem. Jyske Bank siger, at de har telefonen åben 24 timer i døgnet, men det kan jeg afkræfte, for på mange tidspunkter er det umuligt at få et menneske i røret. På et tidspunkt lykkedes det at få MitID til at virke, men bagefter kunne jeg ikke logge på igen«, siger Hank Bangild.

En langstrakt og frugtesløs dialog har også været ført med Digitaliseringsstyrelsen, der sammen med Finans Danmark ejer og udruller MitID som afløser for NemID. I november overgik alle banker, mange private selvbetjeningssystemer og nethandlen til alene at virke med MitID, og snart lukker NemID helt, så også det offentlige kun kan nås digitalt, hvis borgerne har MitID som adgangspas.

Det er jo en væsentlig del af pointen med den offentlige digitalisering, at man kan betjene sig selv på distancen frem for at møde op fysisk, som man skulle tidligere.

Marie Bjerre, digitaliseringsminister (V)

I sit »cry for help« har Hank Bangild sågar skrevet til den nye digitaliseringsminister, Marie Bjerre (V). Danskcanadieren er mystificeret over, at det offentlige ikke har givet Danmarks repræsentationer rundt om i verden mulighed for at hjælpe borgere på MitID.

»Hun svarede hurtigt og meget venligt. Men altså, jeg kunne lige så godt have skrevet til den her kop«, siger Hank Bangild og peger på en kaffekop i bibliotekets café.

Det officielle råd fra Digitaliseringsstyrelsen til udlandsdanskere, udstationerede og andre med tråde til Danmark har længe været følgende: »Hvis du ikke kan få MitID med NemID, eller ved at skanne dit pas i MitID-appen, skal du møde op i borgerservice, for eksempel næste gang du er i Danmark«.

Organisationen Danes Worldwide repræsenterer de 250.000 danskere, der er bosat i udlandet; i antal svarer populationen til Danmarks tredjestørste kommune. Generalsekretær Michael Bach Petersen har fulgt overgangen til MitID for udlandsdanskere og i praksis set et trafikuheld udfolde sig i slowmotion.

»Vi har fortsat en del medlemmer, som er meget frustreret over ikke at være kommet på MitID endnu. Det er dybest set de samme ting, der også har drillet borgerne herhjemme, men det, der selvfølgelig driller mest, er afstanden til borgerservice for at få hjælp. De er afskåret fra deres konto, fra at betale regninger, overføre penge, og derfor glæder de sig ekstra meget til at komme på sommerferie i Danmark for at komme i borgerservice«, siger Michael Bach Petersen.

Minister: Det er en balancegang

Hank Bangild har købt returbilletter for godt 1.114 canadiske dollar, 5.700 kroner, eller hvad der svarer til to måneders folkepension for det dansk-canadiske ægtepar.

At få pensionen overført til sin canadiske bankkonto koster 50 dollar per transaktion, så det ville være en uholdbar løsning, har han ræsonneret, ligesom han gerne vil kunne have kontakt til det offentlige Danmark fremover.

Når oprettelse af MitID ikke er helt ukompliceret, skyldes det især de høje krav til sikkerhed.

Marie Bjerre, digitaliseringsminister (V)

For to år siden missede han to måneders folkepension, fordi myndighederne ikke inden for en angivet deadline modtog en kopi af Hank Bangilds leveattest, som han havde været så uforsigtig at sende med luftpost.

»Det er jo helt ude i hampen, at jeg skal rejse til Danmark for at komme på det her system. Man har i sin planlægning forudsat, at alle har et dansk pas, men næh – det har alle borgere ikke. Det er skruphamrende skørt, at man ikke kunne tænke så langt«, siger han.

Digitaliseringsminister Marie Bjerre skriver i en mail, at hun »i den grad forstår, at man kan blive frustreret«:

»For det er jo en væsentlig del af pointen med den offentlige digitalisering, at man kan betjene sig selv på distancen frem for at møde op fysisk, som man skulle tidligere. Men det hører med til billedet, at udlandsdanskere siden januar i år har kunnet oprette MitID direkte i MitID-appen, hvis de har udenlandsk pas eller id-kort med chip. Så gruppen af borgere, der ikke kan oprette MitID på distancen, bliver heldigvis mindre«, skriver digitaliseringsminister Marie Bjerre.

Bankernes brancheorgan, Finans Danmark, har ingen kommentarer og henviser til myndighederne.

I 2022 registrerede kommunerne 1 million besøgende borgere, som troppede op i Borgerservice alene med det formål at få hjælp af et menneske med MitID. Digitaliseringsministeren fortsætter:

»Én ting, forløbet har lært os, er i hvert fald, at kommunikation og forventningsafstemning er vigtigt. Og det kunne vi godt have været bedre til. Når oprettelse af MitID ikke er helt ukompliceret, skyldes det især de høje krav til sikkerhed. Og vi kan lige så godt se i øjnene, at vi også fremover kommer til at balancere mellem sikkerhedskrav og krav om brugervenlighed«, siger Marie Bjerre.

Efter flere udskydelser skulle det gamle NemID have været helt sløjfet 30. juni, men ministeren oplyser, at NemID igen bliver forlænget, hvilket giver fire ekstra måneder til at flytte brugere på MitID.

Det skæbnesvangre møde

Hank Bangild venter i hjertet af Velfærdsdanmark.

I Roskilde Biblioteks kaffebar, der serverer en stempelkande kaffe for 35 kroner og fungerer som beskyttet arbejdsplads for 11 borgere med kognitive handikap. Hank joker med en af dem, da tre kopper med hank bliver stillet på disken: »Hvor er den til de venstrehåndede?«. Om et bord ved siden af Hank og bror Jørgen sidder seks sludrende seniorer og drikker formiddagskaffe. Det store samtaleemne er telefoner, problemer med at få teknologien til at virke og bøvl og omkostninger ved at få en smartphone repareret, når skærmen splintrer.

»Jeg har fået at vide, at jeg bare skal købe sådan en iPhone, og så bliver det hele nemmere. Men den koster 8.300 kroner altså«, siger en, mens en anden gør vrøvl over, at skærmene på nye smartphones er så store, at de ikke længere kan være i en lomme.

Alt imens mentalforbereder Hank og Jørgen sig på det skæbnesvangre møde i borgerservice.

Vitterlighedsvidnet Jørgen, der selv for længst er kommet på MitID, har onlinebooket en tid klokken 11.00, og de har bevæbnet sig med en stak dokumenter samt danske og canadiske id-papirer.

Tålmod skal de også have med, viser det sig.

Da de to brødre har siddet over for sagsbehandleren i borgerservice i en halv time, må hun forlade dem i fem minutter »for at finde en voksen«. Hank Bangild bliver stillet nogle kontrolspørgsmål om sin person og familie uddraget fra data i CPR-registret. Han svarer beredvilligt og består prøvelsen. »Piece of cake«.

Da der er gået 1 time og 5 minutter, sker der endelig noget. Brødrene Bangild rejser sig, og den fortabte søn fra Canada løfter sine arme og vender sit ansigt mod loftet i borgerservice:

»Halleluja. There is a God!«.

Den kvindelige sagsbehandler får en stor krammer. Hank Bangild er efter måneder i digitalt mørke og 5.600 tilbagelagte miles nu kommet på MitID. Som en art diplom har han fået en såkaldt nummerviser, der kan virke som backup i tilfælde af, at appen på hans canadiske smartphone holder op med at virke.

»Det har da været en enerverende proces, må jeg sige. Et fandens til renderi, og det var da en hård omgang at sidde der. Men vi sad over for en meget hjælpsom og kompetent dame. Og jeg er nu 100 percent confident på, at systemet vil virke«, siger han.

Hank Bangild afbrydes af højtaleren i borgerservice: »Nummer 4.502 – gå til skranken«.