Lingvi-hva’-for-noget?

Tekst: Naja Bau Nielsen – Stud.Mag. i lingvistik ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (KU) og tidligere praktikant i Danes Worldwide

Hvad har lingvistik at gøre med syntestiske højttalerstemmer i busserne? Hvorfor er lingvistik særlig populært blandt studerende i Danmark, der tidligere har boet udenlands? Hvordan er det at studere faget på Københavns Universitet? Og hvordan hænger Dansk Sprognævn og udviklingen inden for bl.a. kunstig intelligens tæt sammen med lingvistik? En lingvistikstuderende i praktikforløb på Danes Worldwides sekretariat kaster lys over spørgsmålene.

Ordet ”lingvistik” lyder sandsynligvis fremmed i manges ører, men denne del af videnskaben spiller en væsentlig og konkret rolle i de flestes hverdag. Der er fx en tæt relation mellem lingvistik og de stemmer inde i busser, som (syntestisk) læser stations­ og vejnavne højt. Det forklarer jeg se­nere i artiklen. Først lidt om det at studere lingvistik – i Danmark.

“Må man gerne sige det her?”

Der er to steder i Danmark, hvor man kan læse lingvistik: Aarhus og København. I København foregår det på KUA på Amager (Det Humanistiske Fakultet – eller Søndre Campus, som det officielt hedder i dag). Der har jeg læst siden september 2017, hvor jeg startede på bacheloren. På kandidatgraden kan man specialisere sig i to forskellige retninger inden for lingvistik – funktionel­kognitiv og indoeuropæisk. Selv læser jeg den funktionelt­kog­nitive specialisering, og det er også den, de fleste vælger (jeg kan dog varmt anbefale den indoeuropæiske specialisering til dem, der har flair og interesse for historisk og komparativ lingvistik).

Jeg tror ikke, jeg har haft én eneste decideret forelæsning på lingvistikstudiet. Dette lyder måske overraskende, når man tæn­ker på, at jeg går på universitet. Det er dog ikke sådan, at jeg ikke modtager undervisning. Det minder bare mere om undervisnin­gen i gymnasiet med dialog mellem underviseren og de stude­rende – hvilket er rigtig rart. Det gør det nemmere at stille spørgs­mål, og det giver også en særlig relation til underviserne.

Den korte afstand mellem underviser og studerende på ling­vistikstudiet er i øvrigt noget af det, der gør, at lingvistik for mig ikke bare er det sted, jeg lærer om typologiske forskelle mellem sprog, neuro-­ og psykolingvistik, det fonetiske alfabet og forskel­len på grammatiske og leksikalske elementer. Det er det sted, hvor jeg har mødt de dygtigste forskere inden for deres fag, og hvor jeg konstant udfordres af andre, der vil sprog lige så meget som jeg selv. Det er det sted, hvor underviserne går op i at huske de studerendes navne, inviterer på is, og hvor der altid er andre at diskutere selv de mindste sproglige detaljer med – som fx hvor­for det er forkert at skrive ”i sommers”, men korrekt at skrive ”i aftes” eller ”i morges”.

Lingvistik kan også kaldes sprogvidenskab. Det vil flere menne­sker nok forstå. Men når jeg i forskellige sammenhænge oversæt­ter titlen på mit studie til det mere folkekære navn, opstår der ofte forvirring. ”Jamen, lærer I så bare om grammatik?”, ”Hvad kan du blive med den uddannelse?” og ”Hvor mange sprog taler du så?”, bliver jeg tit spurgt om.

Jeg bliver også ofte brugt som en slags menneskelig ord­bog. ”Hvordan staves det her ord?”, ”Hvad hedder det her på engelsk?” og ”Må man gerne sige det her?”, er bare nogle af de spørgsmål, jeg får smidt min vej. Dét om retstavning kan besvares rimelig nemt ved at slå op i en ordbog (og det kunne spørgeren i øvrigt lige så nemt selv have gjort). I andre tilfælde må jeg for det meste skuffe spørgeren ved at svare med den efter­hånden faste vending i mit sprogleksikon:

Sproget er et produkt af sprogbrugerne, så der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert i talesprog.

Det er os – sprogbrugerne – der bestemmer, hvordan sproget skal være, for det er os, der bruger det. Her er det dog på sin plads at nævne, at der naturligvis findes et institutionelt og statsstøttet organ, som faktisk regulerer sproget. Det er Dansk Sprognævn. Men det blander sig faktisk kun i skrifts­proget.

Bestemmer sprognævnet egentlig noget?

Dansk Sprognævn, der er en meget interessant sproglig institu­tion med oplagte karrieremuligheder for lingvister, følger nøje det danske sprogs udvikling. Et af nævnets fornemmeste opgaver er at besvare spørgsmål fra helt almindelige sprogbrugere. Her kan man stille undrende spørgsmål, få svar på sproglige tvetydig­heder eller ”bare” komme af med sine frustrationer over andre sprogbrugere, som har benyttet en i spørgerens øjne forkert form. Et hurtigt kik (ja, sådan må man faktisk gerne stave det) på næv­nets hjemmeside vidner om, at der bliver spurgt om alt fra kom­maregler til pendulord (vidste du fx, at den oprindelige betydning af patetisk er ”fremført med eller præget af stærke følelser” og ikke ”ynkelig”, som det hyppigt bliver brugt med i dag).

Men hvordan afgøres det i Danmark, hvad der er sprogligt rig­tigt og forkert – eller bestemmes det overhovedet?

I Danmark har vi det, man kalder en ”deskriptiv” tilgang til sproget. Det vil sige, at eksperterne i Dansk Sprognævn beskriver sproget frem for at regulere det. Derved har vi ikke en gruppe mennesker eller et akademi (som de fx har i Frankrig), der op­stiller regler for, hvad der er rigtigt og forkert. Nye ord og vendin­ger tilføjes først til Den Danske Ordbog, når disse er observeret blandt sprogbrugerne. På den måde bestemmer Sprognævnet ikke, hvad der er rigtigt og forkert – i hvert fald ikke i talesproget.

I Danmark er det som nævnt sprogbrugerne, altså du og jeg, der bestemmer, hvad man må og ikke må sige. Hvis der er et ord, du rigtig gerne vil have optaget i sproget, skal du ”bare” gå rundt og sige det tilstrækkelig mange gange – og så håbe på, at andre også begynder at bruge det. Sprognævnet har ikke mandat til at regulere talesproget. Det er der mange, der bliver overrasket over. Det er nemlig de færreste, der ikke har oplevet at blive irettesat, når de har brugt ligger i stedet for lægger, har sagt hendes, hvor det burde have været sin, eller fejlagtigt er kommet til at bruge en alternativ sproglig form, som åbenbart har tiltrukket sig så meget opmærksomhed, at modtageren har været nødt til at gøre opmærksom på det sproglige lovbrud.

For skriftsproget opstiller Sprognævnet de sproglige regler, der gælder for det danske sprogsamfund – men dette gøres ud fra den måde, hvorpå sproget bliver brugt. Når vi i tilstrækkelig grad begynder at kommentere PÅ billeder i stedet for bare at kom­mentere dem eller at have noget på hjerteT i stedet for bare at have noget på hjerte, bliver disse nyskabelser til sidst korrekte.

Tre hurtige om lingvistik:

1. Lingvistik er studiet af sprog og omtales også som sprogvidenskab.
2. I Danmark kan man læse lingvistik i Aarhus og København.
3. 34 studerende blev i 2021 optaget på bacheloren i København og 40 i Aarhus. Adgangskvotienten var 8,7 i Aarhus og 9,0 i København.

Uddannet til fremtiden

Som lingvist – eller humanist generelt – bliver man ikke mindst i medierne nærmest konstant mindet om den uundgåelige ar­bejdsløshed, der skulle vente på den anden side af kandidaten. Men personligt har dette aldrig bekymret mig. Det skyldes nok, at vi fra starten af studiet har fået at vide, at arbejdsløshedspro­centen for netop lingvister ligger på mellem 1 og 2 %. Jeg glæder mig – i tilfælde af, at jeg ikke kan lande et job umiddelbart efter mit speciale – til et par måneder, hvor jeg kan gå endnu mere i dybden med sprog uden afbrydelser i form af eksamensfrister, alskens formaliakrav og de kolde lokaler ude på KUA. For jeg ved, at jeg ikke kan lade være med at falde ned i det sproglige fordy­belseshul. Jeg lægger konstant mærke til vokalkvaliteter, omvend­te ordstillinger og bemærkelsesværdige formuleringer overalt, hvor jeg går. Jeg er ret sikker på, at min familie og venner indimel­lem bliver trætte af mig, når jeg, storsmilende og betaget, beder dem gentage, hvad de lige sagde, fordi det simpelthen var så spændende, at jeg måtte høre det igen for at kunne skrive det ned i mine noter på telefonen. Jeg har endda en note med titlen Carls tale”fejl”[sic], som er dedikeret udelukkende til min lillebrors sproglige påfund. Her er der eksempler på alt fra kortvokalsfor­længelser til idiosynkratiske sproglige konstruktioner (mellem os anser jeg dem dog slet ikke for fejl, men i stedet for fuldstæn­digt geniale og helt igennem interessante nyskabelser).

Tilbage til arbejdssituationen som lingvist. En søgning på net­tet afslører, at størstedelen af færdiguddannede lingvister ender i undervisningsbranchen. Det er specielt inden for undervisning i dansk som andetsprog, men også andre former for undervisning er mulige. For eksempel har jeg i forbindelse med mit praktikforløb i Danes Worldwide udviklet undervisningsmateriale til udskolingselever. Her har jeg kunnet inddrage min lingvistiske viden fra studiet om bl.a. sproglige fænomener og sprogformid­ling, og jeg har kunnet komme med en anderledes og sprogvi­denskabelig vinkel til opbygningen af undervisningsmaterialet. Forskning er også populært blandt lingvister, selvom det er et embede, der er reserveret til forholdsvis få, eftersom der ikke er mange forskningsstillinger. Andre eksempler på beskæftigelser blandt færdiguddannede lingvister er tekstproduktion, formid­ling og kommunikation, analyse og rådgivning. Konkret kan man som lingvist bl.a. arbejde på forlag med fx ordbøger eller som oversætter. Men der er noget helt særligt, som lingvister især inden for de seneste år er begyndt at beskæftige sig med.

Højttalerstemmer, Ekstra Bladet og algoritmer

Teknologien buldrer frem og har som bekendt gjort det længe. Og det har vi i mange tilfælde lingvisterne at takke for. Særligt inden for én teknologisk disciplin spiller lingvister en central rolle: AI (Artificial Intelligence/kunstig intelligens). Lingvister står nemlig bag mange teknologiske løsninger med kunstig intelligens. Det er her, stemmerne i bussen kommer ind i billedet. For det er faktisk os – lingvisterne – der har udviklet de synteti­ske stemmer bag dem. Ved hjælp af algoritmer og uundværlige input fra kyndige lingvister (ganske vist i samarbejde med bl.a. programmører) er stemmerne i højttalersystemet i bussen blevet til. Det kræver en enorm sproglig viden at kunne udvikle noget, der kommer bare i nærheden af at lyde som et rigtigt menneske. For eksempel skal man vide noget om fonetik, intonation, syn­taks, grammatik og lydregler. En lingvist kan fortælle, at intona­tionen falder sidst i en ytring, eller at r-lyden lyder forskelligt alt efter dens lydlige kontekst. Det – sammen med en masse andet – er oplysninger, som skal tages i betragtning, når man opbygger kunstig intelligens som den, der findes i busserne.

Du er faktisk dagligt i kontakt med flere lingvister, end du tror. Når du fx kommunikerer med Siri på din telefon eller Alexa på din Amazon­højttaler, er du indirekte i kontakt med lingvisterne. Det er nemlig os, der står bag meget af den kunstige intelligens i hverdagen, der gør, at de ”forstår” os, når vi kommunikerer med dem. Du er bl.a. også i kontakt med lingvister, når du skriver en besked på din telefon, og dine stavefejl automatisk rettes, eller når du chatter med virksomheder online og modtager auto­matiske svar.

Siden august har jeg haft et studiejob på Ekstra Bladet. Her kategoriserer jeg artikler ud fra deres indhold, så en algoritme på et tidspunkt kan lære at gøre det samme meget hurtigere end jeg. Det virker måske overraskende, at der sidder en lingvist på Ekstra Bladet og annoterer artikler, men det er der faktisk en god grund til. På lingvistik bliver vi nemlig trænet i at bevare overblikket over store datamængder samtidig med, at vi har en enorm sprog­lig viden. Konkret får jeg præsenteret en artikel, som jeg skal kategorisere ud fra mere end 500 kategorier. Jeg skal altså vælge de emner, som er relevante for artiklens indhold. Der er natur­ligvis også et økonomisk aspekt. Annoncører søger selvfølgelig at målrette deres annoncer maksimalt mod dem, der har vist interesse for artikler med et særligt indhold. På den måde kan de henvende sig til potentielle kunder, som kan antages at ville se på lige netop det produkt, som de sælger.

Jeg har også i et tidligere studiejob kategoriseret flere tusinde Facebookkommentarer på baggrund af, om de indeholdt hade­tale. Projektets formål var at udvikle en algoritme, der kunne identificere hadetale på onlinemedier, så hadefulde kommen­tarer kunne blive udpeget og efterfølgende fjernet. På den måde er lingvisters job ikke afgrænset til kun at handle om sproglige spørgsmål eller undervisning. Større samfundsmæssige pro­blemstillinger kan med fordel og vinding belyses ud fra et lingvi­stisk synspunkt.

Jeg tror, at fremtiden som lingvist er positiv. Sprog er trods alt det ved mennesket som art, der gør os helt særlige og adskiller os fra dyrene. Og hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg faktisk ikke, at lingvister kan undværes. For i takt med teknologiens fremmarch bliver det kun mere og mere relevant med et lingvistisk perspektiv på tingene.

Hvorfor er lingvistik interessant for udlandsdanskere?

Det er uundgåeligt ikke at stifte bekendtskab med et andet sprog, når man flytter til udlandet. Det betyder, at de fleste udlandsborgere alt andet lige får en relation til et andet sprog end deres modersmål, når de bor i udlandet. På lingvistik studerer man netop forholdet mellem sprog.

”Hvilke fællestræk deler sprog?” og ”Hvad adskiller sprog fra hinanden?” er bare nogle af de spørgsmål, der bliver taget op på studiet. Mange af de studerende har enten boet i udlandet i en længere periode eller på anden vis stiftet bekendtskab med et fremmed sprog – selvom det bestemt ikke er et krav for at
blive optaget.

Artikel oprindeligt bragt december 2021 i Danes Worldwides trykte medlemsmagasin DANES.